lørdag, marts 29, 2008

KolortelandNEWS

Marts... den første måned i foråret... En dejlig påskeferie og forår - ahøm hø hø, der kom jo godtnok en del sne, som gav mindelser om vinter istedet. Og den har der jo ellers ikke været meget af.

Starten bød på familieforøgelse (se evt. mere længere nede), nemlig 5. marts. En lille ny kusine blev født, og vi havde jo spændt ventet på udfaldet. At vi fik en pige mere til samlingen er ikke dårligt, og vi havde gættet på mange datoer. At det netop blev på fars fødselsdag virker bare så rigtigt. Jeg havde netop denne dag (og dagene op til) tænkt meget på, at vi i den grad manglede at have en fødelsdag lige den dag. Så langt jeg husker tilbage, var fars fødselsdag noget specielt... 5. marts, en dato jeg ikke glemmer! Og så kommer hun her, netop et år efter at der er blevet gjort plads. Det var meget sjovt.

Vi drog to dage senere til vestjylland for at beskue babyen, og Thildes første sætning kom: "Det' babæi", hvilket ikke er til at tage fejl af! Hun var overraskende nok enormt begejstret, mere end Anna. Hun skulle hele tiden hen og kigge, ae og kigge igen - meget sødt! Hendes babydukke har fået en fornyet plads ved Thildes hjerte.


Efter en tur vestpå tog vi dagen efter sydpå til Vejle. Vi skulle lige et smut forbi Hedensted for at købe en brugt cykel til Anna. Det var en stor dag, vores store piges første cykel. Og hun var ikke meget for det til at starte med, men efter et par eftermiddage med uafbrudt cykling i haven er stilen blevet noget bedre, og hun kan selv komme rundt. Hun er MEGET stolt! Og det er der jo ikke noget at sige til. Jeg husker selv min rød/hvide cykel med grønt/rødt håndtag. Jeg husker også hvor rasende jeg blev over at min far sagde jeg var stor nok til at køre uden støttehjul en dag. Faktisk blev jeg så rasende, at jeg tog min cykel (uden støttehjul) og kørte arrigt min vej. Jeg var helt omme på lille Sagasvej før jeg opdagede at jeg cyklede afsted, og jeg husker stadigvæk den følelse det var at jeg, jubiii, kunne cykle helt selv. For Annas vedkommende bliver det lille Havevej istedet, og så lige om noget tid - indtil videre MED støttehjul.


Og så kom påskeferien, som bød på lidt af hvert. Endnu en tur til Vemb i vestjylland til Kaares 4-års fødselsdag ugen efter (og pyhh, vi er vist ikke skabt til at køre lange ture i bil, for vi var alle ved at dø over endnu en lang tur - børn som voksne). Derefter var det godt med ren og skær afslapning. Det betød at jeg rendte rundt med to unger om mine ben, og jeg var ved at blive åndssvag. En eftermiddag i haven bød på to grædende piger, der ville have mig på samme tid. Og så er det jeg bliver splittet: Jeg er glad for morrollen, men må alligevel sige at jeg altid har været glad for at lave noget selv. Så jeg kastede håndklædet i ringen og lagde mig med en bog: "Skæld mindre ud" af Erik Sigsgaard. Og det var nok på sin plads. Man kan sørme hurtigt blive sådan en sur en der brokker hele tiden. Og hvor sjovt er det at være barn i sådan et hjem? Hvis jeg tænker mig godt om, så elsker jeg jo mine piger fordi de ved hvad de vil, at de ikke er alt for pæne og nuttede (jeg kan ikke længere sige prinsessede, for det ville være løgn). Jeg synes børn der er blevet holdt i kort snor, og som får besked på hvor meget de gør forkert burde blive flyttet til voksne der forstår det at være barn... at være fri, at lege, fantasere og IKKE være under opsyn hele tiden. Men jeg falder sørme hurtigt i selv. Derfor er det altid godt at få opfrisket de principper man gerne vil leve efter, men som man glemmer i hverdagen.

Derefter var ferien ren ferie, og de utilfredse børn forsvandt. Derfor lavede vi påskeæg med marcipan og nougat, vi var i den superskønne svømmehal Hinnerup Badet med vandrutsjebane og vandfald. Og en Camilla Läckberg krimi blev det også til. Vi fik sat billeder op på væggen. Ungerne spiste masser af påskeæg, og der var besøg af Farmor og Farfar langfredag. Det er altid et hit, og specielt Anna udnytter situationen til fulde.

Og hvad kan man så lave, når det nu sner helt vildt og man ikke vil ud? Thilde og Anna fandt svaret, og et stykke dansk design blev forvandlet til alletiders karrusel - Arne Jacobsen har ikke levet forgæves! At man så kan komme til at sidde fast med hovedet er noget helt andet! Han tænkte sig overhovedet ikke om, da han sad der og designede Svane-stolen; at babyhoveder kan sidde fast! Kontakt straks TÆNK og få dem fjernet af markedet!

Thilde er en glad pige som går rundt og småsnakker med sig selv. Hun går stadigvæk med usikker gang, og hun minder mig mest om Mr. Winterbottom fra "90-års fødselsdagen"... men når hun så kravler op på ting (og det gør hun rigtigt meget), så er det med en forfinelse og nænsomhed som er bemærkelsesværdig. Hun falder sjældent ned og slår sig, og hun er totalt frygtløs. Hun er på borde, stole, komfuret (hendes eget dog), trapper og vindueskarme... hvis det stod til hende rørte hun ikke jorden. Hun er begyndt at sige rigtige ord, og "se deeeer", "deee deee-r" og "mæ-mæ" (mælk, kaffe og cola) bliver tit sagt.

Anna er inde i en teenage periode, hvor hun konsekvent tager det modsatte standpunkt i forhold til mig. Siger jeg hun skal tage tøj på får jeg at vide: "Nej"... gentager jeg kommandoen fortsætter hun også, og sådan kan vi blive ved - yderst trættende. Hun har også regnet den ud med maden.. omtrænt samtidigt med at vi pakker maden væk, kommer hun og siger hun er sulten. Hver dag... så vi er ganske onde forældre der tvinger barnet til at spise mens maden er der, og som nægter det mad 30 minutter efter hun har endt sine måltider... ondt, ondt. Jeg forsøgte at give havregryn til natmad, men Anna foretækker dette, og spiser så faktisk ikke andet... så den måtte vi droppe. Godtnok er havregryn sunde, men alligevel... ikke 6 portioner på en dag, vel?

Og så er der huset... Nu har VVS-Johan været der og lave afløbene i gulvet.... Tømmeren er i gang med at rette gulvet på badeværelset op - indtil videre 10 cm!! Og så kommer varmen i gulvet i løbet af de næste 14 dage, og så tømmerfyren igen, og så vinyl-manden... Imens kan tømmeren rette resten af gulvet op, for vi har besluttet at betale os fra det. Og så er det faktisk ret overskueligt det hele. Vi mangler at snakke med elektrikeren, og det kan jo godt gå hen og blive dyrt.... men vi vil nu gerne have lavet om på at man for eksempel skal tænde for toilettet i stuens lys oppe på 1. sal....

onsdag, marts 26, 2008

En engel?

I dag har pigerne og jeg været hos ørelægen, og begge frøkner hører bedre, så vi slap udenom dræn i denne omgang - om 2 måneder vanker der endnu en vurdering. Efter sådan en tur har vi tidligere tøsehygget på café, men en lidt tidligere arbejdsdag gjorde, at jeg valgte at vi traskede hen til Århus' bedste bageri JEREMY's efter lidt godt - så kunne jeg også købe en af deres superlækre sandwich med feta og aubergine. Allerede i døråbningen burde jeg have anet problemer; ingen sandwich. Nå, men jeg havde lovet Anna kage og boller, så vi skulle jo have lidt. Øjnene strålede af forventning over cookies, kanelboller og muffins... de fik hver deres lille lækre pose... og så var det at dankortet ikke virkede! På dette tidspunkt sveder jeg ret meget - butikken er lille, ungerne småhyler og jeg har mit varme merino sjal viklet godt rundt om nakken. Hun beklager meget, men jeg må hente penge et andet sted... og jeg er så nødt til at fravriste de små bagerposer fra de små hænder - I kan nok godt forestille jer hvilket hylekor der kom ud af det.

Deres små øjne blev langsomt fyldt af tårer mens de forfærdede så at deres kager forsvandt. Jeg måtte hive ungerne ud og begyndte at spænde en skrigende og vridende Thilde fast, mens jeg forklarede igen og igen, at vi bare lige skulle hente penge, og at vi nok skulle få kager. Pludselig siger det bag mig "Værsgo", og ned kommer en lille pose fra den mand der stod bag mig i køen. Han har sikkert kunne høre hylene helt ind i butikken, og anet mit flakkende blik.
Som vi kigger i posen og udbryder "KAGER!", vender jeg mig om for at sige tak... Og så er han væk!
Anna og jeg er enige om, at han måtte være en engel... en inspiration for os alle!

onsdag, marts 05, 2008

Tøsebølgen stopper... ikke!

Hurra, hurra, hurra! Vi er i familien blevet velsignet med endnu en lille pige - lille Anne Sophie (hvad vi har fået at vide indtil videre)... kl. 20:23 her til aften. Så nu er jeg for første gang faster til en pige! Og endnu mere spændende så er hun jo født på min far Gunnars fødselsdag - så den 5. marts er endnu en gang reserveret til en Andersen, med 75 års mellemrum. Hurra!