KolortelandNEWS

Hurra! Man mærker indimellem rusk og regn, at foråret er på vej. Der er blevet klippet flotte gækkebreve, plukket vintergækker, bagt brød og hygget. Og der er (selvfølgelig) blevet spist penicilin, passet syge unger og snøftet i vant stil - jeg mangler stadigvæk 3 dage for at kunne sige, at vi for første gang siden starten af december har haft en sygdomsfri uge... så på søndag ved vi om det lykkes.

De skelsættende begivenheder i hjemmet kan startes med et lægebesøg: Begge unger hører dårligt (det var vi nu ikke helt i tvivl om), og Thilde skal højest sandsynligt have dræn i ørene 1. april. Hun snakker dårligt, og hendes ordforråd er stadigvæk begrænset til "hov", "av" og "hej". Det kan man selvfølgelig komme rimeligt langt med, men alligevel.

Annas dræn er faldet ud af det ene øre, og hun skal derfor måske også have nyt - hvis vi er "rigtigt heldige" kan vi endnu en gang lave en "2-for-1's-pris".... At jeg ikke er vild med tanken, er mere fordi jeg husker hvor forfærdeligt det var for mig at opleve Anna så vild og forvirret efter narkosen... jeg har aldrig i mit liv hørt hende skrige så højt, længe og forfærdeligt. Vi må se...


En tur til det nordjyske midt i februar var en stor succes. Familien Gaarde drog til Aalborg for at besøge mine nye-gamle søskende, og det var en rigtig god tur. For det første er Aalborg jo en dejlig by, som jeg ikke har set siden Claus studerede deroppe, og jeg engang imellem var med på besøg - det er vel 12 år siden sidst. Vi var til frokost hos Susanne, og det var rigtigt hyggeligt. Jeg ville måske kunne slappe mere af uden børn, for de er godtnok over det hele... Men det var både sjovt og hyggeligt at se hvor hun bor. Duften i hendes hus var meget genkendelig, og jeg har siden forsøgt at gøre op med mig selv om det er hos min faster eller far, at der duftede ligesådan... underligt.

Vi tog efter maden til zoo, og det var en super idé. Det var godt for pigerne at være i løsdrift, og det åbnede alligevel op for snak og hygge. Jeg vil absolut gerne gøre det igen! Det var meget spændende at have Lars med, som er natur-interesseret og ved alt muligt om alt muligt... underholdende!


På plussiden kan vi også berette om en ny veninde - faktisk den første: Sara! Hun kommer fra Annas børnehave, og vi fik skabt en legeaftale da vi var til fest på Mosegården. Moren virkede fuldstændigt lige så desperat efter pige-kontakt til sin datter som jeg. Dagen efter kom Sara her, og de to piger legede alene i haven fra 10-12:15... kom og spiste rugbrødsmadder, og legede så videre til kl 13... kun et enkelt skænderi om en gynge.... Skønt! De bor ikke langt væk, og virker til at være fornuftige mennesker med fælles interesser, så måske der er noget at bygge videree på. Anna nød ihvertfald at have en man kunne klæde ud sammen med, og de to skønne prinsesser er her fanget imens de piller bussemænd (og spiser dem), noget som rigtige prinsesser gør!


Ellers er vores liv som det plejer - vi har travlt, laver ingenting og nyder livet generelt. Med sygdom konstant er mange af de gyldne tanker blevet skudt i sænk, og vi har måtte stille ambitionsniveauet på husbyggeriet lidt i bero. Alligevel har vi nu nået at få kontakt til VVS-manden så han kan komme og ordne de ting han begyndte på for 2 måneder siden: Tilslutte badekarret, sætte håndklædetørrer op, lægge rør til radiatorer på pigernes værelser, fjerne mystiske rør på det nye soveværelse... men vi har godtnok ikke lige hørt fra ham, men vi vinker sammen når han kører på arbejde hver morgen.

Vi begynder at kunne mærke at vi er i gang med at bygge op igen, Mikkel mangler at understryge tagsten på Annas gamle værelse... men så skal vi faktisk have lagt gulvet på hele etagen, og så kan vi sætte vægge og lofter op. Håbet om at vi måske klarer den inden næste vinter virker realistisk.

I vinterferien fik vi dejligt besøg af Anne og Duncan, omend at det fra vores siden endnu en gang blev beklagelser over børnene. Mikkel lå syg, og derfor blev projekt-hjælp-med-hus forvandlet til et projekt-lav-hus-ud-af-stor-papkasse istedet. Duncan og Anna fik lavet det fineste hus, og godt hjulpet med af Anne til det feminine touch. Huset står endnu her 3 uger senere, omend noget mere overtegnet og laset, så er det faktisk foretrukket legetøj stadigvæk. Og Thilde har fået lov til at flytte ind også, så der kan både være to frk. Gaarde, indtil flere sko og kager samt en "flyvehest" i det lille hjem.

At Anna hjælper til ved at have opdaget glæden ved egen leg i haven gør det ikke værre at skulle bygge om. Hun er nu den stolte ejer af "kan-gynge-selv-uden-nogen-skubber" tricket, og det er ret vildt når man er 3½. Hun udbrød mens hun gyngede højt "det her er succes", og kunne endda forklare "at det er når noget er godt". At hun senere proklamerede mens hun var igang med at gynge lillesøster "jeg gynger Thilde, det er mit projekt", betyder måske at de der forældre har lidt for projektorienteret tankegang!

Annas udvidede omgangskreds betyder også at svigersøn-potentialet Carl-Emil har været på banen igen. Endnu en gang gøs det i mig, da jeg overhørte følgende konversation:
Carl-Emil siger at han er ved at lave suppe, mens han står ved komfuret... Anna svarer "nej, jeg kan ikke i aften, jeg skal til KOR" (specielt det sidste bliver sagt på en måde, så man forstår at det er MEGET vigtigt...). Hun prøver kortvarigt at få ham til at "tage baby'en", hvilket han slet ikke fatter... " Jeg tager baby med til KOR", og så futter hun af. Nu piller hun sin mobiltelefon frem og ringer til ham: "Hej.... hvornår skal vi spise?". "Jeg har mad til nu....". Hun affejer ham og siger "Jeg er til KOR med babyen, hvornår skal vi spise?". Han prøver igen.... "Klokken halv otte..?". Og så tager hun hjem fra KOR, og de spiser suppe og kage. I mellemtiden har de fået to babyer, såkaldte "tvininger"... Heldigvis for Carl-Emil blev han hentet under måltidet, og Anna kunne derfor konstatere da jeg spurgte om hun så skulle passe "tviningerne" hele natten at "ja, og de er MEGET vilde"... Hvilke kønsroller!


Til sidste et billede af smukke Thilde, der skiftevis er superglad og mega-muggen. Det er temmeligt belastende ikke helt at vide hvor humøret er. Hun ønsker i høj grad medbestemmelse og førsteret, hvilket ikke kan lade sig gøre. Min grå forældre-hår bliver længere og længere, som jeg opdager at man ikke kan være retfærdig. Jeg elsker Thilde, men det er som om hun altid er 2½ år bagefter Anna i kærlighed... det er svært at beskrive, men min kærlighed til mine børn vokser i takt med at deres personlighed udfolder sig. Og hun har bare ikke været inde under huden på samme måde som Anna endnu. Hun er sjov, fræk og fantastisk - men mit hoved er så fyldt af alt muligt, at hun i højere grad selv skal skabe sin plads. Det kan nogen gange godt bekymre mig, at jeg ikke er bedre til at dele ligeligt, men jeg har efterhånden forstået at man må være lige uretfærdig, for retfærdig kan man aldrig være. Anna har andre behov end Thilde, og så længe vi elsker hende, snakker med hende og forstår hende, så hun bliver set og bekræftet, så er det vel i orden. Men overvåget bliver hun ikke, og hun slipper så måske afsted med noget andet.
Men en dejlig lørdag formiddag hvor brødbagningen endnu en gang lykkedes, var hun med til at hjælpe. Først gik det rigtigt godt, men få sekunder efter var der både løg og tomater i brøddejen... Fy Thildeberg! Frække unge!