torsdag, marts 31, 2011

KolortelandNEWS

 Marts måned - den første forårsmåned. Med sne, frost, kulde, samt varme, sol og spirer. Marts indeholder det hele - også i år. Arbejdet med haven er endelig skudt i gang. Der er blevet revet, ryddet, kørt på genbrugspladsen med gamle grene og hentet nye forsyninger af kompost. Drivhuset er ordnet, har fået nyt jord. Vi mangler stadigvæk at hente hestepærer, men det kommer nok. Spirerne er på vej i vindueskarmen, og små salathoveder står i drivhuset - overlevet siden sidste efterår i en bakke i et hjørne. Nu har de fået plads, vand og jord. Jeg glæder mig allerede. For jeg har lovet mig selv at forkultivering ikke behøver kun gælde ting der skal videre ud i bedene. Man kunne jo også så de elskede krydderurter, dild og koriander, og få noget før normalt. Salat tidligere end ellers. Radiser... Imens kan alt det andet stå og spire som det plejer på hylderne.
Den har stået på "tøm fryseren" så der bliver plads til næste læs - vi drikker de sidste liter hyldeblomst, hyldebær og solbærsaft. Og fylder fryseren med birkesaft.

 Der er forsøg udi flødeskumskage-frembringelse. Det elskede gåsebryst skulle prøves. Jeg kan godt anbefale gåsebryst, men absolut ikke at man laver det selv -  mest af alt fordi jeg fik 16 stykker, og det endte lidt kvalmt inden de var spist.

Jeg har købt en gammel rejse-skrivemaskine til pigerne. De sidder og kigger på det mageløse stykke mekanik sådan en er. Nu mangler vi bare et nyt farvebånd.
Og der er blevet bagt til den store guldmedalje. Det hjemmebagte rugbrød har fået en renaisance, ungerne spiser det pludselig gladeligt, og det er skønt. Ny opskrift er altid godt, jeg kan ikke anbefale "Meyers bagebog" nok - den er helt fantastisk, og jeg føler mig som toppen af evolutionen når jeg står med et flot, hævet og luftigt brød med gylden skorpe og blød, saftig krumme....

onsdag, marts 30, 2011

Safterne stiger...

I går var en hjemmedag. Jeg var hjemme fysisk, men ikke mentalt. Jeg sov 13 timer. Måske jeg havde brug for det. Thilde var hjemme og Mikkel var hjemme - dårlig mave lænkede hende IKKE til sengen. Og jeg skal ikke nævne det mange gange, inden han tager fat. Jeg vil nemlig gerne prøve at tappe birkesaft. Vi har et birketræ i haven. Den øverste del af stammen er knækket af, og træet er ikke verdens kønneste. Men det bærer gyngen og giver skygge om sommeren. Derfor kan det jo godt yde lidt mere. Og resolut borede han et hul, stak en haveslange-stump ind i hullet og ud kom den klareste saft. Vi har tappet i 20 timer. Der er ca. 10 liter. Nu skal en del laves til sirup, og resten fryses. Jeg har hørt det skulle forstærke smagen på andre ting, og ser nu sommerens bær-safter blandet op med birkesaft... uhm. Så må vi håbe træet overlever til en ny omgang næste år... og næste år igen...

mandag, marts 28, 2011

driven rundt

Weekend. Fri. Tid. Sammen... og alligevel starter lørdag morgen med en Anna der surmuler over at hun ikke må "aftale" med nogen. Stakkels barn. Hun har jo haft aftaler 5 ud af 5 dage i løbet af ugen... så det er jo nærmest tortur! At være med sin søster og mor!

Det var hurtigt glemt. Jeg fik rengjort hele hytten, de hjalp, og Mikkel fik kigget på dørkarmen. Vi fik sat den ene dørkarm op - her snakker vi om ægteskabstest nr.2 ! Nummer 1 har været at lægge gulvtæppe i kælderen. Ifølge min veninde er nummer 3 at skrue en køjeseng med 20 manglende dele...

Nå, men kun en klemt finger denne gang, og dermed også den sidste dørkarm vi kan sætte op. Badeværelset er nu det eneste vi mangler, og tingene begynder faktisk at ligne noget beboeligt. Og efter sådan en omgang var gassen i den grad gået af alle balloner. Så det blev først til havedag søndag.

Vi vaskede drivhuset af.

 Vi såede frø... 


Til blomster og grøntsager (gæt selv hvilken slags)...

Og til slut var der belønning....

onsdag, marts 23, 2011

pæn pige eller...

Jeg har før skrevet om kropsfrihed. Og det er jo noget meget personligt, javist. Men alligevel vil jeg mene, at det også er noget der angår fællesskabet. Jeg føler mig nogengange som en gammel, afdanket hippie der sidder og prædiker bongopatter, og skal i sammen åndedrag sige, at jeg også føler mig misforstået. Jeg ender tit i debatter om, hvad der er frækt, porno eller uanstændigt. Jeg mener at det er fordomme som trænger til et spark over benet!

Hvis jeg skal præsentere mig selv, vil jeg et stykke hen af vejen fortælle jeg er kristen. Her kommer allerede en del fordomme op, for man må ikke bande (og det gør jeg egentligt ret meget), man må heller ikke være stolt og vise kavalergang eller ha' blondebh'er som hobby, for kristendom er tilsyneladende forbeholdt hovedet og ikke resten af kroppen (ups, det går ikke for godt Lina), og det der med sex før ægteskabet... (uha uha, don't go there!)...
Jeg bør tilsyneladende gå lidt mere i rullekrave (i brun/grålige nuancer måske), og helst ikke udvise nogen form for glæde over frivole ting. Jeg har engang i en hæftig debat hørt mig blive beskrevet som "der er dem der er rigtige kristne, og så er der dem der selv mener de er det"... Jeg behøver ikke fortælle hvilken kategori jeg hører til, vel?

Men det er ikke sådan jeg ser mig selv. Mit forhold til Gud er ret personligt, og jeg regner egentligt med at høre det direkte fra "himself", hvis der skulle opstå problemer omkring det jeg står for - for sjovt nok mener jeg at det jo oftest er mennesker der blander sig, og tager Gud som gidsel i en debat. Jeg læser IKKE i min bibel, men erindrer alligevel noget med at vi er skabt i hans billede. Jeg mener at min mission som mennesker er at være TAKNEMMELIG for det liv jeg har fået - med den krop jeg har. Jeg synes også at kunne huske noget om, at ord som ELSKE og KÆRLIGHED er ret centrale. Jeg mener selv at jeg kan hjælpe andre til at elske dem selv.

I min folkeskoleklasse tog vi nogen gange til "Vestre", en badeanstalt ved Silkeborgs lækreste sø. Her var det helt normalt at bade topløs, det var sådan vi gjorde. Sidste år ville jeg til stranden, og kunne ikke finde min bikini-top. Jeg kom i tanke om at jeg som 34-årig måske bare kunne gøre hvad jeg gjorde da jeg var 15. Men da jeg kom på stranden var jeg den eneste der ville ha' været topløs. Og så bliver det jo sådan lidt anmasende at sidde der og lufte hængebryster. Jeg ville egentligt ha' gjort det fordi at jeg bare tænkte at et bryst er et bryst, og omtrænt halvdelen af alle har dem. Men jeg lod være.

Da jeg var 18 gik jeg til croquis-tegning med en gymnasie-veninde. Jeg havde meldt mig, fordi jeg syntes at menneskekroppen var et facinerende objekt. Jeg ville gerne være bedre til at få en krop til at ligne en krop, få proportioner rigtigt osv. Mange misforstår det at ville beskæftige sig med den nøgne menneske, og dengang gav det også en del løftede øjenbryn. Sad man ikke bare der med tungen ud af munden og savlede over tissemænd og bryster? Var man i virkeligheden en lille smule afsporet som 18-årig at ville glo på gamle nøgne kvinder og mænd? Kunne man overhovedet lade være med at fnise?
Det var overhovedet ikke det der foregik. Kroppen var noget der skulle studeres, og det kan virke bizart for dem der ikke har oplevet det, men bryster og tissemænd var jo bare hud og kød, der sad fast på noget andet hud og kød, og skulle formes på papiret. Og det at se hvor forskellige vi ser ud, med hængepatter og topmaver, var dejligt befriende. Når vi drak kaffe med modellen sad vi jo ikke og tænkte at "han har da godtnok en lille-bitte tissemand" eller andet... Det var jo mennesket vi så.

Senere, da vi fik Anna, havde jeg en traumatisk oplevelse i Spaniens badeanstalt i Århus. Jeg skvattede i bruseren med Anna på armen, og ville gerne bade med hende, men turde ikke gå i bad selv. Løsningen hed "naturist-svømning". For der klæder mænd og kvinder om sammen. Så jeg kunne have Mikkel med (og jeg har altså set hans tissemand før), og vi kunne skiftes til at holde barnet. Det var superhyggeligt, og jeg så så mange forskellige kroppe. Men uha, naturister - er det ikke noget med stangtennis og cykelture i bar røv? Sådan nogen mennesker der partout skal vise deres numse frem til alle og enhver? Jo da - lige så meget som kristne ikke må spille kort (for det har Gud selv sagt), og at de faktisk heller ikke ryger eller drikker.

I de glade dage inden børn kørte Mikkel og jeg nogengange ud til en naturist-strand syd for Århus. En dejlig solskins-eftermiddag lå vi der og nød solen varme kroppen, og så en familie komme gående. De havde tøj på, far, mor og to børn. Men de begyndte at klæde sig af tæt på os, og jeg husker at både Mikkel og jeg nød at se det fællesskab der var i denne familie. Det ene barn var stadigvæk 6-7 år gammelt, og derfor ikke så bevidst, men den store pige havde begyndende bryster. Og vi snakkede bagefter om, at det var utroligt befriende, at opleve en familie hvor kroppen (og det at undgå at kigge på den) ikke var det vigtigste. Det var samværet. Friheden. En sjov dag ved stranden.

Mennesket bag - det er dét jeg synes er sjovt. Kroppen er facinerende, javist. Den ser smuk ud, med kurver, buler, overflader, hår og strækmærker. Det er det smukke jeg gerne vil fange. At vi under tøjet faktisk både er ret forskellige, men samtidigt er temmeligt ordinære. Vi har f.eks. knopper og hud, der ikke nødvendigvis ligner en fersken. Men man kan godt komme i tvivl, for den nøgenhed vi faktisk ser i vores fællesskab (reklamer, blade, tv-serier) er jo ikke en virkelighed. Til gengæld er vi mennesker bag vores krop, eller måske er vi vores krop. Og det mener jeg faktisk lever godt op til min forståelse af mennesket som KÆRLIGT, GIVENDE, GRINENDE, NYDENDE, LYSTFYLDT OG LEGENDE. Jeg håber at min kristendom kan rumme det. Gud blev ihvertfald menneske, og Jesus har jo også haft en tissemand... Jeg håber virkelig at han både har nydt sig selv og andre med den, og vil minde os om at vi også er skabt til lyst og leg.

Har du lyst til at lege, er du stolt af din krop eller mangler du bare at kunne se det hele dig, så hjælper jeg gerne! Jeg er stolt, glad, taknemmelig over min egen krop, og vil gerne tage billeder af dig, hvor du ser det andre ser i dig!

torsdag, marts 17, 2011

Formiddag..

En formiddag fra oven... Thilde har fået voldsom øjenbetændelse og sidder med røde, hævede øjne og kræver ind på sofaen. For godtnok måtte hun ikke komme i børnehave, men der spilles på alle tangenter og både arme og ben er tilsyneladende også ramt. Hun ligger på sofaen og råber hvert 5. minut "må jeg få..." (fyld selv ud med slik/kage/kiks/ostehaps/pandekage).

Mig? Jeg har ryddet op, gjort rent og virkelig givet den gas. En velfortjent pause med nyt blad, fine narcisser fra det lokale supermarked (med løg, så der skal plantes ud!!) og kaffe.... men det bliver ikke rigtigt til noget. Jeg leger nemlig, og det er sjovt. Jeg er ved at lave mit website om. Slut med gamle arkitekt-skole-projekter som alligevel ikke længere siger en pind om mig.

Jeg har læææænge villet gøre noget ved det, lægge mine layout-opgaver ud, skabe et portfolio som er mere up to date. Det tog afsindigt lang tid at finde et program der kunne styre tingene, sådan som jeg gerne vil ha' det. Nu er det fundet, og det er for fedt. Og når jeg sådan sidder og kigger mine mapper på computeren igennem, ja så har jeg lavet en del de sidste 4-5 år. Bare for sjov osv, men lige om lidt er det ikke for sjov længere. For jeg vil gerne have flere opgaver. Min drøm er at trappe ned i skolen, og få opgaver nok til at veje det op.

Nu får vi se. Et godt website er en god start. Og det kommer snart!

tirsdag, marts 15, 2011

Endelig!

Det sker lige nu! Det er faktisk muligt - havesæsonen er for alvor skudt i gang! For selvom de sidte to weekender har haft en del havetimer, så var det jo oprydning som bare var udskudt fra sidste efterår, hvor sneen kom tidligt og tungt.

Nu er jeg klar. Jeg drømmer, planlægger, drømmer igen.... kan næsten ikke vente på at det vidunderlige sker, for det er så meget på spring som det kan være - påskeliljer der stikker toppen op, nye vidunderlige tulipaner, vibeæg i massevis, stauder der er flyttet og samlet på en ny og bedre måde... Ahhhhh!

Og nu skal jeg så til et andet mirakel - forspiring... mirakler i vindueskarmen. Jeg glæder mig over at tiden endelig er her!

søndag, marts 13, 2011

Trumf...

Hos os bliver der lige nu spillet på livet løs. Anna fik en nintendo i julegave, som hun selv havde sparet en stor del sammen til. Hun er glad.... men jeg synes faktisk at kunne mærke på hende, at hun bliver sur, speedet og vrangvillig hver gang hun har spillet. Hun plejer at få lov i weekenden, når hun står op klokken 6 og vi andre gerne vil have ro på lidt endnu...

Jeg har det sidste halve år samlet bøger ind, som handler om kort. Sådan noget old school-kortspils-halløj, for jeg husker en kabalebog fra en sommerhustid i Sverige. Jeg synes kabaler er fedt, og kortspil elsker jeg også. Jeg er bare elendig til at huske reglerne, så løsningen hedder håndbøger.



På loppemarked i går fik jeg fat i endnu en kortbog, og Anna og jeg sluttede dagen i går med en omgang 31, der blev ved med at trække ud. Vi besluttede at gemme, og fortsætte næste morgen. Her til morgen, klokken 6:15 spurgte hun "skal vi ikke spille 31 færdigt"?... jo da, jeg står lige op, men så...

Hun vandt. Og Thilde kom trissende mens vi pakkede spillet sammen. Hun ville også spille, men kan endnu ikke regne. Hun kender faktisk ikke rigtigt tallene. Men vi fandt kabalebogen frem, og fandt en af de letteste kabaler - "Lige børn". Hun øver sig i at parre de rigtige tal. Nogen gange med hjælp fra en storesøster, når 6'ere og 9'ere bliver for svært.
Jeg tror at kortspil og kabale bliver hot. Der er et socialt element i det, som nintendoen ikke kan. Hver ting til sin tid, bevares. Men jeg tror at en trend bliver gode, gamle knægt, klør og ruder. Hvad tror du?

lørdag, marts 12, 2011

En dejlig start....

En dejlig weekend er oprundet. Jeg mærker glimtvise stykker af noget, som jeg engang forestillede mig, det skulle ende med, når jeg fik min egen familie. Ro... sjov... kreativitet... eventyr.

Vi startede weekenden med besøg. Der blev tegnet, hygget og set Disney Sjov til den store guldmedalje. Imens blev der puttet i vindueskarmen... et nyere venskab er opstået, og Thilde forsøger sig som katteven. Noget som hun ellers ikke har været vild med (hverken kat eller Thilde, i virkeligheden). Nu synes der at være knyttet bånd mellem to bestemte damer.


I dag har vi været på Det Blå Marked. Jeg havde stort behov for indkøb til mit fotostudie, og så gamle, fine kufferter, rævekraver, hatteæsker og fallerede diamant-brocher for mig. Det blev ikke til noget. Dernæst så jeg små skamler til pigernes nye (og meget snart indflytningsklare!!) værelser, komoder og andet guf. Det blev heller ikke til noget.



Vi fik til gengæld et Mount Everest af pomfritter, og et kontinent af en wienerschnitzel. Og jordens klammeste pølle til Thilde. Så klam, at hun alligevel ikke ville spise den... det ville Mikkel OG Anna heller ikke, og så var bunden ligesom nået - den VAR dårlig. Men det betød jo man kunne indtage en masse sodavand i stedet, og kalde det frokost...

Vel hjemme igen kigges købene igennem. To små fuglevaser til pigernes værelse - måske lidt gyselige (min mand griner og ruller med øjnene), måske meget fine. Jeg er tilfreds, for jeg fik to.



Pigerne var tæt på at dø af kedsomhed, mens deres forældre skulle sove middagslur. Og en feberredning for mit vedkommende, blev til noget dejligt - Anna gik i gang med at lave hjemmelavet pasta. Jeg laver dejen, og hun ruller ud. Kun når de laaaange stykker skal skæres, skal hun have hjælp. Det er nu meget fedt at have lidt større børn. Om lidt vanker der safran-pasta med små fiskefrikadeller og en slat lakse-sovs. Uhm!


onsdag, marts 09, 2011

In a moment....

Fridag. Fred. Ro. Tid... det lyder godt, ikke? Gid det var sandheden... Prøvede desperat at forberede mig selv og børnene mentalt på en dag i ro. Det gik ikke ret godt. Thilde fik en flyverdragt-trøje-klumper-kjole-er-åndssvag-og-klam-nedsmeltning, og Anna fik et sammenbrud over at hendes lillesøster fik så meget skæld ud, og at hendes mor skulle kæmpe med så dum en unge. Hvordan man forklarer det uløselige i den cocktail har jeg endnu ikke svaret på.
Skal jeg udlede noget godt, så er det at mit anti-depressive medicin virker. Jeg blev sur og urimelig, men hurtigt god igen, og jeg slår ikke mig selv oven i hovedet med at jeg er en total tumpe. Det føles faktisk temmeligt befriende, og fokus på at ændre adfærd virker pludselig som noget indenfor rækkevidde. Der sidder en lille rest ondt i maven over det, men det er ingenting i forhold til tidligere...
Jeg skal nå en del i dag. Min liste er lang. Kalenderen skal opdateres, rugbrød skal sættes over, kage bages og sofaen plejes. Tv'et må heller ikke forsømmes. Men jeg skal også bringe mig tættere på foto-firma-drømmen og kigge på min website. Den skal jo laves. Og alle mine gode billeder skal lægges ud. Jeg tager de første skridt i dag på at kunne reklamere for mig og mit produkt. Det giver faktisk også ondt i maven, men jeg ved jeg kan. Jeg er nødt til at afprøve om drømmen kan bære...

tirsdag, marts 08, 2011

As I like them....

For 2 år siden svor jeg, at muse-invasionen i mit hjem skulle være slut! Helt slut! Havde for anden gang fundet en mus i færd med at gnave i opvaskemaskinen - første gang kostede den en vandskade på gulvet der trak i langdrag, anden gang blot stank. Diverse musefælder lod de sig ikke narre af. Bæster!

Trunte, vores søde kat, blev importeret til hjemmet. Hun tog sin del det første år, og kunne på den måde afbetale sine dyre vaner indenfor katteknas (hun er ikke bare kræsen, men mega-kræsen - kan kun spise de hele katteknas, dem der er i stykker smider hun ud).

Sidste år var der ikke mange muse-fangster, til gengæld fik vi en del gråspurve indenfor... I går fangede hun så årets første mus. De har kravlet i væggene de sidste 2 uger. Larmet, gnavet og bare givet mig kuldegysninger ved tanken om brandfare... Det var en sød baby-mus - men en død baby-mus. Musen på billedet er ikke nogen baby, men en vi så i sommerferien i Sverige.

I dag skulle jeg bage to brød. Jeg tager fat i min bageplade i skuffen under ovnen. Og vups, ud hopper en stor, fed mus!! Jeg er ikke bange for mus, men jeg skreg som en hausfrau fra 50'erne, for jeg blev simpelthen så forskrækket! Jeg stak jo nærmest fingrene ned i den (kunne ihvertfald mærke den sprælle).
Trunte? Hun sov. Var nødt til at hente hende og prøve at klemme hende ind der hvor musen forsvandt. Hun er ligeglad. Nu sidder hun og skiftevis kigger surt på mig (hvorfor skulle jeg vækkes??) og ud af vinduet på de små fugle der flyver rundt. Jeg synes hun skulle holde fokus indendørs!!

mandag, marts 07, 2011

En lækker kage...

En lækker kage kan man altid klemme ned... og i forgårs var der en kæmpe lækker kage i min have. Jeg var der ikke selv til at smage, men farmand tog de to rollinger med til fastelavn i Hornslet bigcity. Anna havde allerede sidste år planlagt kagen. I år blev det.

Og hun (vi!!) vandt for bedste udklædning - en sejr til hjemmet, der jo før har været vinder dog uden at opdage det. Nu kan jeg sole mig i det helt til næste år.

Thilde - hun blev kattedronning i aldersklassen 4-44 år. Totalt tumpet, for hun var den aller mindste deltager. Mit bud er at køllen var tykkere end hendes overarme. Men alle teenage-drengene havde tilsyneladende formodnet tønden, så da hun rørte den med køllen faldt bunden ud. Hun synes nu selv hun er forfærdelig stærk... Og således endte det hele lykkeligt, med præmie, slikposer og krone. Dejligt!

fredag, marts 04, 2011

En engel kom forbi...

Vi har haft besøg... en sød lille rød bebrillet engel kom forbi. Hun kom i dag, ud af det blå. Sidst engledragten kom forbi, var den i en storesøsters udgave (en søster der var 2 år dengang, hvilket også fortæller noget om størrelsesforskellen, nu hvor Thilde er 4½år)...


Anna var engel dengang morfar lige var død. Det var sikkert mit behov presset ned over mit barn, selvom jeg husker det som et sammenfald af flere omstændigheder, blandt andet billige englevinger i Søstrene Grene. Vingerne kommer denne gang fra selvsamme sted, købt engang for lang tid siden. Alt i alt - et kostume lige til højrebenet. Men et dejligt besøg også, for i morgen ville morfar være fyldt 78 år. Det føles som en hilsen på en måde.
Og yndig, det er hun da, som hun engle-agtigt står og holder sine små hænder. Hun er da en lille engel!

torsdag, marts 03, 2011

Mums!

Fastelavn... et præstations-ræs? En tid for glade børn? En hyggelig krea-stund?... lidt det hele, må jeg indrømme. Først skal siges, at jeg ene og alene er med til at gøre det til en kreativ kraftanstrengelse. Det er MIG der sætter ambitionsniveauet. Punktum. Men jeg gør det fordi jeg synes det er enormt sjovt. Jeg ønsker ikke at andre mødre skal bryde grædende sammen over DERES manglende evner til at lave hjemmelavet fastelavnskostumer. Jeg ønsker bare at lave noget fedt, og noget som ikke lige kan købes i BR. For hvis det kan, så gør jeg det nok også en dag...
Sidste år var feber-redningens år for fastelavnskostumer. Med 4. omgang halsbetændelse til begge forældre siden nytår, var vi intet værd på den front. Den stod på genbrug fra klæd-ud-kassen og forrige fastelavn.
I år har Thilde proklameret at hun vil være kaktus... for 3. år i træk. Desværre kan hun ikke klemmes ned i kostumet mere (hvilket ellers ville være 3. forsøg på at vinde Hornslets lokale mesterskab i fastelavn, en titel JEG vandt første år vi deltog med kaktusdragten, men som jeg aldrig modtog fordi det var så djævelsk koldt at vi var gået indendørs... hmprfff). Der er intet at gøre. Barnet har fuldstændigt nægtet at tænke i andre baner, og det har ikke været før jeg satte stolen for døren og sagde "snehvide eller engel", at hun kunne tage stilling til andet end kaktussen. Vi har både snehvider og engle på lager, så den er i skabet.
Anna, hun ville allerede sidste år være lagkage. Jeg har haft laaaang tid til at tænke. Og jeg har skam forsøgt at sy en lagkage til hovedet. Det var bare for bøvlet, for "jeg-vil-bare-vise-alt-det-jeg-overkommer-at-sy"-agtigt, så jeg greb den noget nemmere papkasse-strategi...
Det skal nok blive godt! Om ikke andet er jeg blevet ret kagesulten her i formiddag, hvor jeg har været i gang... På lørdag går det løs!

Med på makrosjov...

Jeg har fridag. Og jeg har tid til at surfe rundt. Gennem Anne fandt jeg denne sjove leg, som jeg altid er med på. Og mens jeg kigger alle mine skønne blomster-makrobilleder igennem, ja så kan jeg også drømme om sommer. Dug om morgenen (for jeg ved, at når der ligger dråber på mine morgenfruer, så er det et sommermorgen-billede). Varme, blomster, mere varme...
Suuuuk, jeg savner sommeren. Eller bare foråret...

Hvis du vil lege med, kan du se indlægget her hos Catarina.


onsdag, marts 02, 2011

Det kunne ha' været....

Jeg burde poste billeder fra vinterferien. Jeg burde poste billeder af os der bager småkager. Jeg burde ha' sået de første frø indendørs. Jeg burde, jeg burde...

Jeg havde svoret at 2011 skulle være året hvor tingene kom rettidigt i jorden. Jeg er allerede bagud så, for sneen ligger stadigvæk tykt i haven, og bremser lysten til at gå udenfor. Det er såmænd ikke fordi jeg ikke har lyst. Jeg har meget lyst - i teorien. Og så sent som i sidste uge besluttede jeg, at nu skulle det være. Frøene frem og igang... men hov. Først skulle den grimme flamingo-såkasse lokaliseres under sneen. Det kan godt tage et stykke tid, når den er hvid. Så skulle den graves ud.... men det gik, og de sidste rester af strandede ærteblomster røg ud (det var vist også på tide). Op i huset med det, tænde for kaffen (så man kunne hygge med kaffe og jord... mmmm). Ned efter såjorden.... som var 100% bundfrossen. Stivt som et bræt. Op i huset med det... og det tager så 3 dage at tø op, kan jeg hilse og sige. Omtrent lige så lang tid som en mellemstor kalkun. Og vupti, så var februar gået, og jord og potter ligger stadig ude i min entre.

Nå, men kan kan da også lave noget andet. Lære børnene at spille spil... vi har fundet kortspillet frem, og lærer Anna at spille 31. Som hjemme hos mig, i sengen, med tændstikker til point og hygge.

I dag kunne jeg vælge at så mine frø. Men jeg kom til at love at vi skulle spille Matador. Jeg arvede min mors gamle spil, med tin-biler fra 40'erne, håndmalede terninger, kul&koks-priser samt pengesedler på 1 kr. Nu skal vi ha' det frem, for Anna er stor nok. Thekrus, Matador og brændeovn. Frøene kan vente lidt endnu. Bare lige en dag... eller to.