Sidste år (januar 2008) skrev jeg et indlæg om nytårsforsætter. Om hvordan man skulle visualisere sig selv der hvor man gerne ville være, istedet for at opremse alle de ting man skal lave om. I dag har jeg læst det igen, bare for sjov. Jeg blev meget overrasket! Mit bud er at 80% er gået i opfyldelse - og det er en del mere end jeg ellers har oplevet. Måske filmen knækker lige der hvor huset er færdigt og vi har vundet i Lotto, men ellers...Det burde kunne få selv en Lina til at føle sig rig og lykkelig - set i bakspejlet. Og det er vel også noget værd.
Vinter igen. Endnu et år er gået, og 2010 står for døren. Striktrøjerne og sokkerne bevidner om tiden og lysten til håndarbejde endnu et år. Det er på mange måder et skelsættende år som er gået, det gode 2009. Vi har sagt farvel til dagplejemor Heidi for evigt. Nu er Thilde startet i Mosegården sammen med Anna, og hun er allerede i gang med at lege med andre. Ofte står Benjamin højt på listen, så det er jo nemt når Anna alligevel er hos Carl-Emil. Foråret gik med blomster og lys, havetid og lyst. De mange forskellige juleroser indkøbt i løbet af året venter spændte i jorden på det nye forår. Tulipanerne sprang ud i en skøn flor, og vanen tro er nye købt og plantet her i efteråret. Drømmen om en forårshave med et bed med allium og påskeliljer, tulipaner og akelejer kom. Et forsommer bed med akelejer og geranium i alverdens farver var også en realitet. Og lysten til at komme ud og rive i bedene bliver med tiden større og større.
Pigernes værelser blev endelig færdige, og vi kan se tilbage på tiden i kælderen som et overstået kapitel. Nu er der lavet hems, købt gamle skabe og malet i vildskab. Alle de gamle billeder i anevæggen er kommet op at hænge, sammen med udvalgte nye. Det flotte gamle spejl er kommet op og hænge i gangen, og inde på vores nye badeværelse kan vi glæde os over at kunne bruse og bade på en gang. Det er skønt at hoppe i karbad med ungerne. På endevæggen hænger min samling af nøgne rygge, som godt og langsomt bliver til billeder der er købt med omhu - vi fik et par stykker med hjem fra vores dejlige børnefrie tur til Hamborg, blandt andet.
I det hele taget er 2009 året hvor jeg selv synes jeg har fået styr på detaljerne i mit hjem. Billeder er rammet ind, fejelister hamret fast, entreen malet og fået mine egne knager op, og ikke længere det som var dengang vi flyttede ind.
Året er gået med grill i haven, en mere udviklet diciplin i år. I det hele taget mere tid og mindre hyl. Stemningen omkring aftensbordet er præget af snak, og ikke råben og skrigen længere, og der glider på mirakuløs vis spændende mad ned i børnemaverne. Jeg skal ikke længere høre på "jeg kan ikke li' det" og "jeg gider ikke ha' det". Nu bliver der spist med fornøjelse. Brødbagningen går rigtigt godt igen i år, og der er nu et repetoire som kører fast. Den faste planlægning og indkøbene forløber smertefrit, og betyder at der nogenlunde er styr på økonomien.
Og sidst og absolut ikke mindst, er 2009 året hvor jeg har lært at tøjle mit temperament. Efter et flovt 2008, hvor jeg blandt andet fik baldret en fjernbetjening i et raserianfald under julekalenderen, har jeg nu intensivt arbejdet med mig selv. Lært at lade ting fise ind af det ene øre og ud af det andet. At sige pyt. Og at børnen ikke længere synes mor er sur. Jeg har lært at leve med at man nogle gange berettiget må være skrap mor, hvis man husker at være kærlig mor langt størstedelen af tiden. Og at jeg også skal huske at være kærlig kone og ikke mindst Lina på godt og ondt.
Godt nytår!
Julen i år skulle foregå hos Familien Risager, og vi ankom fint uden det store bil-besvær d. 24. inden frokost. Hos Faster Mette var der alt det juletræ vi ikke selv havde, og det var meget skønt. Maries kommentar til vores tilsynekomst var: "ej, har I taget gaver med, det havde I ikke behøvet, vi har selv en hel masse"... de kunne kun lige klemmes ind under træet.
Og det var også rigtigt fint. De spændte forældre blev rigtigt overraskede over at høre børnene plage om FLERE julesalmer inden gaveoppakningen. De fik deres vilje...
Da den første gave var pakket ud herskede der imidlertid total kaos. 4 børn der hver især flår gavepapir af synkront fik ihvertfald familien Gaarde til at miste overblikket, og der var indtil flere pakker hvor Anna stod med noget udpakket, og vi spurgte efter kortet fra den glade giver hvortil hun bare kunne sige "hvaaad?". 
2. juledag drog vi mod Silkeborg, og det blev til et lynvisit hos Bedste Margit så Thilde personligt kunne aflevere sin julegave. Hun var MEGET stolt. Derefter tog vi i skoven mellem Virklund og Rodelund, og det var en smuk men kold tur.
Der blev tanket op på alle mulige måder inden vi drog hjem om aftenen. Og så var det faktisk dejligt også bare at komme hjem. Der blev leget og kigget på julegaver, Anna fik sit Carl-Emil fiks og jeg fik set Anne fra Grønnebakken - lige indtil at Anna troppede op med ikke mindre end 3 drenge der skulle se hendes Barbie-slot og værelse (med en meget lummer lyserød belysning vi ved en fejl har købt)... den ene af dem fortrak hurtigt fra pige-helvedet, men Carl-Emil og Benjamin er mere vant til kosten, så de blev og lavede skattekort og kuglebane - man er vel dreng?
Og så blev det til sidst til en tur til Vejle, først ned til morgenkaffe hos Olde William, og dernæst til hygge og engelsk julemad hos Anne, Duncan og Holly. Det var superhyggeligt, og Anna skal sent glemme suppeterrinen (eller nærmere sukkerterrinen) fyldt med slik.
