Vi brugte Skt. Hans i børnehaven, Thilde som Spiderman og Anna hængende fra træerne. Det var endnu en gang en rigtig dejlig tradition, som vi heldigvis kan nyde et par år endnu, mens Thilde går i børnehaven.
onsdag, juni 30, 2010
KolortelandNEWS
Vi brugte Skt. Hans i børnehaven, Thilde som Spiderman og Anna hængende fra træerne. Det var endnu en gang en rigtig dejlig tradition, som vi heldigvis kan nyde et par år endnu, mens Thilde går i børnehaven.
tirsdag, juni 29, 2010
Fundamentsten
Men bøger, dem elsker jeg næsten som børn, og man går da ikke bare af med dem vel? Nogen bøger har jeg til at stå i min reol, for en dag at blive læst og blive min nye yndlingsbog. Sådan gik det med Noah Gordons "Helbrederen", som er min absolutte favorit-bog. Den stod i min reol i 10 år som ulæst-ups-bogklubs-indkøb, til jeg en dag var syg og helt desperat. Jeg elsker den bog!
Denneher gav jeg min mand i julegave i 2008, så den har også være i huset en tid. Jeg har åbnet den 3 gange, læst to sider, og vurderet at det ikke var lige nu. Ikka at jeg regner med den er dårlig.. tværtimod. Jeg købte lillebroren, Jordens søjler, til denne bog for 10 år siden, da jeg gik på arkitektskolen i Århus. Indehaveren af bogudsalget havde for en gangs skyld en roman på hylderne, og han sagde: "det er Dollars i middelalderform, og så lærer man om gotisk arkitektur samtidigt. Det er underholdning!".
Jeg, der har en svaghed for middelalder-halløj smed den straks i indkøbskurven, og var underholdt. Så meget at jeg var nødt til at læse den 3 gange, og forære den til højre og venstre. Men nu er det tid, kan jeg mærke. Og 100 sider inde i bogen kan jeg se, at sommerferien slet ikke er lang nok - for med 1100 engelske sider at læse, 5 små kjoler/bukser at sy og tæpper at hækle og bluser at strikke, ja så er der nok til 2 måneders ferie.
tirsdag, juni 22, 2010
en junidag...
I går aftes var det så årets længste dag, og jeg tænkte det skulle fejres i min have. Det blev til lidt lugning, men alligevel var det terrassen som trak. Ikke mindst skulle "regatta-lamperne" indvies (man er vel fra Silkeborg)... det blev en stille aften, med fuglesang, lyden af hidsige myg parat til landing, levende lys og dameblad.
Udsigten fra mit sted er god. Man kan se køkkenhaven, en snip af staudebedene (og på afstand ser man slet ikke al skvalderkålen), og det nye flotte tag.
Der er snart ferie. Torsdag er sidste arbejdsdag. Og det trænger jeg virkelig til. Mit arbejde fylder både i hovedet og maven. Jeg har givetvis selv været en aktiv medspiller i, at få ondt i maven over det. Men jeg er skabt sådan, at jeg ikke bare kan tie stille. Er der et problem, er jeg bare nødt til at brokke mig - højtlydt. Det giver knubs at stikke næsen frem, og selvtilliden er faktisk ikke særligt høj. Jeg tænker altid at det er mig der er for fintfølende, for kritisk eller for krævende. Men oplever jeg at andre faktisk har det lige som jeg, og det gør jeg, må jeg jo bare skubbe det bagud i hjernen og tage boksehanskerne på...
Måske jeg bliver sendt til tælling allerede i dag... måske i morgen. Måske slet ikke. Men hvem vil ikke gerne vågne op fra koma til sommerferie og udsigten fra min yndlingsplads i haven?
søndag, juni 13, 2010
Stolt!
Desværre må vi begge indrømme at vi fik den der lille snert af pacende forælder, som overentusiastiskt hepper på sit barn, koste hvad det vil i forhold til alle de andre ligegyldige børn. Man bliver lidt bidt. Og om ikke andet, så må man både prale og brovte på ens egen blog - haaaa min unge er helt fantastisk! OL - here we come!
lørdag, juni 12, 2010
Hvabehva?
At jeg har forsøgt mig med stegt lever (ikke et hit), har et stort ønske om at lave mine egne grill-pølser og måske endda bliver endnu bedre til at henkoge, gør ikke min senior-stil mindre...
Den sidste dråbe var kalk-tilskuddet til maden.
Jeg var officielt +75!
Så lørdag aften foran flimmeren, under plaiden med en varm kop the, og med gode, gamle, gensyns-Barnaby på spillen, så var den i kassen.
Og alligevel sad jeg helt velvilligt og så på fodbold? Har jeg slået hovedet? Eller er der alligevel en lille rest snart-34-år-det-er-ingen-alder tilbage i mig??
Nuvel, jeg har dog heller ikke farvet håret endnu (omend jeg egentligt gerne ville have lidt reflekser og en ny-retro-agtig kjole)...
fredag, juni 11, 2010
Mere suk...
Anna har fået børnesår, og jeg har halsbetændelse.
Nu står den på sofa, piller, engelske lakridspastiller og en lille, bitte indkøbt dvd - (du ved, den slags hos supermarkedet som indeholder to romantiske komedier så tårer triller og man får smil på læben). Det har vi brug for. Men først skal vi se den film Anna har valgt vi skal se... imens tror jeg at jeg snupper en lur.
torsdag, juni 10, 2010
Suk
I det hele taget er alting lidt trist - arbejdet tynger på en ikke så behagelig måde, symaskinen er sendt til rens i Århus (Oh, gru, kan først hente den i næste uge), alle romantiske dvd'er fra damebladene er set. Fodbolden overtage sendefladen og væk er engelske-nogenlunde-krimi'er... Aaaargh! Tror jeg må læse en bog!
Nogen forslag?
tirsdag, juni 01, 2010
Hvad en dag blandt andet kan indeholde....
Anna havde tid hos ørelægen 8:15, så afsted til Århus i myldretiden. Hun klarede det så flot, fik lagt dræn i fuld narkose, og vågnede lidt omtumlet op.. Efter at ha' tanket op med en omgang morgen-croissant og varm chokolade var hun betydeligt lig sig selv - blot med den forskel at hun klagede over at alle mennesker råbte, og hun selv hviskede... Og så var det altså hjem for at hente hende lillesøster i børnehaven igen. For selvom klokken kun var 11, så savnede Anna hende for meget.
Derfor blev dagen i dag fyldt med skønne ting; Vi nåede til brillemanden med Thildes meget deforme briller. Vi nåede at spise is. Vi nåede at spille spil på et tæppe i haven. Vi nåede at plante nye blåbærbuske (kig i FAKTA), georginer, majs og tomater... Vi tror på at nattefrosten for 5 dage siden var den sidste omgang... Vi nåede at lege feer, og bade i gammelt vand fra vandtønden - endda så meget at man fik vådt hår.
Og som Thilde og Anna, Fe 1&2 leger en leg hvor de skal skiftes til at rende langs vores havegang iført vinger og bare tæer, så siger jeg rigtigt mor-agtigt: "Pas nu på tæerne når I løber, at I ikke slår dem", hvorefter Thilde kigger på mig og siger: "Nej, men det gør vi heller ikke, for vi flyver jo bare"... Nårh ja! Hvor dum må man være?