En hel uge....

Hun kom til os i fredags, klokken 11 minutter over halv ni. Jordemoderen ledte febrilsk efter et eller andet tal med ellve der kunne matche de andre i Selmas fødselsdag. Det fik hun. Så nu har hun været vores i en hel uge og lidt til.

Hun er noget af det smukkeste jeg længe har set (faktisk ikke set smukkere siden 2006 og 2004). Den menneskelige hjerne er så godt indrettet, at man øjeblikkeligt bliver forelsket i ens egne børn.
Hende jeg ikke vidste manglede i vores familie, er landet et sted midt imellem det hele. Når jeg sidder og kigger på smukke hende, kan jeg se både Anna og Thilde i hendes træk. Men hun er sig selv og sin egen, og hun har været mild og rolig, tålmodig og skøn i den uge vi har fået lov til at lære hende at kende.

Nu er hun en selvfølge, noget vi absolut ikke kunne undvære. Og hun viser mig igen, at kærlighed ikke skrumper ind af at blive delt. Der er uendeligt meget der venter på at folde sig ud til hende også, mit hjerte har fundet et helt særligt sted til hende, sammen og hver for sig med de andre to.

Og de andre to skønne piger? Thilde elsker hende også. Vi er faktisk overraskede over, at det er hende der øser SÅ meget kærlighed ud over hende. I dag sad hun og snakkede med hende, inden hun skulle i børnehave. "Åh, min helt egen særlige Selma" sagde den stolte storesøster, da hun sad en guldstund og kiggede ind i de små øjne der ikke ser så meget, men som er åbne og lyttende, registrerende og som alligevel fortæller os en masse.
Anna - hun har travlt. Og er måske også den som har det hårdest. Hun mærker tabet, og har sagt at hun ville ønske at vi bare var os 4 og Trunte igen. Ikke fordi jeg tror hun synes Selma tager noget fra hende konkret. Men man mærker nok, at ens mor har ligget brak adskillige måneder, og at far har løbet solen sort. I dag henter jeg Anna lige efter skole. Og så skal vi bage småkager og spille 31. Hun har fået lov til at bestemme. Thilde har legeaftale i byen, så vejen til en særlig Anna-stund er forhåbentligt lagt.

Og jeg ved, at vi alle elsker vores helt særlige Selma, helt særligt meget, men på hver vores måde. Hvor er jeg taknemmelig for at hun kom til os!