Det bliver næsten trivielt, men i denne uge har hele familien ligget syge... først mig, så Thilde og nu Mikkel. Min mandag i fastelavn'ets navn udeblev, ligesom jeg selv fra det møde med børnehavens fysioterapeut... ups, men jeg lå med 39 i feber og Thilde hjemme, så det glemte jeg. Så jeg må en anden dag få at vide at mit barn ikke humper rundt som klokkeren fra Notre Dame længere...
Mikkel har jo skolekomedie i denne uge, så han kravler på arbejde på panodiler, så er han "frisk" som han kalder det - jeg synes nu nok jeg har set ham friskere tidligere i mit liv. Nu er jeg endelig ved at være ovenpå, og er derfor gået i lag med computeren, for en så lang pause er hård. Begge børn er afleverede med strenge formaninger til dagplejer og pædagoger at de endelig må ringe hvis der bliver noget (mens man inderligt beder til at de ikke ringer, så man bare kan få en skraber på sofaen) - lad mig sige det lige ud, jeg er ret ynkelig når jeg er syg. Og når jeg så skal passe børn samtidigt, som retteligt forventer at jeg ordner deres problemer, så bliver jeg endnu mere ynkelig. Anna har ellers allerede de rigtige Florence Nightingale-gener (eller måske Bodil-gener), og tager sig af alt og alle der ligger ned. Hun kommer med puder, snotpapir og aer på hår (bare ikke ret længe af gangen), mens hun siger "skal jeg hente noget til dig?". Og det er jo dejligt, for det giver mig et spinkelt håb om, at når jeg engang er gammel og skal fra denne jord (og hvis jeg ellers spiller mine forældrekort pædagogisk og rigtigt ud), så er der ihvertfald en der gider sidde ved min side og holde i hånden (måske jeg kunne ønske at hun til den tid har en noget større hånd, med mindre skidt under neglene).
Tiden på langs har givet mig mulighed for at læse en anbefalet bog "Michael Laudrups tænder", og jeg har skraldgrinet... rart at læse om andre der er lige så upædagogisk i sin opdragelse som jeg, lige så ligeglad som jeg, lige så forfængelig som jeg - osv... det eneste jeg ikke rigtigt kan relatere til at det store alkoholindtag som værende noget man kan savne... men jeg er jo også typen der kun lige drikker over 14 genstande - om året! Alkoholiker bliver jeg ihvertfald aldrig.
Og så var der jo det der strikketøj - jeg er som altid igang med 6 forskellige projekter, men jeg fik sluttet et som Anna længe har snakket om, men som jeg bare ikke har gidet gøre noget ved. Det hele har ligget klart i kurven - varmebener (som hun kalder det)... Nu er de færdige, og hun gider absolut ikke gå med dem. Til trods for den meget korrekte lyserøde farve, så stikker de siger hun... "men jeg kan bare bruge dem når jeg bliver stor, Mor"... Okay....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar