mandag, november 21, 2011

Det er ikke fordi jeg har lyst, men jeg trænger!


Vi er hjemme. Og selvom nætterne går med at give mad, halvslumre og skifte ble, så er jeg alligevel ualmindeligt frisk. Sådan føles det ihvertfald. De sidste to dage har min belønning for velfortjent arbejde indendøre med amning, putning og nårh ja, mere putning, været en tur i haven. Bare en time eller halvanden. Med et skuffejern, gummistøvler og arbejdshandsker. Jeg tror egentligt slet ikke jeg nogensinde har været så længe i haven i midten af november. Og selvom titlen på dette indlæg kunne tyde på tvang, så er det med selvsamme ironi - jeg både har lyst og trænger til havetid, at det skal forståes. Lyst til jord under neglene. Lyst til at mærke livet i haven, dufte den fugtige jord og glo lidt op i himlen.

I dag fik jeg lyst til liiiige at lægge mig lidt på bænken og strække mavemusklerne ud. Er egentlig slet ikke sikker på at det er skidesmart at gå i gang med at skuffe og rive her på 10.dagen efter et kejsersnit. Men hvad - og som jeg lå der og lyttede til haven, kiggede op i grå skyer og mærkede luften omkring mig, gik det op for mig at jeg ikke har været i så meget ro siden jeg som barn kunne ligge sådan i timevis (sådan føltes det ihvertfald). Jeg bare var, mærkede og nød. Det var en rar følelse, og jeg føler mig skudt godt i gang med en ny æra i mit liv. Måske en periode der lige nu lægger op til fordybelse, nydelse og ro. Jeg trænger!

fredag, november 18, 2011

En hel uge....


Hun kom til os i fredags, klokken 11 minutter over halv ni. Jordemoderen ledte febrilsk efter et eller andet tal med ellve der kunne matche de andre i Selmas fødselsdag. Det fik hun. Så nu har hun været vores i en hel uge og lidt til.

Hun er noget af det smukkeste jeg længe har set (faktisk ikke set smukkere siden 2006 og 2004). Den menneskelige hjerne er så godt indrettet, at man øjeblikkeligt bliver forelsket i ens egne børn.
Hende jeg ikke vidste manglede i vores familie, er landet et sted midt imellem det hele. Når jeg sidder og kigger på smukke hende, kan jeg se både Anna og Thilde i hendes træk. Men hun er sig selv og sin egen, og hun har været mild og rolig, tålmodig og skøn i den uge vi har fået lov til at lære hende at kende.

Nu er hun en selvfølge, noget vi absolut ikke kunne undvære. Og hun viser mig igen, at kærlighed ikke skrumper ind af at blive delt. Der er uendeligt meget der venter på at folde sig ud til hende også, mit hjerte har fundet et helt særligt sted til hende, sammen og hver for sig med de andre to.

Og de andre to skønne piger? Thilde elsker hende også. Vi er faktisk overraskede over, at det er hende der øser SÅ meget kærlighed ud over hende. I dag sad hun og snakkede med hende, inden hun skulle i børnehave. "Åh, min helt egen særlige Selma" sagde den stolte storesøster, da hun sad en guldstund og kiggede ind i de små øjne der ikke ser så meget, men som er åbne og lyttende, registrerende og som alligevel fortæller os en masse.
Anna - hun har travlt. Og er måske også den som har det hårdest. Hun mærker tabet, og har sagt at hun ville ønske at vi bare var os 4 og Trunte igen. Ikke fordi jeg tror hun synes Selma tager noget fra hende konkret. Men man mærker nok, at ens mor har ligget brak adskillige måneder, og at far har løbet solen sort. I dag henter jeg Anna lige efter skole. Og så skal vi bage småkager og spille 31. Hun har fået lov til at bestemme. Thilde har legeaftale i byen, så vejen til en særlig Anna-stund er forhåbentligt lagt.

Og jeg ved, at vi alle elsker vores helt særlige Selma, helt særligt meget, men på hver vores måde. Hvor er jeg taknemmelig for at hun kom til os!

mandag, november 07, 2011

Noget om fødselsdage...

En særlig tid er ved at være ovre. En tid med utallige løbeture til toilet, en følelse af egen krop der i den grad har overtaget styringen fra min hjerne, og en tid hvor det jeg synes er sjovt, spændende og som gør livet værd at leve, har været i baggrunden. Med andre ord: min tredie graviditet. Barnet der bare ville være med i vores familie. Hun er klar lige om lidt.

Jeg har fået brev ind af døren - mød venligst op torsdag kl. 10 til indlæggelse med henblik på kejsersnit fredag d. 11. 11. 11. Se det er en fødselsdag vi kan huske! Det burde vi ihvertfald. Det er tidligere end vi havde regnet med, men hun er stor, vokser rigtigt meget (læs: ja, hun bliver tyk, basun-engel-diabetiker-barn-kan-ikke-forklare-hvorfor), og jeg har rigelige mængder fostervand. Som i så meget at grafen ikke kunne vises på computerskærmen.
Nu har jeg det faktisk fint nok med ikke at være "normal", meeen alligevel. De mange ekstra kilo der kun sidder på maven gir ondt i ryg, hofter og knæ. Til gengæld er de søde scannedamer helt vilde med at scanne min store mave, og måle fostervandsmængde. For meget vand giver meget plads - og vi har fået et par rigtigt gode 3D billeder af dem derude. De bliver nemligt ekstra gode når bebs ikke er klemt helt sammen.

Vi tror hun kommer til at hedde Selma. Det hedder hun ihvertfald lige nu. For sådan et billede er nemlig ikke bare "baby" eller "den" længere - det er hende. Et smugkig ind i hendes verden.
Vi er kommet til at snakke om vores fødselsdage. Hvad skete der egentlig på den dag? Hvem er ellers født på min fødselsdag?
Jeg fandt gode, gamle wikipedia frem, og søgte på familiens fødselsdage. Det er faktisk sjov læsning. Og vi har også lige taget Selmas formodede fødselsdag med... hvis hun altså bliver derinde til på fredag!

http://da.wikipedia.org/wiki/11._november
http://da.wikipedia.org/wiki/25._juni
http://da.wikipedia.org/wiki/8._september
http://da.wikipedia.org/wiki/8._juli
http://da.wikipedia.org/wiki/22._december

Tjek da lige din egen dag ud!!