fredag, december 09, 2011

Listen rundt

Der sker ikke meget her. Der listes rundt. Der soves på sofa med varm baby ovenpå maven. Der drikkes kaffe og romtoddy, og spises et lille marcipanbrød i ny og næ. Der snuses til den vidunderlige nakke som dufter sødt af baby og mælk. Der kigges dybt i de mørkegrå øjne som er begyndt at følge rigtigt meget med.
Med andre ord: livet nydes og vi er evigt taknemmelige!

mandag, november 21, 2011

Det er ikke fordi jeg har lyst, men jeg trænger!


Vi er hjemme. Og selvom nætterne går med at give mad, halvslumre og skifte ble, så er jeg alligevel ualmindeligt frisk. Sådan føles det ihvertfald. De sidste to dage har min belønning for velfortjent arbejde indendøre med amning, putning og nårh ja, mere putning, været en tur i haven. Bare en time eller halvanden. Med et skuffejern, gummistøvler og arbejdshandsker. Jeg tror egentligt slet ikke jeg nogensinde har været så længe i haven i midten af november. Og selvom titlen på dette indlæg kunne tyde på tvang, så er det med selvsamme ironi - jeg både har lyst og trænger til havetid, at det skal forståes. Lyst til jord under neglene. Lyst til at mærke livet i haven, dufte den fugtige jord og glo lidt op i himlen.

I dag fik jeg lyst til liiiige at lægge mig lidt på bænken og strække mavemusklerne ud. Er egentlig slet ikke sikker på at det er skidesmart at gå i gang med at skuffe og rive her på 10.dagen efter et kejsersnit. Men hvad - og som jeg lå der og lyttede til haven, kiggede op i grå skyer og mærkede luften omkring mig, gik det op for mig at jeg ikke har været i så meget ro siden jeg som barn kunne ligge sådan i timevis (sådan føltes det ihvertfald). Jeg bare var, mærkede og nød. Det var en rar følelse, og jeg føler mig skudt godt i gang med en ny æra i mit liv. Måske en periode der lige nu lægger op til fordybelse, nydelse og ro. Jeg trænger!

fredag, november 18, 2011

En hel uge....


Hun kom til os i fredags, klokken 11 minutter over halv ni. Jordemoderen ledte febrilsk efter et eller andet tal med ellve der kunne matche de andre i Selmas fødselsdag. Det fik hun. Så nu har hun været vores i en hel uge og lidt til.

Hun er noget af det smukkeste jeg længe har set (faktisk ikke set smukkere siden 2006 og 2004). Den menneskelige hjerne er så godt indrettet, at man øjeblikkeligt bliver forelsket i ens egne børn.
Hende jeg ikke vidste manglede i vores familie, er landet et sted midt imellem det hele. Når jeg sidder og kigger på smukke hende, kan jeg se både Anna og Thilde i hendes træk. Men hun er sig selv og sin egen, og hun har været mild og rolig, tålmodig og skøn i den uge vi har fået lov til at lære hende at kende.

Nu er hun en selvfølge, noget vi absolut ikke kunne undvære. Og hun viser mig igen, at kærlighed ikke skrumper ind af at blive delt. Der er uendeligt meget der venter på at folde sig ud til hende også, mit hjerte har fundet et helt særligt sted til hende, sammen og hver for sig med de andre to.

Og de andre to skønne piger? Thilde elsker hende også. Vi er faktisk overraskede over, at det er hende der øser SÅ meget kærlighed ud over hende. I dag sad hun og snakkede med hende, inden hun skulle i børnehave. "Åh, min helt egen særlige Selma" sagde den stolte storesøster, da hun sad en guldstund og kiggede ind i de små øjne der ikke ser så meget, men som er åbne og lyttende, registrerende og som alligevel fortæller os en masse.
Anna - hun har travlt. Og er måske også den som har det hårdest. Hun mærker tabet, og har sagt at hun ville ønske at vi bare var os 4 og Trunte igen. Ikke fordi jeg tror hun synes Selma tager noget fra hende konkret. Men man mærker nok, at ens mor har ligget brak adskillige måneder, og at far har løbet solen sort. I dag henter jeg Anna lige efter skole. Og så skal vi bage småkager og spille 31. Hun har fået lov til at bestemme. Thilde har legeaftale i byen, så vejen til en særlig Anna-stund er forhåbentligt lagt.

Og jeg ved, at vi alle elsker vores helt særlige Selma, helt særligt meget, men på hver vores måde. Hvor er jeg taknemmelig for at hun kom til os!

mandag, november 07, 2011

Noget om fødselsdage...

En særlig tid er ved at være ovre. En tid med utallige løbeture til toilet, en følelse af egen krop der i den grad har overtaget styringen fra min hjerne, og en tid hvor det jeg synes er sjovt, spændende og som gør livet værd at leve, har været i baggrunden. Med andre ord: min tredie graviditet. Barnet der bare ville være med i vores familie. Hun er klar lige om lidt.

Jeg har fået brev ind af døren - mød venligst op torsdag kl. 10 til indlæggelse med henblik på kejsersnit fredag d. 11. 11. 11. Se det er en fødselsdag vi kan huske! Det burde vi ihvertfald. Det er tidligere end vi havde regnet med, men hun er stor, vokser rigtigt meget (læs: ja, hun bliver tyk, basun-engel-diabetiker-barn-kan-ikke-forklare-hvorfor), og jeg har rigelige mængder fostervand. Som i så meget at grafen ikke kunne vises på computerskærmen.
Nu har jeg det faktisk fint nok med ikke at være "normal", meeen alligevel. De mange ekstra kilo der kun sidder på maven gir ondt i ryg, hofter og knæ. Til gengæld er de søde scannedamer helt vilde med at scanne min store mave, og måle fostervandsmængde. For meget vand giver meget plads - og vi har fået et par rigtigt gode 3D billeder af dem derude. De bliver nemligt ekstra gode når bebs ikke er klemt helt sammen.

Vi tror hun kommer til at hedde Selma. Det hedder hun ihvertfald lige nu. For sådan et billede er nemlig ikke bare "baby" eller "den" længere - det er hende. Et smugkig ind i hendes verden.
Vi er kommet til at snakke om vores fødselsdage. Hvad skete der egentlig på den dag? Hvem er ellers født på min fødselsdag?
Jeg fandt gode, gamle wikipedia frem, og søgte på familiens fødselsdage. Det er faktisk sjov læsning. Og vi har også lige taget Selmas formodede fødselsdag med... hvis hun altså bliver derinde til på fredag!

http://da.wikipedia.org/wiki/11._november
http://da.wikipedia.org/wiki/25._juni
http://da.wikipedia.org/wiki/8._september
http://da.wikipedia.org/wiki/8._juli
http://da.wikipedia.org/wiki/22._december

Tjek da lige din egen dag ud!!

lørdag, oktober 15, 2011

Smukt og makabert....

Om små fjorten dage får jeg et helt, dødt og slagtet lam hjem til min fryser. Sådan en basse skal der laves plads til, og jeg går lige nu målrettet efter at få luget ud i kummefryseren. Et altid tilbagevendende problem. Der dukker frugt op fra sidste år, og er det ikke synd ikke at bruge det?? Og hvad var det lige der lå i den der pose, som jeg husker at have stået og bundet knude på og tænkte "det kan jeg sagtens huske" fordi jeg var doven og ikke gad finde en sprittush.

I sommers plukkede jeg 5kg solbær. Ikke nogen idylliske billeder dér, for det var hårdt, uoverskueligt og kvalmt. De røg i fryseren med det samme, med tanke på solbærsaft til forkølelsesstunder i efteråret.

I dag blev det til sidste etape. Jeg fik kogt saft af bærene forleden, men ligesom med så andet i denne tid, strandede det på trappestenen udenfor. Her til morgen skulle det være! Nu står saften og bliver kogt op med sukker, og her dufter af Ribena i hele huset. Solskins-bena... mmmmm.
Saften er tyk, rød som blod og klar til flasker lige om lidt. Jeg tror vi skal have et glas eller to her i efterårsferien... og pigerne synes altid det er sjovt at drikke "blod". Man er vel lidt vampyr....

lørdag, oktober 08, 2011

Fra den ene ende af barometeret til den anden...

Sidste weekend legede vi i haven. Iført det rene ingenting sad vi og nød en sensommer-eftermiddag med friskplukkede hindbær og flødevafler bagt ved bordet. Havebordet, vel at mærke!

I dag står den på varme sokker, jakker, trøjer og flot vejr på vej hjem fra svømmehallen. Det er lidt forunderligt at tænke på, at jeg her i nat skal ligge og ryste ved tanken om nattefrosten tager de få georginer jeg har tilbage, og som først lige er begyndt at give blomster. For 6 dage siden gik jeg i sandaler og bare ben hjem fra en dejlig aften sammen med min mand.

I det mindste kan man lave vafler ligegyldigt om det er varmt eller koldt. Min mors flødevafler var det vi altid fik når det var advents-søndage. De smager himmelsk uden noget, men på en fed og ret hurtig kvalm måde. Vi fik dem nu spist alligevel. Men portionen her var noget jeg engang tænkte var passende for os, ihvertfald hvis man har planer om at spise andet resten af dagen:

MORS FLØDEVAFLER

200g mel
2 spsk sukker
2 dl koldt vand
75g smeltet smør
3 dl fløde
Vanilliesukker

Mel, sukker og vanilliesukker udrøres i det kolde vand. Tilsæt smeltet smør. Fløden piskes til skum og vendes i dejen.
Bages i vaffeljernet til gyldne og sprøde.

søndag, oktober 02, 2011

En dejlig sommerdag...

... her i oktober. Hvad får man tiden til at gå med? Vandkamp selvfølgeligt! Iført badedragter, svømmevinger og propfyldte våben.
Der tages sigte... Ingen slap forbi. Man blev jagtet ned langs havegangen. Og det var koldt. Men hvor fedt er det ikke lige, at vi i oktober kan rende rundt med numsen bar? Mine unger leger i vand mellem nedfaldsblade. Det er vildt surrealistisk. Men ingen klager! I går fik jeg min "ilddåb" i vinterbadeklubben. Det føles lidt som snyd, at man bagefter kunne sidde og nyde solskinnet på kroppen, med udsigt over en smuk Århus Bugt. Det var himmelsk.
I dag tror jeg pigerne har haft det himmelsk, med badevinger und alles....

fredag, september 30, 2011

KolortelandNEWS

September. Den susede lige forbi uden at vi rigtigt opdagede det. Heldigvis har vi haft gode øjeblikke og dage, hvor det vi elsker så meget er blevet tydeligt: Fødselsdag, hvor familie og venner kigger forbi. Hele 5 år blev hende Thideberg. Det var en dejlig dag, hvor der blev pakket gaver ud fra morgenstunden.

En tur på Skejby Sygehus kunne det også blive til samme dag. Det var ret fantastisk at stå med Thilde samme sted, 5 år efter hendes fødsel derude. Vi så lillesøster, farmor var med og vejret var fantastisk. For Thilde var det en stor oplevelse at sidde i Skejbys kantine og nyde en is med farmor...

 Der blev skreget på behørig vis, da kagekonen blev halshugget til familiefesten lørdag. Vi havde en rigtig dejlig dag, og til vores store overraskelse kom næsten alle gæster, så der var fuldt hus.
Thilde bad dog venligst, da hun blev puttet i seng efter en lang dag, at "næste gang mor, så skal der altså ikke være så mange gæster. De må gerne give mig gaverne, men de må gerne blive væk"... Ok så. En lille pige siger at hun foretrækker noget mindre, hvilket jeg faktisk synes er ret flot. Så må forældrene få stillet deres gæste-lyst andre dage....
 Vi har tegnet lillesøsterhoveder på os selv og hinanden, man kan NÆSTEN kalde det en tradition. Det er ihvertfald 2. gang mig og Anna gør det, og Thilde syntes det var ret fantastisk at være med denne gang.

 Det blev også til en enkelt søndagstur ud i det blå - meget blå og varme vejr i søndags. Vi drog til Moesgård Strand med tæpper og madpakker. Himmel og hav stod i et, i den smukkeste og mest disede farve. Der blev badet med bar rumpe, slikket solskin og set på marsvin/øresvin der svømmede tæt på kysten.



 Bagefter nydning tog vi til Moesgård Museum. Sidst jeg havde ungerne med på museum, var det Silkeborg Museum, hvor der var Kaffe Fassett strikkeudstilling. Tollundmanden og Ellingepigen kom ligesom med ind af bagdøren, og viste sig at være DET pigerne syntes var aller mest interessant.

Så derfor håbet om endnu et moselig kunne vække interesse.
Det gik faktisk fint. Hvad kan man forvente? Der var bred enighed blandt de adspurgte børn om, at Grauballemanden "var klam". En helt anden kategori end Tollundmanden, mente de bestemt. Og hvorfor? Jo, fordi han havde så flade baller... Det er hårdt at føre sig frem som moselig, jeg siger det bare!

torsdag, september 29, 2011

Oh baby!


I dag er der 7 uger til baby/lillesøster skal komme ud. Bare sådan cirka, men det føles rart at sige højt. Jeg skal have et planlagt kejsersnit, fordi jeg de to andre gange har fået akut kejsersnit. Mine børn vil ikke ud af sig selv. Thilde vendte sig decideret på tværs. Og det føles faktisk overraskende rart at vide, at en dato er en dato. Det er der jo ellers ikke meget af i sådan en graviditet.

Jeg har egentligt termin 1. december, men fordi jeg de to andre gange har haft en moderkage der ikke virker så godt i 38. uge, så er de blevet enige om at vi i denne omgang lige så godt kan tage konsekvensen af det. Jeg skal have kejsersnit i midten af november, og indtil videre hedder det sådan cirka d. 17.-18.-stykker. Plus minus.. Det kommer jo an på arbejdsplaner og plads på sygehus. Jeg er bare glad for afkortningen af bræk-helvede med 14 dage.

Imens venter vi. Og i lørdags ville min søde mand gerne prøve at tage billeder i mit fotostudie. Det var sundt nok at prøve at være model. Pludselig blev jeg bevidst om ting jeg tager for givet - ting jeg føler mig frem til når jeg tager billeder, tanker der udvikler sig undervejs og som skal afprøves. Jeg troede egentligt at jeg bare tog billeder, men kunne godt se at jeg lægger en del af mig selv i den kreative proces, og at det ikke nødvendigvis kan kopieres bare sådan lige...

Jeg synes det blev nogle dejlige billeder. Det her er min farvorit...

onsdag, september 28, 2011

Det hele kongerige

Tiden går. Stille og roligt nogen dage, med overskud til strikketøj i sofa og et enkelt spil Spejle Æg.  Andre dage slet ikke. Men et enkelt færdigt projekt er det blevet til. "Det hele kongerige", også kendt som det famøse Mary-svøb (her skal Mary udtales på dansk, vigtigt, vigtigt). Det er simpelthen magen til det svøb, som landets små prinser og prinsesser er blevet båret ud af Rigshospitalet i. Og der er vil ingen grund til at nævne, at SÅ må det være godtnok til mit kommende barn?? Intet mindre kan vel gøre det?? Spøg til side, så har jeg syntes det var smukt lige siden jeg så lille prins Christian i det. Med Thilde blev det ikke. Så hvorfor ikke udnytte denne bonus-omgang til at strikke lidt baby-lækkert? Særligt når nu bebs bliver født i november/december hvor der er brug for lune tæpper at blive svøbt i....
Det blev en længere jagt efter hvidt uld, som var tilpas flødefarvet til min smag. Og som samtidigt kan smides i en vaskemaskine på 30 grader. Det endte med en Qualitas Sock, som har den rette farve, blødhed og praktiske egenskaber. Jeg har brugt 6 nøgler, og fandt opskriften her. Det har ikke været det letteste strikketøj jeg har lavet, men med god mulighed for at lære at lave takker. Og da jeg først havde lært at memorere de 12 pinde hver tak består af, gik det faktisk meget hurtigt.

Nu drømmer jeg om overskud til små, bløde velourbukser, lækre små undertrøjer med smukke knapper og enkelte projekter til mig selv. En amme-venlig cardigan til ømme bryster, f.eks. Er begyndt at strikke på "Overblik" af Anette Danielsen. Om det lidt senere. Lige nu trevler jeg op, tæller og strikker om. For når man falder i søvn, eller render til toilettet, er det svært at holde styr på opstart af mønster. Jeg tror jeg når dertil i dag, hvor det kan køre på automatpilot. Håber jeg. Ellers må jeg tage en lur med mit kongerige....

fredag, august 19, 2011

Billedløs...

Man skulle tro, at jeg ville lægge billeder ud hele tiden, når nu jeg har fået nyt kamerahus i starten af sommerferien. Men lige nu kan jeg ikke behandle billeder. Og man bliver ret handikappet. Jeg er i tænkeboks.
Men jeg lever. På halvt blus, og kvalmen ligger stadig som en tung dyne. Jeg synes jeg er blevet bedre til at leve med den. Men jeg kan ikke fremvise fine sy-ting, lækker strik eller dejlig mad. Det bliver ikke rigtigt til noget.
I dag tisser det ned, og billeder ville være deprimerende mørke. Jeg har kun en aftale i dag - akupunktur hos egen læge. Bagefter står den på sofa, og det strikketøj jeg har gang i. Et lækkert babytæppe - Det hele kongerige - som måske (med nuværende hastighed) kan nå at blive færdig til når baby kommer ud.. Eventuelt en kop varm the eller kakao... Det lyder faktisk ikke ret dårligt!

søndag, august 07, 2011

KolortelandNEWS

Endelig tid og overskud til en omgang KolortelandNEWS. For her sker da lidt nyt ind imellem. Vi har fejret min 35 års fødselsdag i starten af juli - den skulle selvfølgelig fejres på græsk restaurant (for jeg har lige pt. en feta-fetish, som kun kan skyldes graviditet). Jeg fik feta på 5 forskellige måder, og var dybt lykkelig. Blev fejret af mand og børn med manér (og viser gerne min højtelskede gave lidt senere).
Anna fik blæksprutteringe, og så var hun glad! Hun elsker at være på restaurant ligesom sin mor, og vi smovsede.Thilde derimod bestilte en tør pølse med tørt brød - og aldrig har jeg set en tjener gnække så meget i skægget - her en mulighed for at sælge en såkaldt børnemenu med et minimum af udgifter! Men alle var glade, så skidt pyt!

Der kysses, for når man har fødselsdag, så skal man altså kysses - meget!

Det afgørende bevis på at "Den Gamle Græker" er en dejlig restaurant må være, at ungerne fik en is af dem. De var simpelthen så glade og taknemmelige for det, de to unger. For Far og Mor havde bestilt noget "specialmenu" som skulle dække over enorme mængder mad til få penge. Der var lammekoteletter, græsk bøf, souvlaki og stegte grøntsager med græsk salat og kartofler. Forinden havde vi fået 5-6 forskellige slags dyppe-dyp, små indbagte rejer, blæksprutter og som sagt feta i forskellige afskygninger. Nøj hvor var vi mætte. Nøj, hvor var det dejligt. Og ikke mindst var det en oprejsning for min tiltro til at jeg nogensinde kom på restaurant med mine børn igen... jeg siger bare, for 3 år siden var restaurantbesøg på min fødselsdag IKKE et hit - se selv her.

 Vi har også haft vores fantastiske tur til Framnäs. Måske vil jeg skrive lidt om det, hvis energien er til det...
Da vi kom hjem, hentede vi Thildes nye briller. Hun er så stolt, og vi er så glade for dem. Det er såkaldte "titaniumFLEX" briller, tysk prima kvalitet, og de kan bøjes og bukkes i alle retninger, og finder bare sin oprindelige form igen. Se det er fedt! Vi håber lidt på at vi ikke skal besøge Hornslets brilleforretning helt så meget - selvom de er meget søde dernede...
Vi har haft besøg af Kamma, Konrad og Anna-Panna. De to store piger (Anna og Lina) fandt ud af at det da var meget smart, hvis Anna og børnene overnattede - og så kunne de jo tage med ind og se SommerSummarum ved Tangkrogen - og så fik de store piger også tid til at snakke på sofaen lidt længere... (vi faldt dog i søvn, men tanken var meget god. Og om ikke andet så ligner det jo det forhold vi altid har haft - i studietiden hvor vi OGSÅ faldt i søvn hos hinanden, når vi lå og så fjernsyn).
Og så har vi været i baby-træning. Vores dejlige, nye naboer Allan og Svenja har fået deres dejlige lille dreng. Pigerne var ellevilde, og de har i den grad udtrykt glæde og forventning til at det er OS der skal have sådan en lille en. Jeg tror det var meget godt for Thilde at finde ud af, at sådan en baby virkelig ikke kan det helt store.
Hvordan går det ellers? Maven vokser, kvalmen fortsætter og livet går sin gang. Haven vokser til i ukrudt, mine squash og græskar bliver til noget i år (!!), men til gengæld er georginerne helt til rotterne. Det kan godt være jeg har bestilt supersmukke georginer hos et vanvittigt engelsk selskab, som har over 1600 forskellige slags, men det er ikke meget de kan blive til. Jeg tror ikke det var den rette beslutning at sætte dem i staudebedene i år.

Og baby? HUN har det godt, for det er det de siger ude på sygehuset. At vi skal have en pige. Vi er glade og tilfredse, og kan helt ærligt sige, at jeg var fuldstændig ligeglad med, om det var det ene eller det andet. Hvis bare hun har det godt, og er fin og dejligt, så er alt andet ligegyldigt. Hun sparker på livet løs, som jeg sidder her og skriver. De siger hun mosler rundt når de scanner hende. Og sidst da vi så hende for 14 dage siden, lå hun og slikkede sig på hænderne. Vi er enige om at hun træner mund-muskulatur. Det er nødvendigt i denne familie, hvis man vil have et ben til jorden...

lørdag, juni 25, 2011

Hurra

Lidt utroligt er det da. 7 år er gået. 7 år som Mor. 7 år som "ægte" familie. 7 år i selskab med den skønneste Anna. Som kan se så begejstret ud over et fødselsdagskort. Som elsker selskab og gæster. Som har bestilt restaurantbesøg på Chili Hot Pot. Som er så elskværdigt et menneske. Stort kram!


torsdag, juni 09, 2011

Dryp

Tiden drypper væk. Vejret er helt fantastisk, og jeg bruger det meste af tiden på at sove. Men drypvis er det også blevet til glade bobler i maven, over livet som det er nu, og som det forhåbentligt også skal blive til.


-jeg er stolt og glad over, at mit nyeste staudebed faktisk er blevet den drøm af akelejer og geranium jeg så for mit indre for 3 år siden (fotos følger senere).
-jeg bliver glad indeni, når mine piger render rundt efter hinanden, fnisende og hvinende, med hver deres nye vandpistol.
-jeg nyder at ligge i min nye seng på førstesalen, hvor vi ikke er flyttet op endnu, men hvor vi kun mangler at male paneler en enkelt gang. Der er så dejligt deroppe, at jeg har sovet der de sidste 3 nætter..
-jeg kunne for første gang i år glæde mig over en ordentligt regnskylle, som jeg kunne lytte på hele natten. Nu er køkkenhaven vandet, og jeg mangler "kun" at luge de sidste 4 bede...
-jeg glæder mig over soveselskab fra husets bedste sovedyr, Trunte, som gladeligt deltager i mine på til 15 timer i dyb koma. En gang imellem står vi begge op, drysser rundt i haven og er superaktive, for dernæst at ligge brak igen. Vi lader os også begge to nusse af to kyndige piger, der giver så meget kærlighed.

fredag, maj 27, 2011

Free at last, free at last!

Nøøøj! Det har været en hård omgang! Føj hvor har jeg haft det ringe. Ikke bare sådan skidt tilpas, men ringe. Har faktisk kun ligget på min sofa og koncentreret mig om ikke at kaste op. Har ikke orket at tage tøj på eller af, at tænke på mad, at nusse mine børn eller blot det at rejse mig op.

For en uge siden blev jeg endelig taget under sygeplejerskernes kærlige vinger ude på Skejby Sygehus. NU skulle der andre boller på suppen. Jeg blev lagt i en seng, og så spurgte de ellers ind til mit velbefindende. Om jeg huskede at spise og drikke - jo, altså det der blev der nede, vel at mærke. Om jeg huskede små, hyppige måltider - ja tak, jeg kan faktisk slet ikke overskue andet. Om jeg huskede rugbrød og andre solide sager - årh ja, sagde kvinden der kun kunne klare at spise rugbrød med markel i tomat eller rejer.

Jamen så måtte vi jo gå takken længere op af stigen mod velbefindende, og det var akupunktur.
Jeg har aldrig prøvet det før, men på det tidspunkt kunne de ha' fortalt mig at det ville hjælpe mig at save min højre arm af, og jeg ville ha' nikket indvilligende, og lagt mig til rette.

Jeg blev stukket 3 forskellige steder i hver sin side. Og der skulle jeg så ligge i en halv time. Og så tog jeg hjem, tog en lur og sendte min mand til en velundt grillaften. Klokken 18 kom min sædvanlige aftenkrise, og jeg brugte de næste 1½ time på toilettet. Aldrig i mit liv har jeg kastet så meget op. Jeg var simpelthen nødt til at ringe til min mand og trygle ham om at komme hjem og tage hånd om familien og mig.
Jeg blev puttet, og sov, sov, sov. Og har ikke kastet op i over en uge nu.

Det er blevet til 3 gange akupunktur på Skejby. Hold fast hvor har det virket!! Jeg er jo oppegående! Jeg spiser! Jeg har været i min have! Jeg krammer mine unger! Jeg har endda været i butikker!!!
Nu er jeg sendt fra Skejby med besked om at "financiere" den videre behandling selv. Hvor er vi heldige at bo i et land, hvor blot det er muligt at blive taget hånd om på den måde. Og at vide at jeg er blevet mødt af folk, som godt har forståelse for hvor skidt man har det. At "morgenkvalme" er en ting, men at konstant, tung kvalme og opkastning altså er noget helt andet. Jeg elsker dem!!

Hvad så nu? Jeg kan klare ting. Men jeg brænder hurtigt ud. Kan mærke at en time her v. computeren har sat sit præg. Jeg skal spise hele tiden. Men tror faktisk at jeg nu kan bruge de første råd om hyppige måltider og gulerodsspisning til noget, for at holde kvalmen fra døren. Jeg sover stadig temmeligt meget, vågner midt om natten med underlige drømme og kan ikke falde i søvn igen. Jeg skal stadig tjekke blodsukker både nat og dag. Og kæmper stadigvæk med at få blodsukkerniveauet ned. Det er faktisk hårdt arbejde at være gravid diabetiker... Men ind imellem er der pauser. Og de skal bruges på noget godt.
Se lige hvad jeg fandt her på nettet: http://www.petitepurls.com/index.html

Nøj hvor skal jeg strikke!! (billedet er lånt fra Petite Purls - modellen haltermelon)... Nu kan det godt blive sommer!!

onsdag, maj 11, 2011

hmmmm...

Undskyld. Jeg har ikke skrevet i lang tid. Jeg har ligget brak - vandret på sofaen, svøbt i tæpper, dyner og selvmedlidenhed. Det har varet lige så længe som solen har stået på en skyfri himmel, og resultatet er en have som slet, slet ikke er blevet nydt. Frø der ikke er sået, køkkenhaven står tom hen.
Men jeg har ikke kunne rejse mig uden at kaste op, og jeg har ikke kunnet stå op af min seng uden at ville lægge mig ned og sove igen.

For jeg er i den grad gravid. Jeg havde fuldstændigt glemt hvor træt, træt ind til benet man er. 15 timers søvn - no problem! 3 formiddagslure inden en ordentlig eftermiddags-morfar? Ja tak!
Kvalmen overtager mit hoved, og mit univers skrumper ind. Jeg har ikke engang kunnet overskue at finde en strikkepind frem og lave et eller andet konstruktivt.

Jeg er ikke helt ude over at føle mig snigløbet endnu. Forrådt af min egen krop. For vi havde besluttet at vi ikke skulle have flere børn. Og jeg havde faktisk forliget mig med tanken. At vores familie var hel, med os 4, og at ingen manglede. At jeg ikke skulle skifte bleer, amme og snuse til en baby. At mit liv var kommet i en anden fase, med større børn som kan selv, og at der kan gå halve og hele dage uden at vi ser dem, fordi de render ovre ved legekammeraterne selv.
Jeg havde faktisk både tænkt og følt det, at det nok virkede rigtigt. Jeg har altid drømt om 3 børn. Og det betyder ikke at vi var dybt uenige om dette. Jeg havde bare en anden forestilling i mit hoved. Men når jeg tænker på hvordan jeg havde det sidste gang, virkede det rigtigt.

Jeg ved ikke om jeg tror på skæbnen. Og jeg føler mig heller ikke overbevist om at vi kan tiltrække ting vi gerne vil. Men jeg havde tænkt, at min eneste chance for et barn mere var hvis en lille haletudse kunne kravle forbi min spiral. Men hvor tit sker det lige? Og min spiral sad jo korrekt, for jeg blev scannet bagefter... men altså - mirakler sker. Vores lille blob er 11 uger gammel, har arme og ben og spræller.

Men jeg er træt... og skal snart ind og have dagens første middagslur, inden jeg skal på arbejde. Heldigvis er alle her i huset begejstrede. Og Anna, min store pige, sad en eftermiddag og aede mig på håret da jeg pev over manglende energi til noget som helst. "Ved du hvad mor, det eneste du skal, er at lave den baby - det er dit job nu"... og så kan man jo tage en lur med god samvittighed ikke?

onsdag, april 27, 2011

Min baby

Jeg kan ikke komme udenom, at Thilde (indtil nu) har været min baby. Sådan i mit hoved er hun stadig en lille putte, som man sidder og krammer og nusser. Når hun lægger sine tynde, små arme om halsen på mig, risler det ned af ryggen på mig. Det bliver sikkert forstærket af, at hun er lille af sin alder. Med sine 13 kg og 4½ år hører hun ikke til de største. Men hun er stor på andre måder.

I nat drømte hun. Hun lider af mareridt om natten for tiden, og hun lå og kaldte. Jeg gik ind og trøstede, nussede og aede på ryggen. Hun fortalte om grimme slanger der spiste hende, og at det var en meget uhyggelig film hun så inde i øjnene. Jeg sagde til hende, at nu skulle hun lægge sig ned og sove, og tænke på dejlige ting. Is, gyngeture i hængekøjen, blomster, sommerfugle og dejligt vejr. Hun lå lidt, og så greb hun min arm som jeg ville rejse mig og gå. "Mor, så vil jeg tænke på dig!"...

I børnehaven skal hun altid vinke oppe ved hoveddøren. Hun stikker hovedet ud, vinker og råber et eller andet fyndord med på vejen. I dag var det: "Mor, husk nu ikke at køre galt"... det kunne jeg jo love det bedste jeg havde lært, så jow jow. "Og Moar, husk nu at jeg er dejlig og sød, og at det er du også"...

Hun er min baby. Og der går heldigvis et stykke tid, hvor hun får lov til at være lille lidt endnu. Men hun er også på vej til at blive temmelig stor og fornuftig - og dejlig!

onsdag, april 20, 2011

Planer...

Kender du det? Du planlægger, bevidst eller ubevidst, dit liv flere år ud i fremtiden. Om to år så.... Til næste år da.... Engang vil jeg...

Jeg er verdensmester i at planlægge. Jeg drømmer, planlægger og tænker en stor del af min dag på ting ude i fremtiden. Jeg har allerede indrettet det drivhus, der måske engang kommer nede i haven. I mine tanker har vi allerede fjernet det træflis der ligger mellem højbedene, og som faktisk er forgået i store partier, og erstattet det med slots-grus og fine kanter. Når jeg lukker øjene og tænker på ombygningen af vores 1. sal, ser jeg to fine pigeværelser og et superlækkert soveværelse, møbleret (og ikke mindst opryddet). Når pigerne er lidt større lejer vi en autocamper, kører europa tyndt et par måneder, tager på dannelsesrejse og nyder hinanden. Alt i alt er mine drømme noget præget af "styr på det" og gerne 6-12 måneder mindst, ud i fremtiden.

Men hov! Skal ting ende som drømmen? Eller er det sundt nok at der bliver vendt op og ned på al den planlægning? Er planer en sutteklud til jeg ustabile menneske, som har brug for en krykke? Eller er det et tegn på en stærk, indre kraft som vil skabe og føre ud i livet?

Jeg tror faktisk på, at det er sundt at blive rystet. Jeg har haft kriser inde på livet, som i den grad har rystet min grundvold. Men jeg har formået at se det positive i det, fordi jeg for lang tid siden har besluttet mig for, at det er sådan jeg vil takle den slags. Ikke dermed sagt at jeg bryder mig nævneværdigt om det, når ting ikke fungerer som det plejer. Jeg skal bruge tid til at tage forandringer ind. Lang tid. Men jeg vil fokusere på taknemmelighed over livet der former sig. At jeg er del af noget større. At jeg har styrken indeni. Og at drømme er gode at have.

Ligenu prøver jeg at få nye, uventede planer på plads i mit hoved. Der er planer for indretningen af vores næsten færdige overetage som i den grad skal omtænkes. Planer for mit firma, som nok skal gentænkes. Planer for vores familie. Jeg prøver at planlægge en fremtid hvor vi er 5 i stedet for 4. Jeg har heldigvis frem til december at få brikkerne på plads.

mandag, april 11, 2011

Ahhhhhhh!


Haven er i gang lige nu! Og vejret i weekenden var så fantastisk, at det næsten ikke var til at forstå. Bare tæer i sandaler, korte ærmer, tæpper og dyner på plænen. Jeg har mange drømme om min have i år. Sidste år flyttede jeg en stor del af mine stauder rundt, og jeg er fuldstændigt overspændt på at se resultatet. Det er næsten lidt sygeligt. Samtidigt er idéen opstået, et nyt bed skal fødes. Meeeen...

Min have har fuldstændig ændret karaktér. Det er kun en overgang, jeg ved det godt, men jeg savner mine hække. Ligenu er der helt nøgent og bart, kun de små stubbe står tilbage. I påsken graves rødderne fra tjørnehækken op, og nye, store ligusterplanter skal plantes. Og derfor skal jeg måske ikke bruge mit sparsomme krudt på at anlægge nyt bed der hvor en rendegraver skal køre rundt.

I stedet vil jeg bruge krudt på at organisere lidt mere. Jeg har flyttet mine stauder rundt, så de passer bedre sammen i farver. Knapt så meget tivoli, lidt mere bevidst placering. Jeg vil også have mine georginer i staudebedene i år. I de farver de passer til. Og derfor har jeg et problem: løgplanterne. Mine gamle tulipaner står hulter til bulter, og jeg har før villet grave op og placere efter bedre farveholdning. Narcisser som stod her dengang vi flyttede ind, er blinde og trænger til deling. Men skal skidtet ikke først visne ned? Og hvordan hulen finder jeg så ud af hvad er hvad? Og hvor højt det er? Kan jeg grave det op, mens jeg kan holde styr på det? Og så lade det visne ned på den nye plads?

Uhhhh, der er tusind spørgsmål der trænger sig på...

torsdag, marts 31, 2011

KolortelandNEWS

 Marts måned - den første forårsmåned. Med sne, frost, kulde, samt varme, sol og spirer. Marts indeholder det hele - også i år. Arbejdet med haven er endelig skudt i gang. Der er blevet revet, ryddet, kørt på genbrugspladsen med gamle grene og hentet nye forsyninger af kompost. Drivhuset er ordnet, har fået nyt jord. Vi mangler stadigvæk at hente hestepærer, men det kommer nok. Spirerne er på vej i vindueskarmen, og små salathoveder står i drivhuset - overlevet siden sidste efterår i en bakke i et hjørne. Nu har de fået plads, vand og jord. Jeg glæder mig allerede. For jeg har lovet mig selv at forkultivering ikke behøver kun gælde ting der skal videre ud i bedene. Man kunne jo også så de elskede krydderurter, dild og koriander, og få noget før normalt. Salat tidligere end ellers. Radiser... Imens kan alt det andet stå og spire som det plejer på hylderne.
Den har stået på "tøm fryseren" så der bliver plads til næste læs - vi drikker de sidste liter hyldeblomst, hyldebær og solbærsaft. Og fylder fryseren med birkesaft.

 Der er forsøg udi flødeskumskage-frembringelse. Det elskede gåsebryst skulle prøves. Jeg kan godt anbefale gåsebryst, men absolut ikke at man laver det selv -  mest af alt fordi jeg fik 16 stykker, og det endte lidt kvalmt inden de var spist.

Jeg har købt en gammel rejse-skrivemaskine til pigerne. De sidder og kigger på det mageløse stykke mekanik sådan en er. Nu mangler vi bare et nyt farvebånd.
Og der er blevet bagt til den store guldmedalje. Det hjemmebagte rugbrød har fået en renaisance, ungerne spiser det pludselig gladeligt, og det er skønt. Ny opskrift er altid godt, jeg kan ikke anbefale "Meyers bagebog" nok - den er helt fantastisk, og jeg føler mig som toppen af evolutionen når jeg står med et flot, hævet og luftigt brød med gylden skorpe og blød, saftig krumme....

onsdag, marts 30, 2011

Safterne stiger...

I går var en hjemmedag. Jeg var hjemme fysisk, men ikke mentalt. Jeg sov 13 timer. Måske jeg havde brug for det. Thilde var hjemme og Mikkel var hjemme - dårlig mave lænkede hende IKKE til sengen. Og jeg skal ikke nævne det mange gange, inden han tager fat. Jeg vil nemlig gerne prøve at tappe birkesaft. Vi har et birketræ i haven. Den øverste del af stammen er knækket af, og træet er ikke verdens kønneste. Men det bærer gyngen og giver skygge om sommeren. Derfor kan det jo godt yde lidt mere. Og resolut borede han et hul, stak en haveslange-stump ind i hullet og ud kom den klareste saft. Vi har tappet i 20 timer. Der er ca. 10 liter. Nu skal en del laves til sirup, og resten fryses. Jeg har hørt det skulle forstærke smagen på andre ting, og ser nu sommerens bær-safter blandet op med birkesaft... uhm. Så må vi håbe træet overlever til en ny omgang næste år... og næste år igen...

mandag, marts 28, 2011

driven rundt

Weekend. Fri. Tid. Sammen... og alligevel starter lørdag morgen med en Anna der surmuler over at hun ikke må "aftale" med nogen. Stakkels barn. Hun har jo haft aftaler 5 ud af 5 dage i løbet af ugen... så det er jo nærmest tortur! At være med sin søster og mor!

Det var hurtigt glemt. Jeg fik rengjort hele hytten, de hjalp, og Mikkel fik kigget på dørkarmen. Vi fik sat den ene dørkarm op - her snakker vi om ægteskabstest nr.2 ! Nummer 1 har været at lægge gulvtæppe i kælderen. Ifølge min veninde er nummer 3 at skrue en køjeseng med 20 manglende dele...

Nå, men kun en klemt finger denne gang, og dermed også den sidste dørkarm vi kan sætte op. Badeværelset er nu det eneste vi mangler, og tingene begynder faktisk at ligne noget beboeligt. Og efter sådan en omgang var gassen i den grad gået af alle balloner. Så det blev først til havedag søndag.

Vi vaskede drivhuset af.

 Vi såede frø... 


Til blomster og grøntsager (gæt selv hvilken slags)...

Og til slut var der belønning....

onsdag, marts 23, 2011

pæn pige eller...

Jeg har før skrevet om kropsfrihed. Og det er jo noget meget personligt, javist. Men alligevel vil jeg mene, at det også er noget der angår fællesskabet. Jeg føler mig nogengange som en gammel, afdanket hippie der sidder og prædiker bongopatter, og skal i sammen åndedrag sige, at jeg også føler mig misforstået. Jeg ender tit i debatter om, hvad der er frækt, porno eller uanstændigt. Jeg mener at det er fordomme som trænger til et spark over benet!

Hvis jeg skal præsentere mig selv, vil jeg et stykke hen af vejen fortælle jeg er kristen. Her kommer allerede en del fordomme op, for man må ikke bande (og det gør jeg egentligt ret meget), man må heller ikke være stolt og vise kavalergang eller ha' blondebh'er som hobby, for kristendom er tilsyneladende forbeholdt hovedet og ikke resten af kroppen (ups, det går ikke for godt Lina), og det der med sex før ægteskabet... (uha uha, don't go there!)...
Jeg bør tilsyneladende gå lidt mere i rullekrave (i brun/grålige nuancer måske), og helst ikke udvise nogen form for glæde over frivole ting. Jeg har engang i en hæftig debat hørt mig blive beskrevet som "der er dem der er rigtige kristne, og så er der dem der selv mener de er det"... Jeg behøver ikke fortælle hvilken kategori jeg hører til, vel?

Men det er ikke sådan jeg ser mig selv. Mit forhold til Gud er ret personligt, og jeg regner egentligt med at høre det direkte fra "himself", hvis der skulle opstå problemer omkring det jeg står for - for sjovt nok mener jeg at det jo oftest er mennesker der blander sig, og tager Gud som gidsel i en debat. Jeg læser IKKE i min bibel, men erindrer alligevel noget med at vi er skabt i hans billede. Jeg mener at min mission som mennesker er at være TAKNEMMELIG for det liv jeg har fået - med den krop jeg har. Jeg synes også at kunne huske noget om, at ord som ELSKE og KÆRLIGHED er ret centrale. Jeg mener selv at jeg kan hjælpe andre til at elske dem selv.

I min folkeskoleklasse tog vi nogen gange til "Vestre", en badeanstalt ved Silkeborgs lækreste sø. Her var det helt normalt at bade topløs, det var sådan vi gjorde. Sidste år ville jeg til stranden, og kunne ikke finde min bikini-top. Jeg kom i tanke om at jeg som 34-årig måske bare kunne gøre hvad jeg gjorde da jeg var 15. Men da jeg kom på stranden var jeg den eneste der ville ha' været topløs. Og så bliver det jo sådan lidt anmasende at sidde der og lufte hængebryster. Jeg ville egentligt ha' gjort det fordi at jeg bare tænkte at et bryst er et bryst, og omtrænt halvdelen af alle har dem. Men jeg lod være.

Da jeg var 18 gik jeg til croquis-tegning med en gymnasie-veninde. Jeg havde meldt mig, fordi jeg syntes at menneskekroppen var et facinerende objekt. Jeg ville gerne være bedre til at få en krop til at ligne en krop, få proportioner rigtigt osv. Mange misforstår det at ville beskæftige sig med den nøgne menneske, og dengang gav det også en del løftede øjenbryn. Sad man ikke bare der med tungen ud af munden og savlede over tissemænd og bryster? Var man i virkeligheden en lille smule afsporet som 18-årig at ville glo på gamle nøgne kvinder og mænd? Kunne man overhovedet lade være med at fnise?
Det var overhovedet ikke det der foregik. Kroppen var noget der skulle studeres, og det kan virke bizart for dem der ikke har oplevet det, men bryster og tissemænd var jo bare hud og kød, der sad fast på noget andet hud og kød, og skulle formes på papiret. Og det at se hvor forskellige vi ser ud, med hængepatter og topmaver, var dejligt befriende. Når vi drak kaffe med modellen sad vi jo ikke og tænkte at "han har da godtnok en lille-bitte tissemand" eller andet... Det var jo mennesket vi så.

Senere, da vi fik Anna, havde jeg en traumatisk oplevelse i Spaniens badeanstalt i Århus. Jeg skvattede i bruseren med Anna på armen, og ville gerne bade med hende, men turde ikke gå i bad selv. Løsningen hed "naturist-svømning". For der klæder mænd og kvinder om sammen. Så jeg kunne have Mikkel med (og jeg har altså set hans tissemand før), og vi kunne skiftes til at holde barnet. Det var superhyggeligt, og jeg så så mange forskellige kroppe. Men uha, naturister - er det ikke noget med stangtennis og cykelture i bar røv? Sådan nogen mennesker der partout skal vise deres numse frem til alle og enhver? Jo da - lige så meget som kristne ikke må spille kort (for det har Gud selv sagt), og at de faktisk heller ikke ryger eller drikker.

I de glade dage inden børn kørte Mikkel og jeg nogengange ud til en naturist-strand syd for Århus. En dejlig solskins-eftermiddag lå vi der og nød solen varme kroppen, og så en familie komme gående. De havde tøj på, far, mor og to børn. Men de begyndte at klæde sig af tæt på os, og jeg husker at både Mikkel og jeg nød at se det fællesskab der var i denne familie. Det ene barn var stadigvæk 6-7 år gammelt, og derfor ikke så bevidst, men den store pige havde begyndende bryster. Og vi snakkede bagefter om, at det var utroligt befriende, at opleve en familie hvor kroppen (og det at undgå at kigge på den) ikke var det vigtigste. Det var samværet. Friheden. En sjov dag ved stranden.

Mennesket bag - det er dét jeg synes er sjovt. Kroppen er facinerende, javist. Den ser smuk ud, med kurver, buler, overflader, hår og strækmærker. Det er det smukke jeg gerne vil fange. At vi under tøjet faktisk både er ret forskellige, men samtidigt er temmeligt ordinære. Vi har f.eks. knopper og hud, der ikke nødvendigvis ligner en fersken. Men man kan godt komme i tvivl, for den nøgenhed vi faktisk ser i vores fællesskab (reklamer, blade, tv-serier) er jo ikke en virkelighed. Til gengæld er vi mennesker bag vores krop, eller måske er vi vores krop. Og det mener jeg faktisk lever godt op til min forståelse af mennesket som KÆRLIGT, GIVENDE, GRINENDE, NYDENDE, LYSTFYLDT OG LEGENDE. Jeg håber at min kristendom kan rumme det. Gud blev ihvertfald menneske, og Jesus har jo også haft en tissemand... Jeg håber virkelig at han både har nydt sig selv og andre med den, og vil minde os om at vi også er skabt til lyst og leg.

Har du lyst til at lege, er du stolt af din krop eller mangler du bare at kunne se det hele dig, så hjælper jeg gerne! Jeg er stolt, glad, taknemmelig over min egen krop, og vil gerne tage billeder af dig, hvor du ser det andre ser i dig!

torsdag, marts 17, 2011

Formiddag..

En formiddag fra oven... Thilde har fået voldsom øjenbetændelse og sidder med røde, hævede øjne og kræver ind på sofaen. For godtnok måtte hun ikke komme i børnehave, men der spilles på alle tangenter og både arme og ben er tilsyneladende også ramt. Hun ligger på sofaen og råber hvert 5. minut "må jeg få..." (fyld selv ud med slik/kage/kiks/ostehaps/pandekage).

Mig? Jeg har ryddet op, gjort rent og virkelig givet den gas. En velfortjent pause med nyt blad, fine narcisser fra det lokale supermarked (med løg, så der skal plantes ud!!) og kaffe.... men det bliver ikke rigtigt til noget. Jeg leger nemlig, og det er sjovt. Jeg er ved at lave mit website om. Slut med gamle arkitekt-skole-projekter som alligevel ikke længere siger en pind om mig.

Jeg har læææænge villet gøre noget ved det, lægge mine layout-opgaver ud, skabe et portfolio som er mere up to date. Det tog afsindigt lang tid at finde et program der kunne styre tingene, sådan som jeg gerne vil ha' det. Nu er det fundet, og det er for fedt. Og når jeg sådan sidder og kigger mine mapper på computeren igennem, ja så har jeg lavet en del de sidste 4-5 år. Bare for sjov osv, men lige om lidt er det ikke for sjov længere. For jeg vil gerne have flere opgaver. Min drøm er at trappe ned i skolen, og få opgaver nok til at veje det op.

Nu får vi se. Et godt website er en god start. Og det kommer snart!

tirsdag, marts 15, 2011

Endelig!

Det sker lige nu! Det er faktisk muligt - havesæsonen er for alvor skudt i gang! For selvom de sidte to weekender har haft en del havetimer, så var det jo oprydning som bare var udskudt fra sidste efterår, hvor sneen kom tidligt og tungt.

Nu er jeg klar. Jeg drømmer, planlægger, drømmer igen.... kan næsten ikke vente på at det vidunderlige sker, for det er så meget på spring som det kan være - påskeliljer der stikker toppen op, nye vidunderlige tulipaner, vibeæg i massevis, stauder der er flyttet og samlet på en ny og bedre måde... Ahhhhh!

Og nu skal jeg så til et andet mirakel - forspiring... mirakler i vindueskarmen. Jeg glæder mig over at tiden endelig er her!

søndag, marts 13, 2011

Trumf...

Hos os bliver der lige nu spillet på livet løs. Anna fik en nintendo i julegave, som hun selv havde sparet en stor del sammen til. Hun er glad.... men jeg synes faktisk at kunne mærke på hende, at hun bliver sur, speedet og vrangvillig hver gang hun har spillet. Hun plejer at få lov i weekenden, når hun står op klokken 6 og vi andre gerne vil have ro på lidt endnu...

Jeg har det sidste halve år samlet bøger ind, som handler om kort. Sådan noget old school-kortspils-halløj, for jeg husker en kabalebog fra en sommerhustid i Sverige. Jeg synes kabaler er fedt, og kortspil elsker jeg også. Jeg er bare elendig til at huske reglerne, så løsningen hedder håndbøger.



På loppemarked i går fik jeg fat i endnu en kortbog, og Anna og jeg sluttede dagen i går med en omgang 31, der blev ved med at trække ud. Vi besluttede at gemme, og fortsætte næste morgen. Her til morgen, klokken 6:15 spurgte hun "skal vi ikke spille 31 færdigt"?... jo da, jeg står lige op, men så...

Hun vandt. Og Thilde kom trissende mens vi pakkede spillet sammen. Hun ville også spille, men kan endnu ikke regne. Hun kender faktisk ikke rigtigt tallene. Men vi fandt kabalebogen frem, og fandt en af de letteste kabaler - "Lige børn". Hun øver sig i at parre de rigtige tal. Nogen gange med hjælp fra en storesøster, når 6'ere og 9'ere bliver for svært.
Jeg tror at kortspil og kabale bliver hot. Der er et socialt element i det, som nintendoen ikke kan. Hver ting til sin tid, bevares. Men jeg tror at en trend bliver gode, gamle knægt, klør og ruder. Hvad tror du?