KolortelandNEWS

Så er december slut - og dermed også 2008. Når jeg sidder og kigger året igennem har det jo været et år der er sket rigtigt meget i; vi har fået vores dyrebare nattesøvn igen tilnærmelsesvis, Thilde er gået fra en baby til en lille pige med langt hår, og Anna er vokset sig til en stor børnehavepige som kan klare det meste selv - inklusiv morgenmaden! På nogle punkter er der kommet mindre kaos i vores liv, på andre sider kan vi nu mærke at have to store piger der i den grad har taget huset til sig. Vasketøjskurvene og gulvene bærer tydeligt præg af at vores piger kan og vil selv.

Mikkels fødselsdag d. 22. forløb dejligt med både voksenmiddag og biftur uden unger. Det var i den grad tiltrængt at få et måltid uden unger, uden beklagelser og uden at man skulle rejse sig efter gaffel/kniv/ske/hvad der end nu IKKE befinder sig på bordet til stor utilfredshed.

Mikkel havde den første dag i juleferien givet mig en hel sy-dag. Det betød at jeg havde fået lavet noget, og følelsen af at tiden bare siver væk uden nogen form for præstationer andet end endnu flere udtrådte rosiner under sokkerne, udeblev. Det var ellers min helt store frygt, og grunden til adskillige Lina-nedsmeltninger i løbet af november og december. Jeg kan ikke prale af at jeg er superambitiøs og karrieremindet, men alligevel har jeg været ved at dø over at føle at mit liv i den grad er sat på pause. En weekend kan betyde fri fra arbejde, men hvad nytter det at have fri, hvis jeg på en almindelig arbejdsdag når mere end når jeg har fri?

Julen i år skulle foregå hos Familien Risager, og vi ankom fint uden det store bil-besvær d. 24. inden frokost. Hos Faster Mette var der alt det juletræ vi ikke selv havde, og det var meget skønt. Maries kommentar til vores tilsynekomst var: "ej, har I taget gaver med, det havde I ikke behøvet, vi har selv en hel masse"... de kunne kun lige klemmes ind under træet.

Børnene legede forbilledligt hele eftermiddagen, og der var ingen kaos eller tårer hverken under aftensmaden eller juletræstænding. Faktisk var det salmesangen og juletræsdansen de umiddelbart glædede sig allermest til.

Og det var også rigtigt fint. De spændte forældre blev rigtigt overraskede over at høre børnene plage om FLERE julesalmer inden gaveoppakningen. De fik deres vilje...

Da den første gave var pakket ud herskede der imidlertid total kaos. 4 børn der hver især flår gavepapir af synkront fik ihvertfald familien Gaarde til at miste overblikket, og der var indtil flere pakker hvor Anna stod med noget udpakket, og vi spurgte efter kortet fra den glade giver hvortil hun bare kunne sige "hvaaad?".

Til næste år får de lov til at vælge 3, og så gemmer vi resten til dagen efter tror jeg. De kunne slet ikke glædes over den ene ting før de skulle videre til den næste. Og forælderne skulle måske også bare sige at det der med at købe fra Anna til Thilde og omvendt skal droppes - indtil de selv kan finde ud af det. Der er jo ingen grund til at give dem kuller - og de bliver faktisk ikke mere lykkelige er min umiddelbare tanke.

1.juledag blev også brugt i Odense og en lille gåtur blev det da til. Pigerne skulle have prøvet at stå på skøjter, men der var lukket så det blev til støvle-skøjtning istedet. Ellers blev der bare slappet,leget og set dvd - og sovet i krogene.

2. juledag drog vi mod Silkeborg, og det blev til et lynvisit hos Bedste Margit så Thilde personligt kunne aflevere sin julegave. Hun var MEGET stolt. Derefter tog vi i skoven mellem Virklund og Rodelund, og det var en smuk men kold tur.

Der blev tanket op på alle mulige måder inden vi drog hjem om aftenen. Og så var det faktisk dejligt også bare at komme hjem. Der blev leget og kigget på julegaver, Anna fik sit Carl-Emil fiks og jeg fik set Anne fra Grønnebakken - lige indtil at Anna troppede op med ikke mindre end 3 drenge der skulle se hendes Barbie-slot og værelse (med en meget lummer lyserød belysning vi ved en fejl har købt)... den ene af dem fortrak hurtigt fra pige-helvedet, men Carl-Emil og Benjamin er mere vant til kosten, så de blev og lavede skattekort og kuglebane - man er vel dreng?

Og så blev det til sidst til en tur til Vejle, først ned til morgenkaffe hos Olde William, og dernæst til hygge og engelsk julemad hos Anne, Duncan og Holly. Det var superhyggeligt, og Anna skal sent glemme suppeterrinen (eller nærmere sukkerterrinen) fyldt med slik.

Efter flere køreture er vi nu nået til det punkt, hvor vi skal til at i gang igen. Mikkel er på loftet og sætter de sidste brædder på. Jeg skal have strikket min karrygule cardigan færdig, og syet en trøje til Anna. Og pigerne skal lege, skændes og hygge sig sammen og hver for sig.

Nytåret bliver hjemme. Meget kedeligt, men måske også ok. Thilde orker ikke flere mennesker eller fremmede steder, og bliver panisk angst når vi nærmer os bilen "Neeeej, bliv' hjem". Så det gør vi.