lørdag, august 29, 2009

KolortelandNEWS

August måned er stormet forbi... faktisk er det snyd, for jeg sidder og skriver midt i september. Men blot lige lidt, så News ikke dør helt. Kig igennem, der er en del indlæg med smukke billeder. Vi har nemlig nået andet end arbejde.

Men hverdagen føles hård, arbejdet fylder meget når man nu er helt kommet ud af vanen med at have dagligt og nødvendigt arbejde der skal gøres. Hvorfor ikke holde ferie altid? Eller blive pensionist som 33-årig? Jeg ved virkelig ikke hvorfor det ikke kunne lade sig gøre...

Anna render rundt i haven og falder over sagesløse dyr der hales med indenfor. En del larver har overnattet på vores køkkenbord. Denne langhårede fætter fik hun lempet ned i sit "kukke-lure-glas" som hun har døbt sit syltetøjsglas med forstørrelsesglas i låget. Og den blev døbt "Lavrits"..

Thilde brugte en eftermiddag med at male æg ud over vores fantastiske æblestænger. De smager henrivende, og jeg skal i gang igen her i weekenden. Der må kunne proppes flere ned i fryseren. Problemet er bare, at de aldrig når fryseren... det må kunne lykkes med alle de æbler!

mandag, august 24, 2009

Høst

Denne weekend har stået i høstens tegn. Vi skulle være hjemme, Mikkel skulle arbejde ovenpå så vi kunne komme videre. Vi andre skulle være hjemme igang med noget, så kedsomheden blev holdt fra døren.
Tiden er klar til at høste alt det vi har sået tidligere. Løgene er blevet flettet til ranker, og hænger på tørresnoren og tørrer lidt endnu. Æblerne er pakket i kasser, og de ormestukne står på plænen og venter på at jeg lige orker at lave karamelliseret æblemarmelade og mos.



Og mirabellerne, dem som ingen gider spise, blev plukket lørdag formiddag. Begge piger plukkede så det var en lyst. Og imens jeg bagte brød, sad de på trappestenen og pille stilke og blade af vores høst.


Vi har også plukket rønnebær. Vi satser på at det bliver til gele. Jeg har ikke fået det lavet endnu.

Og så har vi lavet kryddersukker og salt. Citronsukker, citronsalt, koriander- og basilikumsalt og marrokansk kryddersalt. Opskrifterne er fra www.dr.dk/camillaplum selvfølgelig!




Og vi har høstet samværet med pigerne. De er skønne begge to. Anna har klemt sin finger helt vildt, og vi overvejede stærkt en tur til skadestuen lørdag aften. Hun har hakket en stor luns af sin lillefinger, på vej til toilettet. Meget typisk Anna. Men som hun også typisk er, så svarede hun på om hun havde ondt i sin finger: "Naaaj, det gør ondt, men jeg kan ikke mærke det!"...


Og så er der jo en anden form for høst. På lørdag er der markedsdag i min kirke. Jeg har haft strikkeprojekter til at ligge hele foråret og sommeren. Nu skal det være færdigt. Men jeg har i den grad manglet min strikkekarma, og mange projekter er blevet noget forfærdeligt hø. Også dem jeg har villet strikke til mig selv. Jeg har trevlet ca. 6 ting op, og mange timer er spildt.
Men for en måned siden fik jeg Helga Isagers bog "Strikketøj", og den er gudeskøn. Jeg udså mig straks projektet "Hulkrus" til Thilde. Men først skulle alle kirkeprojekterne færdiggøres... og så kom jeg jo lige til at læse et par Harry Potterbøger... I lørdags gav jeg mig selv lov til at begynde i smug. Det lover godt!

Og til sidst har vi høstet af blomsterne. De er der over det hele. Og endelig mine Kæmpe Frøkenhat. Mariehønsene er vilde med at kravle rundt, så det er faktisk helt umuligt at tage billeder uden at de krabber rundt over det hele... Det er skønt det hele!

torsdag, august 20, 2009

Farvel

Livet er i evig udvilkling. Heldigvis kan man sige. Håbet om forbedringer, udvikling og ændrede krav kan godt betyde at man kan holde sig selv og livet ud. Ihvertfald som forælder, synes jeg at min selvtillid nogen gange er forsvindende lille. Her står man med det fulde ansvar for små mennesker - rigtige mennesker - og der er simpelthen ingen anden at tørre ansvaret af på. Føj siger jeg bare! Og da kan det godt hjælpe at tænke på, at en ny og endnu pletfri dag ligger og venter i morgen, parat til at blive brugt på den bedste måde, med alle de gode intentioner om samvær, hygge og ingen skæld ud.

Nogen gange går det bare op for mig, at vi ikke har uanede mængder pletfrie dage tilbage. Hvis ting skal ændres, er det ikke altid nok at tænke på "at det gør vi i morgen eller i næste uge". Forrige weekend tog vi sutten fra Thilde. Jeg har længe syntes den skulle væk, for jeg har aldrig brudt mig om store børn der render rundt med en baby-sut. Jeg har altid syntes det vidnede om manglende forældre-ansvar, om forældre der forsøger at holde børnene i en stilstand som de ikke er i.
Av! Den bed mig selv i numsen... for jeg har udskudt det af netop de grunde, det er jo så sødt når hun tager sin sut og trøster sig med den. Når hun skal sove, og hiver den ud af kæften som en anden Egon Olsen-cigar... Ud kom den, blev sendt til julemanden og næsten uden de store scener. Det var til at udholde. Og det pludselig op for mig, at nu har jeg kun småpiger. Jeg har ikke skiftet en ble i 1½ måned. Og jeg stormer ikke længere rundt og rager inde under sofaen ved sengetid, for at trylle bare en ud af de 117 sutter frem...
I går gik realiteten for alvor op for mig. For Anna plagede om at måtte blive hjemme. Vi snakkede om at vi kunne drikke kaffe og spise kage, køre en tur til Århus HVIS jeg ellers kunne have blevet hjemme. Jeg lovede at næste fridag om 13 dage, så må hun komme med. Og pludselig opdager jeg, at om et år går hun i skole. Slut med hele dage hjemme, bare nulre rundt hende og jeg. Slut med de lange formiddage hvor pigerne leger inden de bliver afleveret kl 9:30.. Slut, slut, slut... Jeg tog straks fat og lod pigerne lege tosset herhjemme inden de blev afleveret kl 9. Vi skal have det hele med, om jeg så skal VRIDE det ud af dagene. Vi skal være sammen, hver for sig og sammen, nyde friheden lige nu!

onsdag, august 12, 2009

Kærligheds-cykel

Lige et kig tilbage i maj, hvor hun lærte det - endelig. Hun har kørt og kørt lige siden. I dag ved morgenbordet sagde hun:
"Mor, min cykel er en kærligheds-cykel"... jeg overvejede om det var fordi den var lyserød, eller fordi hun har cyklet ned til Jeppe på den (som hun udtalte var ham hun helst ville være kæreste med i sidste uge)...
"Der er fordi jeg elsker den!"
Og faktisk faldt det meget godt ind under en samtale som Mikkel og jeg havde aftenen før. Han skulle undervise i kristendom, og sad og snakkede om kærlighedsbudskabet, agape og eros. Jeg vidste faktisk ikke noget om det, eller også har jeg bare glemt det igen, så vi fik en god diskution om kærligheden. Selvfølgelig er der eros, den romantiske eller erotiske kærlighed. Det er den måde jeg elsker min mand på. Mine børn elsker jeg på en dyb måde, som er anderledes, mere bekymret. Jeg vil vove at påstå at den er anderledes end den måde jeg elsker min mand på. Så har jeg kærligheden til mine venner, og til min familie, som også er bekymret og omsorgsfuld, men på et andet niveau. Kærligheden til Gud er for mig mere en følelse af en sikkerhed. Og så er der jo kærligheden til ting, som jeg ikke føler er grisk eller materiel på den måde som ellers er så udskældt. Jeg har nogen ting i mit hjem som jeg elsker. En mintgrøn sukkerskål, en gammel skåret mintgrøn vase, mit kamera, arvestykker fra mine forældre. Jeg har film som jeg elsker at se. Og jeg har bøger jeg elsker at læse igen og igen. Faktisk må jeg betegne mig selv som bibliofil, for jeg elsker simpelthen alle mine bøger, og at åbne nye bøger i en boghandel. Det bobler i min mave, når jeg gør det. Og jeg har en forkærlighed for engelske film, bøger, krimier og haver - så lidt anglofil må jeg også være.
Jeg har enkelte sko, som jeg elsker, uden jeg føler mig som Imelda Marcos. Det kan hurtigt virke som besættelser, eller pjat (min mand påstår ihvertfald at jeg kun har to fødder at komme sko på, så hvorfor have mange par?). Men at elske handler vel egentligt om at have nogen eller noget, som får det bedste frem i dig? Som f.eks en kærligheds-cykel...