søndag, maj 31, 2009

KolortelandNEWS

Maj - forsommer... Hurra! Nu kan man gå i natkjole og gummistøvler rundt i haven uden at dø af kulde. Ungerne har smidt tøjet når man henter dem, og de render ude i tide og utide.
Måneden begyndte med en del ondt i maven for mit vedkommende. Jeg så skræksenarier med bortløben Thilde fra en stor institution hvor der ikke er tid - fordi vores kommune har valgt at en normering på 1 voksen pr.10-11 børn er nok. Blebørn på Thildes alder, vel at mærke. Når jeg sidder i bestyrelsen kan jeg høre om ansatte, der er kede af at stå med 40-50 børnehavebørn alene, fordi en er syg, en skal nå at spise sin frokost kl 10 (for ellers når de det bare ikke)... i 1½ time, vel at mærke. Jeg ville ikke selv arbejde sådan, og jeg tager hatten af for at de gider blive ved - men betryggende er det jo ikke at sende sit dyrebareste afsted.

Et eller andet må vi have gjort rigtigt, for hun er bare begyndt i børnehaven. Hun gled lige så stille ind i den faste gang, og vores indkøring bestod af at jeg var i børnehaven i 1 time længere end jeg plejer, og at Mikkel har hentet lidt tidligere. Vi kunne simpelthen ikke få fri til andet med så kort varsel, og Thilde havde heldigvis ikke brug for det helt store..

Så fik vi besøg fra Sjælland af Peter og Ingrid. Det var alt, alt for længe siden vi havde set dem sidst, og det var dejligt det de var her. Vi nød en dejlig eftermiddag delvist i haven.

Andre har også nydt sommervejret, Anna og Trunte har fundet et fælleskab i piletræet. Anna kravler først op, og ikke lang tid efter render Trunte også derop. Så sidder de og laver aftaler, som Anna kalder det. Trunte er begyndt at være den helt store jæger, og hun har indtil videre fanget 3 gråspurve og slipper dem så løs igen - for at fange dem en gang til. Den første slap væk, nr 2 tog hun med ind i køkkenet hvor jeg upædagogisk og unaturligt fangede det stakkels fuglebarn og slap den løs. Den 3. nåede vist aldrig at ane hvad der ramte den, og er efterfølgende blevet slæbt rundt i hus og have... med efterfølgende dryppende blodspor i hus og have.

Med 1. salen går det godt, der er blevet malet med grunder og maling 2 gange, og der mangler en 3. gang. Vi har hevet loftet ned, den sidste rest - og er begyndt at sætte hemsen op i stedet. Det bliver rigtigt godt, og vi mærker at det virkelig går fremad nu. Rummene bliver ikke store, men er lyse og luftige, og beslutningen om at åbne op til kip virker ikke længere så tåbelige endda!

Tøserne vokser sig større og større for hver dag. Anna kan man snakke rigtigt fornuftigt med, og Thilde udvikler sig helt vildt sprogligt. Hun er begyndt at sætte "nemlig" og "bare" ind i sætningerne, og hun fortæller længe og gerne om sin børnehave dag. I børnehaven har indtil flere voksne udtalt at "hun snakker meget", og hendes kontakt-pædagog mener at hun er blevet vaccineret med en grammofon-nål...

Anna bruger gerne timer i haven, når vi har fået hende overbevist om at det IKKE er kedeligt at være hjemme. Hun plukker den ene buket efter den anden... alle mine tulipaner og akelejer rykket og knækket på voldsomste vis... men der er heldigvis mange at tage af, og hun kører ikke planterne helt i bund, selvom jeg enkelte gange har taget imod buketterne med en vis formaning om at "ja, jeg er MEGET glad, og jeg synes også de er smukke - men NU må du ikke plukke flere".. næste dag kommer der endnu en buket.

Thilde har næsten besluttet at hun ikke vil bruge ble. Hun prøver og prøver på den der potte, men det bliver ikke rigtigt til noget - " Der kommer ikke noget i, Moar" som hun siger. Hun har haft nogen dage uden ble på, men det kører heller ikke rigtigt. Det skal nok komme, og til sommerferien går vi for alvor i gang.

Anna og Thilde er også blevet ret selvkørende, og jeg kan næsten bede dem om at tage tøj på selv. Thilde gider ikke rigtigt, og Anna er ikke sen til at give en hjælpende hånd.

Det blev også til en dag i Silkeborg, hvor vi var ude og gå en dejlige men våd tur. Vi kiggede blandt andet på heste, og for Thilde var dagens clou at Kamille kørte med i bilen - På Annas sæde! Oh fryd!

Og hvad laver man ellers en våd majdag, som der jo har været et par stykker af? Jo, man bager en chokolade-kage, som "nogen" ikke kan holde fingrene fra...

Eller man lærer at sy, og går i gang med at sy en nederdel til sin babydukke... tålmodigheden kommer for alvor på en prøve...

Og det falder vel også ret naturligt, når nu Moar har fået et nyt stykke legetøj. Det har været helt fantastisk, jeg fik plaget mig til at få lov til at købe en brugt overlock... jeg har syet og syet i et væk. Det har været fuldstændigt skelsættende for min syning - intet mindre. Og jeg drømmer om døgn med flere timer, eller blot en hverdag hvor jeg kan nå endnu mere... men jeg har fået fuldendt nogle projekter som har levet en trist tilværelse i mit syskab. Sofaen blev på en time shinet op med 4 fede puder i flotte farver som passer til vores plakater. Mine liberty-bukser blev klaret på 1 time og 15 minutter, fra jeg startede med at brede stoffet ud på bordet for at klippe, til jeg kunne spankulere rundt i dem - færdige! Gamacher, t-shirst, tunikaer, nederdele... på en weekend. Skønt!
At det så var Mikkel der kørte de første cm var lidt en streg i regningen - jeg sad imens og så brugsanvisningen på video - forskellen på kvinder og mænd! De prøver bare om skidtet virker, vi andre skal lige lære det først.
Anna spørger hele tiden om hun må komme ud og cykle - koden er for alvor brudt. Hun stoppede ellers det der cykleri for en tid, fordi det ikke var Carl-Emils cykel - hendes egen var dum, og hun krævede at en voksen rendte i pendulfart ved siden af.

I går cyklede hun selv med ned i børnehaven for at fodre dyr - første tur på farlige veje... Skal det siges at hun kørte fra sin ikke-særligt-cyklende mor? Det er godt vi har en lang havegang. Hun cykler frem og tilbage - fra klokken 7 om morgenen.
Thilde gør det på sin egen måde - stille og roligt og ikke mindst tilbagelænet. Og alligevel stædigt - hun vedholder at "mig cykler", selvom hun ikke engang sidder ovenpå den.

onsdag, maj 13, 2009

Hvem vil ikke gerne være kat?...

I vores hjem bliver der snakket en del om katte. Efter at vi har fået Trunte sidste sommer, er katte blevet et af to yndlingsdyr - det og så heste. Thilde render stadigvæk rundt og siger "miaaav" og putter sin legetøjskat som hun fik til jul.
Anna leger med "the real thing"... hun løfter, aer, kæler og humser rundt med Trunte. Nogen gange synes jeg at kunne ane et "hvorfor-endte-jeg-nu-her-igen" blik som Trunte sender mig. Det ser lidt surt ud kan jeg sige. Men hun elsker det også, for hun lader sig tilsyneladende bære rundt uden at kradse eller bide. Det kunne hun jo bare vælge at gøre, hvis det blev for meget.

Trunte har fundet glæden ved udelivet. Hun render ind og ud som det passer hende, og er tilsyneladende også komme over den værste frygt for naboens små hunde. Hun sidder nogen gange helt henne ved hegnet og kigger på dem - andre gange foregår det ude på græsset. Hundene gøer og vil lege med hende. Trunte ser med lige dele fornærmelse, frygt og interesse på dem.
Når man har været ude, endda hele natten, spankulerer hun ind for at snuppe sig en lur. Enten på egen stol, eller i mit tøjskab. Hvis hun kan snige sig derind er der lunt og godt i alle mine sweatre... eller mine strømper. Pyt med at der er kattehår over det hele, synes hun at tænke. Det højner vist bare oplevelsen.
Luren varer tilsyneladene indtil vi kommer hjem igen, hvor hun søvndrukkent kommer ud og gaber. Og render rundt mellem vores ben.

Og derefter kan hun godt klare en enkelt lur mere, andre gange render hun i haven sammen med os. Men hvis Mikkel kommer, styrter hun ind i huset. Hun gider heller ikke komme når han kalder eller fløjter. Men mig og så Anna, så kan hun nok komme - hvis hun altså gider.

Og når det så er sengetid for alle piger, så kan man være heldig at blive puttet af en Anna. På skind, ligesom i børnehaven. Trunte har sin yndlingsstol med en rest fåreskind som bare er godt. Anna ved hvordan man gør sådan noget rart at ligge på. Og så læser hun højt af bogen "Ved havet", for så kan hun jo fortælle Trunte: "Her er nogen fisk, og herovre er der også nogen fisk"... Hvem vil ikke gerne være kat?

fredag, maj 08, 2009

Maj

Jeg elsker maj måned. Den plejer at være fyldt med sol, varme og rigtigt forår. Og mest af alt elsker jeg maj, fordi rapsen blomstrer. Det dufter sødt og varmt, og en lille smule for meget. Men kun lidt, og det er til at holde ud.
Landskabet bliver forvandlet med klatter der lyser kraftigt op, imellem alt det blå og grønne. Det frisker op. Og gør glad.

I mandags tog dagen en pludselig vending. Jeg tog en lukkevagt, og min korte dag blev lang. Kor blev aflyst, så det var til at holde ud. Og bedst som jeg er på vej hjem, fandt jeg ud af at Anna var helt utrøstelig. Hun savnede sin veninde fra børnehaven der er blevet sendt videre til skolen i april... hun har været på en kold tyrker i en måned. I mandags var grænsen for savn vist nået. Så jeg kørte hjem og hentede Anna, vi tog ud og storshoppede på vores ugentlige indkøbstur, og så kørte vi ud i det blå, bare hende og jeg. Vi havde købt juice og sodavand til at tage med i bilen.
Vi fandt denne skønne raps-mark, og jeg gik ud for at tage billeder. Anna sagde at bondemanden blev sur, og at det måtte man ikke. Jeg prøvede at forklare at man som regel godt kan snakke med folk, og hvis de blev sure, måtte man bare sige "Nåh"... Hun blev ved med at være bange og fokuseret på at vi lavede noget der var slemt og forbudt. Jeg sagde til hende at hun ikke måtte glemme alt det dejlige der var at opleve - duften og farverne, de store høje blomster, det dejlige vejr og den varme sol. Vi gik stille tilbage til bilen.

På vejen hjem i bilen siger hun pludselig:
"Det var en dejlig oplevelse Mor, det var en rigtig dejlig dag. Det duftede, og solen var dejlig, og jeg synes det var skønt"... nårh ja, hun forstod det vist.