torsdag, februar 26, 2009

KolortelandNEWS

Februar - en dejlig kort måned. Både fordi jeg ikke længere synes at kunne udholde vinteren, og fordi at marts fyldt med varme, lys og blomster står lige for døren.

Alligevel er tiden ikke gået helt hurtigt. Vi har haft ferie, som var skønt og tiltrængt. Vi nåede dog ikke 1/6 af det vi skulle - så væggene kom ikke op i denne ferie - MEN næste ferie, SÅ!...
Vi fik besøg af Eva fra vores arbejde med familie. Oven i hatten havde vi også Aino på besøg fra børnehaven, så der var unger nok da vi drog ud til Rosenholm slot på vores efterhånden faste tur. Også i regn og sne var der skønt - med varm hyldebærsaft og kage...

Et par dage iført nattøj hele dagen blev det også til. Det burde være en menneskeret at sidde og nørkle iført nattøj. Anna er begyndt at interessere sig for håndarbejde, og nævner gerne at hun vil strikke med hendes strikkelise. Det bliver cirka en omgang på hestetømmen inden hun giver op,og jeg forsøger at redde indholdet. Men det er spændende, og hun vil... der er håb forude.

Sne kom der også, endda til fastelavn. Det var spændende, Thilde har ikke rigtigt en erindring om det, så hun fik sin første kælketur med "Farmand". Det var hyleskægt. Anna kunne selv køre slæden i år, hvilket må siges at være en opgradering fra sidst. Nu kræver det blot indkøbet at endnu en slæde, for en er ikke nok!
Og sidst er det blevet til de sædvanlige jerimader: ondt i ørene, sprængte trommehinder, feber og snot. Vi er tilbage i de nætter hvor Thilde begynder at hyle allerde kl. 22-23... så nu sover hun endnu en gang i vores seng. Jeg burde ringe til ørelægen, men orker det faktisk ikke mere.
Og alligevel er det hele ikke så slemt. Der findes formildende omstændigheder som kan tages med ind i stuen og lyse op. I år lyser det ganske meget op, for Anna og hendes veninde Sara var ganske flittige en eftermiddag - og mængden af plukkede vintergækker er temmeligt stor. Heldigvis har vi en stor have, og de kommer igen til næste år... håber jeg. Men måtte alligevel råbe ned i haven at nu var det nok, da alle tre stod og rev dem op for at kaste med dem. Godtnok kan man blive forårskåd, men ligefrem at lege Joakim von And...

mandag, februar 23, 2009

Æv!

Vi har slået katten af tønden i 3 dage. Det har været 3 dage i himlen, med slik, sjovt tøj og masser af tingel-tangel.
I Hornslet er der en (åbenbart) stolt tradition med tøndeslagning på "Store Torv"... altså det største (og eneste) torv i byen.

Vi var med, og det var koldt. Anna blev bange og Thilde nægtede at "slå tromme" (hvorfor skulle man dog det?). Der er slikposer til alle udklædte, og ungerne fik.
Og så er der kåring af årets flotteste udklædning.
Vi gik ind i sybutikken, fordi det var så koldt og Anna græd fordi hun frøs. Thilde var træt, og havde munden fuldstændigt stoppet ud med slik. Og så gik vi hjem bagefter.....


..og i dag finder jeg ud af, at Thilde vandt i sit kaktus-kostume! Men præmien gik til en anden fordi vi ikke var på pladsen. ÆV! Jeg kunne i den grad godt have brugt massernes tiljublen over mit kunst-stykke! Thilde kunne sikkert godt have brugt gaven... ÆV!

Anna kunne slet ikke forstå, hvorfor Thilde skulle vinde. Jamen hvorfor? Jeg prøvede at forklare det der med at have noget, som ikke alle har - der var en del prinsesser, batman, feer og lign. Derfor vinder Klokkeblomst ikke, selvom det var fint. I min skole er der en pige, hvis Mor syer kostumer til dagligt. Hun, altså pigen, kom udklædt som overvægtig kvinde med hængepatter og G-strengstrusser i år. Sidste år var hun flødebolle, men ville have været grillkylling... det der er sådan noget man husker.

Så vi er allerede gået i tænkeboks. Så kan vi finde sjove ting hele året... Vi tænker på lagkage eller cupcake... Anna vil vinde til næste år, og jeg VIL modtage folkets hyldest!

søndag, februar 15, 2009

Boller op...

Vinterferien har stået i et tegn: fastelavnskostumets! Den årlige kraftanstrengelse skulle dette år blive til en Klokkeblomst og en kaktus... en Barbapapa-kaktus, nærmere udspecificeret. Altsom som den i Barbapapa-tegnefilmene der kører ofte og meget i hjemmet.
Det første var jeg rimeligt klar på, men kaktussen har ventet længe, for hvordan gør man lige? Hvordan syer man en kaktus, der kan tages på - af en konservativ toårig, der ikke vil pakkes for meget ind med mindre det ligner rigtigt og helt almindeligt tøj... Ikke nemt, skal jeg sige det selv.
Men nu er det her - færdigt og finito. Jeg er stolt. For det krævede både udlovning af chokolader og slik, at få Thilde i det. Nu vil hun næsten ikke have det af. Dejligt. Og Anna, hun basker med vingerne. Hun ville dog alligevel godt have den grønne trøje på indkøbt til formålet - for det kradser altså at have vinger!




mandag, februar 09, 2009

Weekend

Vi har holdt weekend. Sådan rigtig vinterweekend indendøre, spisende og hyggende. På besøg hjemme hos Farfar og Farmor, i gang med at fejre Farfars fødselsdag. Pigerne havde glædet sig meget, og den ene rendte rundt og sagde "Farfar, farfar"... mens den anden rendte rundt og kaldte på Farmor hele tiden. Vi fik dejlig mad, jeg fik shoppet nye jeans og Anna fik sin Barbie-prins som hun har ønsket sig i måneder. Og så fik hun det meget nødvendige Marie-fiks, mens Thilde fik sin "Kemille". Det var lykken. Og Anna var fuldstændig knust da Marie skulle hjem igen. Hun sad bare og græd i sofaen af kærlighed der pludselig ikke kunne få afløb... det var vist lidt hårdt.

Dagen efter gik vi en dejlig tur rundt om Almindsø, med hule træstammer, mostæpper og dejlig forårssolskin.





tirsdag, februar 03, 2009

Stolt!

Igennem flere måneder har der stået kamp på dagsordnen herhjemme. Jeg syntes jeg var jordens sureste mor, som ikke lavede andet end at skælde ud og skrubbe gammel havregrød af vores møbler. Når maden kom på bordet, mad som jeg med kærlighed og tid havde stået og kokkereret, med de største hensyn til de evige pastaønsker, så stod den på hylekor og brok. Adskillige gange er jeg grædefærdig gået fra bordet, fortvivlet over mig, mine børn og vores familieliv.
Når der skulle leges efterlod det et tykt tæppe af legetøj, dryssede pailetter, overmalede borde og børn (nårh ja, det gør de stadig). I weekenderne syntes jeg faktisk at jeg gik baglæns. Så var det, at jeg for nogle uger siden tog beslutningen at mine børn nok var mugne, fordi jeg var muggen. Jeg slap tøjlerne efter jul, og besluttede at vi ikke skulle nå noget nævneværdigt. Jeg har ikke gjort rigtigt rent i et par uger. Bevares, der bliver da renset nogle overflader, men det der med afspritning og renskurede sterile overflader er droppet. Til gengæld har jeg drukket meget kaffe, og strikket en del.

Og så er det, at mine børn bare kan selv. Det hele. De har leget hele weekenden i timer uden det mindste. De har leget sammen og hver for sig. Thilde nød hvordan hun halvnøgen kunne ligge på ryggen i svanestolen med en afgnavet pandekage i den ene hånd, og min mobil der spillede en eller anden sang i den anden. Imens hun tog den ene karruseltur efter den anden.

Anna, hun forbereder. Farfar har fødselsdag snart. Og det skal fejres. De mest skattede klistermærker er fundet frem. Perlerne og tusserne. Hun har været i gang længe, og selvom gavebunken ikke er ret stor endnu, så fylder det. Hun brugte weekenden på at skrive og spurgte til det ene bogstav efter det andet "hvordan skriver man...?". Jeg behøver ikke vise det længere, men kan forklare eller pege på vores plakater med "Danske statsbaner". Men så, her til morgen, kom hun og skulle vise sin far hvad hun havde lært i weekenden. Hun satte sig ned og skrev, uden nogen voksne og uden at kunne læse det nogen steder. Det kom bare ud af hendes egen hukommelse og hjerne. Det er da et mirakel hvad der sker derinde!