fredag, februar 29, 2008

KolortelandNEWS

Hurra! Man mærker indimellem rusk og regn, at foråret er på vej. Der er blevet klippet flotte gækkebreve, plukket vintergækker, bagt brød og hygget. Og der er (selvfølgelig) blevet spist penicilin, passet syge unger og snøftet i vant stil - jeg mangler stadigvæk 3 dage for at kunne sige, at vi for første gang siden starten af december har haft en sygdomsfri uge... så på søndag ved vi om det lykkes.

De skelsættende begivenheder i hjemmet kan startes med et lægebesøg: Begge unger hører dårligt (det var vi nu ikke helt i tvivl om), og Thilde skal højest sandsynligt have dræn i ørene 1. april. Hun snakker dårligt, og hendes ordforråd er stadigvæk begrænset til "hov", "av" og "hej". Det kan man selvfølgelig komme rimeligt langt med, men alligevel.

Annas dræn er faldet ud af det ene øre, og hun skal derfor måske også have nyt - hvis vi er "rigtigt heldige" kan vi endnu en gang lave en "2-for-1's-pris".... At jeg ikke er vild med tanken, er mere fordi jeg husker hvor forfærdeligt det var for mig at opleve Anna så vild og forvirret efter narkosen... jeg har aldrig i mit liv hørt hende skrige så højt, længe og forfærdeligt. Vi må se...


En tur til det nordjyske midt i februar var en stor succes. Familien Gaarde drog til Aalborg for at besøge mine nye-gamle søskende, og det var en rigtig god tur. For det første er Aalborg jo en dejlig by, som jeg ikke har set siden Claus studerede deroppe, og jeg engang imellem var med på besøg - det er vel 12 år siden sidst. Vi var til frokost hos Susanne, og det var rigtigt hyggeligt. Jeg ville måske kunne slappe mere af uden børn, for de er godtnok over det hele... Men det var både sjovt og hyggeligt at se hvor hun bor. Duften i hendes hus var meget genkendelig, og jeg har siden forsøgt at gøre op med mig selv om det er hos min faster eller far, at der duftede ligesådan... underligt.

Vi tog efter maden til zoo, og det var en super idé. Det var godt for pigerne at være i løsdrift, og det åbnede alligevel op for snak og hygge. Jeg vil absolut gerne gøre det igen! Det var meget spændende at have Lars med, som er natur-interesseret og ved alt muligt om alt muligt... underholdende!


På plussiden kan vi også berette om en ny veninde - faktisk den første: Sara! Hun kommer fra Annas børnehave, og vi fik skabt en legeaftale da vi var til fest på Mosegården. Moren virkede fuldstændigt lige så desperat efter pige-kontakt til sin datter som jeg. Dagen efter kom Sara her, og de to piger legede alene i haven fra 10-12:15... kom og spiste rugbrødsmadder, og legede så videre til kl 13... kun et enkelt skænderi om en gynge.... Skønt! De bor ikke langt væk, og virker til at være fornuftige mennesker med fælles interesser, så måske der er noget at bygge videree på. Anna nød ihvertfald at have en man kunne klæde ud sammen med, og de to skønne prinsesser er her fanget imens de piller bussemænd (og spiser dem), noget som rigtige prinsesser gør!


Ellers er vores liv som det plejer - vi har travlt, laver ingenting og nyder livet generelt. Med sygdom konstant er mange af de gyldne tanker blevet skudt i sænk, og vi har måtte stille ambitionsniveauet på husbyggeriet lidt i bero. Alligevel har vi nu nået at få kontakt til VVS-manden så han kan komme og ordne de ting han begyndte på for 2 måneder siden: Tilslutte badekarret, sætte håndklædetørrer op, lægge rør til radiatorer på pigernes værelser, fjerne mystiske rør på det nye soveværelse... men vi har godtnok ikke lige hørt fra ham, men vi vinker sammen når han kører på arbejde hver morgen.

Vi begynder at kunne mærke at vi er i gang med at bygge op igen, Mikkel mangler at understryge tagsten på Annas gamle værelse... men så skal vi faktisk have lagt gulvet på hele etagen, og så kan vi sætte vægge og lofter op. Håbet om at vi måske klarer den inden næste vinter virker realistisk.

I vinterferien fik vi dejligt besøg af Anne og Duncan, omend at det fra vores siden endnu en gang blev beklagelser over børnene. Mikkel lå syg, og derfor blev projekt-hjælp-med-hus forvandlet til et projekt-lav-hus-ud-af-stor-papkasse istedet. Duncan og Anna fik lavet det fineste hus, og godt hjulpet med af Anne til det feminine touch. Huset står endnu her 3 uger senere, omend noget mere overtegnet og laset, så er det faktisk foretrukket legetøj stadigvæk. Og Thilde har fået lov til at flytte ind også, så der kan både være to frk. Gaarde, indtil flere sko og kager samt en "flyvehest" i det lille hjem.

At Anna hjælper til ved at have opdaget glæden ved egen leg i haven gør det ikke værre at skulle bygge om. Hun er nu den stolte ejer af "kan-gynge-selv-uden-nogen-skubber" tricket, og det er ret vildt når man er 3½. Hun udbrød mens hun gyngede højt "det her er succes", og kunne endda forklare "at det er når noget er godt". At hun senere proklamerede mens hun var igang med at gynge lillesøster "jeg gynger Thilde, det er mit projekt", betyder måske at de der forældre har lidt for projektorienteret tankegang!

Annas udvidede omgangskreds betyder også at svigersøn-potentialet Carl-Emil har været på banen igen. Endnu en gang gøs det i mig, da jeg overhørte følgende konversation:
Carl-Emil siger at han er ved at lave suppe, mens han står ved komfuret... Anna svarer "nej, jeg kan ikke i aften, jeg skal til KOR" (specielt det sidste bliver sagt på en måde, så man forstår at det er MEGET vigtigt...). Hun prøver kortvarigt at få ham til at "tage baby'en", hvilket han slet ikke fatter... " Jeg tager baby med til KOR", og så futter hun af. Nu piller hun sin mobiltelefon frem og ringer til ham: "Hej.... hvornår skal vi spise?". "Jeg har mad til nu....". Hun affejer ham og siger "Jeg er til KOR med babyen, hvornår skal vi spise?". Han prøver igen.... "Klokken halv otte..?". Og så tager hun hjem fra KOR, og de spiser suppe og kage. I mellemtiden har de fået to babyer, såkaldte "tvininger"... Heldigvis for Carl-Emil blev han hentet under måltidet, og Anna kunne derfor konstatere da jeg spurgte om hun så skulle passe "tviningerne" hele natten at "ja, og de er MEGET vilde"... Hvilke kønsroller!


Til sidste et billede af smukke Thilde, der skiftevis er superglad og mega-muggen. Det er temmeligt belastende ikke helt at vide hvor humøret er. Hun ønsker i høj grad medbestemmelse og førsteret, hvilket ikke kan lade sig gøre. Min grå forældre-hår bliver længere og længere, som jeg opdager at man ikke kan være retfærdig. Jeg elsker Thilde, men det er som om hun altid er 2½ år bagefter Anna i kærlighed... det er svært at beskrive, men min kærlighed til mine børn vokser i takt med at deres personlighed udfolder sig. Og hun har bare ikke været inde under huden på samme måde som Anna endnu. Hun er sjov, fræk og fantastisk - men mit hoved er så fyldt af alt muligt, at hun i højere grad selv skal skabe sin plads. Det kan nogen gange godt bekymre mig, at jeg ikke er bedre til at dele ligeligt, men jeg har efterhånden forstået at man må være lige uretfærdig, for retfærdig kan man aldrig være. Anna har andre behov end Thilde, og så længe vi elsker hende, snakker med hende og forstår hende, så hun bliver set og bekræftet, så er det vel i orden. Men overvåget bliver hun ikke, og hun slipper så måske afsted med noget andet.
Men en dejlig lørdag formiddag hvor brødbagningen endnu en gang lykkedes, var hun med til at hjælpe. Først gik det rigtigt godt, men få sekunder efter var der både løg og tomater i brøddejen... Fy Thildeberg! Frække unge!

torsdag, februar 07, 2008

Så er vi der igen...

Det bliver næsten trivielt, men i denne uge har hele familien ligget syge... først mig, så Thilde og nu Mikkel. Min mandag i fastelavn'ets navn udeblev, ligesom jeg selv fra det møde med børnehavens fysioterapeut... ups, men jeg lå med 39 i feber og Thilde hjemme, så det glemte jeg. Så jeg må en anden dag få at vide at mit barn ikke humper rundt som klokkeren fra Notre Dame længere...

Mikkel har jo skolekomedie i denne uge, så han kravler på arbejde på panodiler, så er han "frisk" som han kalder det - jeg synes nu nok jeg har set ham friskere tidligere i mit liv. Nu er jeg endelig ved at være ovenpå, og er derfor gået i lag med computeren, for en så lang pause er hård. Begge børn er afleverede med strenge formaninger til dagplejer og pædagoger at de endelig må ringe hvis der bliver noget (mens man inderligt beder til at de ikke ringer, så man bare kan få en skraber på sofaen) - lad mig sige det lige ud, jeg er ret ynkelig når jeg er syg. Og når jeg så skal passe børn samtidigt, som retteligt forventer at jeg ordner deres problemer, så bliver jeg endnu mere ynkelig. Anna har ellers allerede de rigtige Florence Nightingale-gener (eller måske Bodil-gener), og tager sig af alt og alle der ligger ned. Hun kommer med puder, snotpapir og aer på hår (bare ikke ret længe af gangen), mens hun siger "skal jeg hente noget til dig?". Og det er jo dejligt, for det giver mig et spinkelt håb om, at når jeg engang er gammel og skal fra denne jord (og hvis jeg ellers spiller mine forældrekort pædagogisk og rigtigt ud), så er der ihvertfald en der gider sidde ved min side og holde i hånden (måske jeg kunne ønske at hun til den tid har en noget større hånd, med mindre skidt under neglene).

Tiden på langs har givet mig mulighed for at læse en anbefalet bog "Michael Laudrups tænder", og jeg har skraldgrinet... rart at læse om andre der er lige så upædagogisk i sin opdragelse som jeg, lige så ligeglad som jeg, lige så forfængelig som jeg - osv... det eneste jeg ikke rigtigt kan relatere til at det store alkoholindtag som værende noget man kan savne... men jeg er jo også typen der kun lige drikker over 14 genstande - om året! Alkoholiker bliver jeg ihvertfald aldrig.

Og så var der jo det der strikketøj - jeg er som altid igang med 6 forskellige projekter, men jeg fik sluttet et som Anna længe har snakket om, men som jeg bare ikke har gidet gøre noget ved. Det hele har ligget klart i kurven - varmebener (som hun kalder det)... Nu er de færdige, og hun gider absolut ikke gå med dem. Til trods for den meget korrekte lyserøde farve, så stikker de siger hun... "men jeg kan bare bruge dem når jeg bliver stor, Mor"... Okay....

søndag, februar 03, 2008

Fastelavn er mit navn...

Vi har fået skadedyr! Og hvilken slags! Det vrimler simpelthen med små nuttede kryb og kravl...

Anna er i år klædt ud som mariehøne, og hun ønskede at Thilde skulle komme som den anden halvdel i hendes yndlingssang... Det kunne dog ikke blive til en Søren Snegl, og eftersom at Thilde faktisk har rejst sig og er begyndt at tumle rundt, så måtte det blive noget andet... Heldigvis har jeg haft stoffet liggende i næsten et år, og Thilde kunne fejre sin triumf som en anden børnesang (som også passer bedre til hendes humør for tiden)... Sur, sur, sur... lille bi omkring!Anna har i flere dage brugt sit skjold som pude, og Thilde var helt bevidst om smukheds-værdien i sit udklædningstøj...

Og så er det at moderen må sande at to børn ER dobbelt så hårdt - ihvertfald når det gælder fastelavnskostumerne... de sidste sting blev syet i lørdags, imens Thilde hærgede løs istedet for at sove middagslur... Mikkel har skolekomedien hængende over hovedet for tiden og var væk på skolen, og inden man kigger sig om, så har Thilde (f.eks) sat babyalarmen ned i en kop saftevand, eller hældt synålen op i min kaffe (godt jeg kunne se spidsen af tråden stikke op som et andet sugerør...)... Hun er fræk! Og hun er sørme også temmeligt skøn, desværre viser billederne ikke hendes humpede gang der fuldstændigt svarer til en hummelbis kluntede måde at bevæge sig på... sådan lidt a la "jeg-skal-lige-i-gang-men-så-går-det-faktisk-rigtigt-godt".
Til sidst i kirken i dag blev hun dronninge-bi, kronen blev smukt skænket af Emilie Holm. Hun gik helt amok med en slikkepind, og derfor er kostumet nu rigtigt autentisk honning-agtigt i konsistensen... Det dufter også godt af syntetisk jordbær, så når vi i morgen skal på besøg i Annas børnehave hende og jeg, til fastelavnsfest, så vil ikke et øje være tørt.
De mange overvejelser omkring hjemmesyning kommer også op igen. Heldigvis er der en hær af ligeså tossede forældre i kirken der ikke rynker bryn af hjemme-opfindsomhed. Men hvorfor gør man det? Er det fordi at man ønsker at ens barn ikke skal ligne alle de andre? Jaaahhh, det er det vel... Er det fordi det er billigere.... Nej, det er ALDRIG billigere i sidste ende.... Er det fordi det er mega-sjovt? Ja!