mandag, april 30, 2007

KolortelandNEWS

Så er april måned allerede gået - jeg synes lige jeg skulle til at i gang med at så og plante i min køkkenhave i slutningen af marts - alligevel ligger det meste stadigvæk her i vindueskarmen, så i dag er udnævnt til officiel køkkenhave-så-dag i kolorteland. Jeg har dog gang i nogen ting, desværre også sneglene. I år er de alle vegne... sidste år tog vi måske 4, den sidste uge har vi slået de første 100 ihjel. Så øko-sneglemiddel er købt, og de sidder nu ikke længere og mæsker sig i mine georginer der spirer i drivhuset... det er ikke særligt smukt, men jeg fryder mig stærkt over deres død!

I starten af måneden var vejret skønt som aldrig før, og vi muntrede os ude i haven i den varme sol. Jeg tog dette smukke billede af smukke Anna, fordi jeg faktisk synes vores grimme, gamle og rådne dør er smuk i sit forfald. Men alligevel holder den nok ikke til næste sæson... på den anden side, her i huset går tingene ikke for hurtigt, så måske...

Thilde har været en lækker lille kage hele april, hun er blevet så meget mere Thilde i denne måned. Nu er hun både mild og fyrrig, og det passer mig faktisk godt. Vi har savnet at hun havde lidt temperament og vilje, men det mangler ikke længere. Nu kan hun brokke sig højt og længe, et laaang "ej-ej-ej-ej" i den mest anklagende og bebrejdende tone som om hun siger: "kan I da ikke forstå, at jeg ikke gider sidde/ligge/kravle her... så kom dog og fjern mig!!". Samtidigt er hun blevet så opmærksom på hvad Anna gør, og hun bliver overøst med beundring og smil - om Anna så jokker på Thilde, så ser det ud som om det bare er vildt fedt. Noget vi nok ikke kan regne med bliver ved.... Og vi må nok også forvente at Anna på et tidspunkt bliver træt af Thilde, når hun kan følge efter Anna. Men indtil videre har vi haft 8 gode måneder, hvor Anna ELSKER sin lillesøster. Det gør vi andre forresten også!

Og så må vi videre til den sidste uge i april, hvor "fadermanden" Mikkel har været i Bayern med sin 8. klasse. Han tog afsted mandag, og kom hjem i går søndag formiddag... det havde været en god tur, men også hårdt med alle de unger. Det samme siger jeg, for dagplejemor Heidi valgte at holde 3 dage fri sidst i ugen, så jeg "hang" på mine egne børn - hvor skrækkeligt! Onsdag kom farfar og farmor heldigvis og aflastede mig, til vores alles store fornøjelse. Og torsdag tog vi afsted for at besøge Anna-mor og Kamma i Middelfart. Vi kørte direkte til Odense zoo i det varmeste vejr, og vi havde en skøn tur.

Vores hestevante pige vidste lige hvordan man går til rensdyrene, og gederne blev krammet (til gedernes store skræk; det kan nok være at de fik travlt med at komme af vejen, noget de ellers ikke så ud til ved alle de andre børn - de åd både børnenes kjoler og jakker, men Anna - nej tak, hun er selv en over-ged!). Vi kiggede på løverne der fik "ko-numse", de kiggede ellers langt efter de to hors-deuvre der sad i trækvognen...


Og de to store piger hyggede sig rigtigt sammen, Anna fik endnu en gang sit storesøster-gen testet, og det var fint - og Kamma fandt sig heldigvis i det - ellers stak hun bare en lige højre, og det er godt nok. Anna kan hurtigt komme til at bestemme hvad de andre skal, og det er fint nok at komme med forslag - men ligefrem tvang prøver vi at fjerne hos hende, der findes ikke noget værre en små politibetjente... kender dem også fra "fritteren" hvor det var den slags børn jeg mindst kan holde ud...

Efter pølsehorn, pomfritter og dyr, var det tid til at køre til Middelfart. Da jeg sprøger Anna hvad det bedste i zoologisk have var, siger ungen gudhjælpemig: "den lille håndvask på toilettet"... bagefter er det blevet udbygget med trækvognen og legepladsen, så vi kan konkludere herfra at næste gang sparer vi de 120 kr, og finder vores egen gamle trækvogn frem, og triller ned på legepladsen... godtnok har vi ikke en børnehåndvask, med børnesæbe og børneskraldespand, men hva'.
Fredag middag kørte vi hjem igen i middagsheden, og begge unger sov i underbukser i den stegende bil... jeg ville ønske jeg også kunne ha' smidt noget tøj, men mon ikke det ville ha' været uansvarligt for medtrafikkanterne... på den anden side, når mænd kan køre i shorts...

Vel hjemme igen gik vi i haven, og Anna havde efterhånden helt glemt at hun kunne gå på toilettet. Vi har haft det ene uheld efter det andet, og jeg har pillet de første 6 pølse-underbukser af hende... ikke lige det man har brug for, når man er alene hjemme... så det blev til ikke mindre end 6 vaske med forskelligt be-pølset-tisset-brækket tøj... og så er det man spørger sig selv: hvorfor skulle jeg pinedød have børn? 5 minutter efter står den store unge og sniffer til tulipaner iført "Pippi Langsom"-kjole og bar røv, og man ved at man ikke ville kunne leve uden dem.
Lørdag var der lokalt kolorteland-marked og vi fik rigtigt kigget. Jeg fik meldt mig ind i det danske haveselskab, da jeg bare ikke kunne modstå både flag, frøposer, 100 krs rabat og gratis konsulentbistand - og så 11 smukke haveblade om året. Nu behøver jeg ikke længere drøne ned på biblioteket for at låne det længere...
Det sidste billede viser vores skønne tøser, for den opmærksomme læser vil se en forskel i Thilde i forhold til NEWS'ets første Thilde-billede: Hun sidder op! Endelig er der lidt hul igennem på den front - vi har opdaget at drivet skal igen findes i storesøster. Hvis hun er der, kan Thilde sagtens finde ud af det uden at vælte, men uden... boink!
Om man kan tale om søsterbindinger ved jeg ikke, men det virker, og så er det vel godt nok...

mandag, april 23, 2007

Frihjul..

Så har jeg lige kørt Mikkel ind på Århus banegård, og han er kørt med Prag-ekspressen mod Bayern i en uge. Alle skoleungerne så spændte ud på at skulle ud og overnatte hos nogen tyske skolebørn - og dem i Bayern taler sjovt, så det er nok ekstra spændende!

Så weekenden her har været afslapning inden det store ræs begyndte for os begge. Først har vi fået indflyttere i vores fantastiske funkisvilla/fulgehus/foderbrædt... jeg måtte eje det da jeg så det på http://froebutikken.dk/group.asp?group=16 også selvom jeg sidenhen har fundet ud af, at den lokale planteskole i Rønde har dem 50 kr billigere, så fortryder jeg intet. Musvit-far og mor er ved at flytte ind i huset.

Så blev det også til en enkelt kage, nemlig en rabarbermarengspie som smager helt fantastisk. Den er helt sikkert ikke sund, og vi bager den ikke tit - men nu, mens rabarberne er helt nye er det nu godt. Og vi skulle jo hygge os ekstra meget mens vi så Matador. Jeg har dog modificeret bunden, hvor jeg altid kommer lidt blendede havregryn i dejen, ca. en trediedel. Det smager altid godt i mørdeje til søde tærter. Ellers er den god nok, og heldigvis havde jeg en pakke dej til at ligge i fryseren fra sidst, så det gjorde ikke så meget. Hvis du kun vil lave til en tærte, så halvere du bare mængden af både dej og marengs.
Anna fandt ideen om rabarber væstentlig mere tiltalende i år end sidste år. Hun syntes de var sjove hatte, men dette forår hoppede hun på den der med at have en teskefuld sukker i et lille bæger, og så gå og gumle/sutte på en rabarberstilk. Jeg tænker at det ikke kan skade i væstenlig grad, når man tænker på hvor meget sukker der er i en kakaomælk eller juice... noget vi sjældent drikker her i huset, faktisk har vi lige smidt 2 liter kakaomælk ud fra Annas fødselsdag for snart et år siden...
Men vores smukke store unge gik rigtigt og hyggede sig ude i haven lørdag...

Og så er der jo haven, som er smuk og fin. Mit ene staudebed, med blå og gule farver (skilla, perlehyacinter, hyacinter og så en masse påskelilier) er ved at blive til mit røde/gule/orange bed med tulipaner, vibeæg, juleroser og endnu flere tulipaner.
Det andet bed er det hvide/blå bed, med skilla, vintergrøn og så en masse narcisser i vide nuancer. Nu tager tulipaner i hvid-gul-grønt over, hvide vibeæg og hyacinter.. Det er så smukt, og grunden til jeg elsker min have så meget! Det er vidunderligt at følge farverne der skifter, de forskellige løg der kommer op, den ene slags planter bryder op af jorden, de andre forgår.
Jeg bliver altid forundret over forårets fremdrift, gå-på-mod og farverigdom - måske er vores børn i virkeligheden lige så kulørte, spændstige og sjove?

Og pigerne bliver skønnere og skønnere for hver dag der går. I weekenden var der store kærlighedskrammeri i sofaen. Thilde er nu helt klart bevidst om hvem Anna er - og hun synes at det er verdens mest spændende storesøster. Når Anna kommer fisende forbi, så storgriner hun, når Anna laver øjne til hende, så hviner hun. Det er næsten lige så godt når Mor laver mundprutter eller Far får hende til at hænge med hovedet nedad - men også kun næsten.
Så indtil videre må jeg nyde, at mine to piger elsker hinanden højt, og at søstrekærligheden som jeg håber så meget på ser ud til at eksistere lige nu.

onsdag, april 18, 2007

Endelig..!

Nogen gange må man tage sig selv i nakken. Jeg har en stak takkekort fra min fars begravelse til at ligge, nogle fine nogen jeg selv har designet... men først var der problemer med trykken, og så blev det ligesom bare lidt sent. Men det har nu plaget mig, og jeg har endelig fået det sendt afsted, med en stor undskyldning til alle. Og det føles bedre...

Ligesådan har jeg det med andre ting. Pigernes album, for eksempel. Jeg lagde stort ud, og har lavet et fint album til Anna... indtil hun bliver 1. Thilde skulle jo ikke svigtes, jeg har altid været lidt mopset på min mor, over at Claus havde et fint stort album, mens min endte med 5 sider som var lavet, og derefter et løsbladssystem - undskyld Mor, nu ved jeg hvorfor...

Og det indebærer nogle sider jeg gik igang med for lang tid siden. Jeg ville lave en A4 side med hver af pigernes "Older", deres farfar, farmor, mormor og morfar på. Og så en for hver af mig og Mikkel, samt fastre og en morbror... Oldemor og Oldefar Kylle og Henry (på Mikkels fars side) kom helt af sig selv, da Kylle døde nogle måneder før Anna blev født. Der var fri afbenyttelse af gamle billeder, og vi fik lavet noget rigtigt fint. Og Olde Elsa (mikkels mormor) har jo altid været god til at fortælle, så hendes og til dels også Bernhard (mikkels morfar) blev lavet mens vi kunne snakke med bl.a. Bernhards søster Inger (kendt som faster Inger).
Så jeg har lavet Mikkels families til dels, men mangler mit eget... og nu skal det være! Det skal være færdigt inden sommerferien! Far har ikke efterladt nogle billeder, så jeg må igang. Men jeg har lige modtaget dette skønne billede fra Peter Uldum af min mormor Gertrud og hendes bror Jens - Jens er Peters far.

Jeg synes det er helt aldeles skønt, det er fra 1918, taget på Orø, et sted hvor min Oldefar Martin arbejdede på et Iagtagelseshjem (hvorfor findes den slags ikke mere??), et sted for uvorne drenge. Hele billedet emmer af noget der ikke rigtigt findes mere - bindingsværk, stokroser der svejer i vinden og store søskende der holder hinanden i hånden... Et frækt glimt i øjet og den pæne pige.
Jeg kommer sådan til at smile, når jeg ser det billede. Hvorfor ved jeg ikke. . men det rammer et eller andet i mig...
Tænk hvis mine børnebørn/oldebørn sidder om 100 år og smiler over nogen af de billeder jeg har taget? Tænk hvis de kan fornemme luften, lyset, varmen og en lille bitte bid af livet....

tirsdag, april 17, 2007

Kvinder og piger...

I mit nytårsfortsæt lovede jeg mig selv en hel del. Noget af det er jeg allerede godt igang med at bryde (f.eks. det der med at jogge - med eller uden børn). Andet har jeg faktisk overholdt - jeg bager, jeg strikker (lidt) af det jeg har liggende - og jeg har læst en bog hver måned. I denne april kommer jeg så op på 3 indtil videre, og jeg ligger flad af grin... først har jeg læst en almindelig femi-krimi, som jeg jo har hang til, "Personskade" af Elsebeth Egholm, og den var god. Det er en ekstra dimension at den foregår i Århus/Skejby området, hvilket jo er meget sjovt når man kender det så godt. Og at "papirhandlen" i Borggade (som godtnok bliver kaldt Borgergade i bogen - men den er god nok, det er der luderne i Århus arbejder fra..) er der hvor jeg har arbejdet - altså i papirhandlen - i flere år, er jo sjovt!

Så har jeg lyn-læst "Overlevelsesguide til mødre" af Maren Uthaug, hvor der med ophøjet ro og selvironi bliver gennemgået alle de ting en mor kender til: frygten for at ungen bliver stjålet i barnevognen (og hvor lille sandsynligheden i virkeligheden er), diagrammer over en mors hverdag, hadefulde og kærlige udsagn fra rigtige mødre med rigtige børn... supersjov!

Og sidst, men ikke mindst "Pæne piger og dumme drenge" af Ann-Elisabeht Knudsen, hvor der bliver taget fat i hjernes kønsforskelle hos drenge og piger. Og hvordan vi voksne, forældre, pædagoger og lærere, kan takle det. En meget oplysende bog, hvor der faktisk er mange gode løsningsforslag som jeg kan genkende fra min hverdag både her hjemme og på arbejde...
Hvorfor er det vi er så bange for at vores børn bliver kede af det? Er det mit job at skåne mit barn på godt og ondt? Eller er det i virkeligheden mit job at give mit barn nogle værktøjer til at komme over livets forhindringer? Jeg kender det godt fra mig selv, jeg husker på og fejer for mit barn, så hun ikke falder, slår huller i hovedet, spiser mærkelige piller osv. Men alligevel kan jeg godt se at "hønemor" ikke altid er af det gode...

Min veninde har en i mødregruppen der lige har gravet sine hindbær, brombær og stikkelsbær op, af frygt for at poden skulle stikke sig... Jeg mener... prøv at tænke på, at det barn samtidigt går glip af at plukke et solmodent bær lige når man går forbi, mærke den varme sødme på tungen... Det kan ikke være rigtigt! I virkeligheden er det jo en mangel på respekt overfor barnet - jeg-tror-ikke-du-kan-finde-ud-af-det-så-nu-klarer-jeg-skærene-for-dig-agtigt.

Jeg kan også mærke det når Anna bliver vred på mig, når jeg bestemmer noget andet. I det sekund hun hyler op, bliver jeg usikker. Vil hun hade mig for evigt, kommer det frem når hun som 20-årig ligger hos sin psykolog, er jeg for sur? Men jeg ved bedst, og måske er curling-forældrene et udtryk for voksne mennesker, der er meget usikre på deres rolle. Vi er så bange for at fejle, at vi undlader at sætte grænser, give normer, alting er til diskussion og forhandling.

I bogen "pæne piger og dumme drenge" skriver forfatterinden, at børn skal ha' grinet hver dag sammen med deres forældre. Det er da et håndgribeligt, godt og livsbekræftende mål.
Det jeg gerne vil give mine børn, gav jeg dem i går. En eftermiddag bare os tre tøser på græsplænen, i skyggen af et træ, mens den ene render rundt og digter sjove sange, og den anden hviner af fryd over det fantastiske, at blomster vipper op og ned når vinden blæser. Et glas iskoldt, rent vand, et stort, pludseligt mys på tæppet og en enkelt mundprut.... Det må være sundt! Ahh! Så skidt med at jeg heller ikke kom ud at jogge i går... måske i dag?

lørdag, april 14, 2007

Der var vist noget i den is...

Hvem sagde at vi havde et skørt barn? Er der nogen der ikke vil tro os, når vi siger at Anna er et helt almindeligt barn? Og er det normalt, at en 2-årig kan gøre sig skeløjet?... Her i huset kan vi ihvertfald alle sammen (også Thilde når hun sidder og prutter, dog ikke helt så meget med vilje)... Faren mener at Anna har lært det med øjnene af ham, ligesom hun nu kalder ham for "fadermanden" og at hun forleden kaldte mig "lille kone"....!

fredag, april 13, 2007

Fy for den...

I dag bor jeg for alvor i Kolorteland... eller måske grise-gylleland. Jeg har brugt en stor del af morgenen på at rende rundt og finde ud af om det var Thilde, Anna eller Mikkel der havde lavet en pølse et eller andet sted i huset. Da ingen meldte sig (Anna blev faktisk temmeligt sur da jeg spurgte hende 3. gang - "Naaaaj!"), gik jeg over til teorien om døde mus bag panelerne - vi bor jo i et gammelt hus. Men da Mikkel og Anna skulle afsted, og hoveddøren slog op, var der ingen tvivl længere - adddrrr!

Men så er det jeg må passe på - for netop diskussionen om frigjorthed, og normer er noget der kører på højtryk her i hjemmet. Lidt i forlængelse af mit boycott af lyserød. Hvis jeg kunne, ville jeg lave afstemningsmuligheder under disse emner om normer, lyster og etikette!

A) Er det okay at dagplejen giver Anna bukseble på, fordi de skal lege på legepladsen og der ikke er et wc? Specielt når vi nu prøver at vænne hende af med det?
B) Er det meget ulækkert at en 2-årig tisser/pølser i en busk, når der ikke er et toilet i nærheden?
C) Er det en mærkelig verden vi lever i, når 10-årige ikke ved hvordan man tisser i en skov (tak Tine)
D) Er folk underlige, når hovedårsagen til at vi ikke går i skoven er, at der ikke findes wc'er i den?

Jeg kan kun sige: Jeg er træt af folk der er så kropsforskækkede at lort, tis og jord bliver fjender. Ja, det er ikke lækkert, men hvis man husker at vaske fingre (eller har et glas med vores ven alco-gel med), så sker der ikke det store. Jeg siger ikke vi skal tilbage til middelalderen og skide i køkkenhaven eller på gaden - men uheld er uheld. Og naturen har sin gang. Hvis vores børn skal kunne leve bare en lille smule frigjorte, og ikke gå op i det perfekte, så er vi forældre da nødt til at lære dem, at man godt kan træde af på naturens vegne i en krog - hvis det bliver for meget.
Det minder mig meget om det hysteri der var med fugleinfluenza for et års tid siden. Pludselig måtte børnehaver ikke længere kigge på en død fugl, og børn måtte ikke samle en fjer op fra vejen. Det er som om at frygten bliver det vigtigste - man glemmer at tænke på hvor stor (eller nærmere lille) sandsynligheden der er for at man falder død om af det.

Hvis børnene skal huske alle de ting som de ikke må: pille næse, rage sig i numsen, pille sokkeuld mellem tærene og spise det, spise jord, regnorme, kattelort, myrer, ligusterbær, taksbær, liljekonvaller, sove med snore rundt om halsen, lege med plasticposer.... ja det er bare et lille udsnit på rundt regnet en uge her i huset. Get a life, mor!

Så I må gerne komme her i huset hvis I tør: vi støvsuger en gang om ugen, vasker lokum en gang om måneden - men lufter ud hver dag. Vi husker for det meste at vaske hænder efter ble-skift, og vi både koger og steger vores mad - undtaget sushi. Nogen bruger penge på faldskærmsudspring, andre kravler i klipper. Her spiser vi hjemmelavet mad, leger under begrænset opsyn og skider i det fri (hvis jeg ellers kan få dagplejemoren med på vognen).

tirsdag, april 10, 2007

God påske!

Nogle vil måske synes at påsken ikke skal starte med et billede af kolortelands grimmeste lokum - men det er i høj grad det vores påske er gået med. I denne påske smed Anna bleen, og blev en stor pige med smarte underbukser. Det er meget skelsættende for os, at vores første barn kommer af med den sidste rest baby-hed der var over hende. Mikkel var endda helt ked af det, hvilket jeg syntes burde være min opgave. Jeg synes dog det er fedt kun at være nede på en ble-numse at skifte... Og glæden ved at se hende selv vælge en pakke med RIGTIGE underbukser til STORE piger, og helt endda selv måtte tage dem der var allermest lyserøde-glimmer-katte-heste-pegasus-prinsesse-agtige, det var skønt.

Og Anna er i samme åndedrag sprunget ud i sin prinsesse-periode. Jeg har forsøgt at holde igen på det mest lyserøde-flæse-trip, fordi jeg ikke syntes Anna var en flæse-tøs, og fordi jeg syntes at det kan blive lidt for en-sporet. Jeg vil gerne opdrage mine piger til at være selvstændige kvinder der ikke behøver gøre som ALLE andre. De skal ikke ligge under for et kvindebillede der består af tutte-nuttede små stille prinsesser, og jeg vil gerne give dem glæden ved at opleve en verden der har flere smukke farver end bare lyserød. Nu er hun dog så stor, at hun faktisk har en mening om sagen, og jeg er også af den opfattelse at man skal have lov til at følge nogle af sine drømme. Bare jeg selv husker på min Pink-Panther-periode hvor alt skulle være... Pink. Den varede vist, som jeg husker det, et par år. Og jeg føler mig ikke så skadet at det gør noget...

.. Men som hun render rundt med rigtige underbukser, og selv går på toilettet ser, eller måske snarere aner jeg, at hun faktisk lige om lidt selv kan det hele, er stor og flytter hjemmefra.
Hun har rendt rundt i underhylere hele påsken, og Mikkel og jeg har måtte grine i det skjulte over den lille håndværker-røv i str. 2 år, endda med såkaldt møntindkast... Vi har også opdaget at bleen har skjult et stort prutte-monster, nu er det uden filter og for fuld udblæsning... Meget har handlet om potte-dit og dat, og en aften hvor vi skulle i seng fandt vi husets lokum lavet om til baby-potte-salon med indbyggede dukker. Det har været meget spændende....

For at blive i vand-temaet har vi også været i haven, vi har pjasket med vand, vi har haft gæster, vi har lavet vores køkken færdigt. Efter flere år har vi fået malet paneler og fuget lister... Nu ligner det snart det vi gerne vil have det til.. Vi har som rigtige curling-forældre shoppet rundt for at finde den "rigtige" børnehave til Anna - og det tror vi at vi har nu. Hun har fået en plads fra 1. august, så alt falder på plads og Thilde kan overtage Annas plads hos Heidi. Det føles meget rart at vide det på forhånd. Det skal nok blive godt. Anna skal starte i hippie-børnehaven Mosegården hvor man har ænder, høns, kaniner, geder (med små nye kid), får (med små nye påskelam) og 2 heste.

Tirsdag var jeg på en fantastisk livsgivende cafédate med Marie Ørgaard, min veninde fra et arbejdsløshedskursus - og nu supersej præst i Domkirken, og med lille lækker dreng på alder med Thilde - og det var uden børn. Vores lærer-mænd var blevet sat på babysitter-tjansen og så var der ellers frit løb for veninde-fnidder-ligesom-dengang-vi-ingen-børn-havde. Jeg var lige kommet ind af døren da hunden Freja kom sammen med dens far og mor, Onkel Gorm og tante Gitte. Anna havde allerede glædet sig en del til besøget, og dagen før havde hun med stor afsky i stemmen kommenteret vores aftensmad: risotto med kylling og rejer. I Anna-ører lød det grangiveligt som risotto med kylling og Freja - og hun spurgte da osse om det var "Freja-kød"? I kolorteland spiser de hunde...

Skærtorsdag havde vi besøg af Fætter Kaare + Claus og Bettina, og Anna faldt udmattet i søvn efter en laaang dag med masser af leg og en lille smule slås. Fredag kom Farfar Uffe og Farmor Bodil, og Anna var vild! Hun blev overdænget med gaver, en barbapapa, et påskeæg OG et par crocs - superseje gummitræsko som hun har ønsket sig rigtig længe. De var knaldrøde, og da hun endelig fik dem sad hun bare og kiggede - nærmest som om hun ikke helt troede på at de var til hende. Måske fordi ikke var helt den farve som hun havde snakket så meget om. Noget der godt kan være svært at decifrere, for alle farver hedder gul undtaget gul, som hedder skiftevis orange og grøn. Nu fejler skoene ikke noget, og hun har sovet med dem lige siden. Og det er altså sejt at både mor og farmor OGSÅ havde RØDE træsko dengang de var små piger.

Lørdag havde vi endnu et besøg, denne gang Birthe og Niels - kollega til Mikkel (og snart mig), og kolorteland-beboere. Rigtigt hyggeligt. Som vi har puttet ungerne, bumser Anna ret meget rundt og ligger og græder store krokodille-tårer. Hun har nemlig hygget sig godt med Birthe, og syntes ikke hun skulle i seng. Jeg går op til hende, og siger at hvis hun ikke lægger sig stille ned i sengen, så slukker jeg lyset. Anna siger så til mig "så må jeg græde lige så stille" siger hun så, med tårer i øjnene og et skælmsk smil på læben... onde mor!

Og så søndag til Grejsdalen hos Anne og Duncan til påskemiddag. De bor et stenkast fra min mors gravsted/fødehjem, så vi nåede også en lille tur på kirkegården med blomster og teninger til Mormor. Og vigtigst af alt: vi skulle besøge Anne og Duncans hund Polly (som hedder Holly). Den fik påskeægs-hunde-slik som Anna havde købt til den (den var jo mig der havde betalt, men hun havde selv fundet det). Polly og Annas forhold er nu så godt, at Anna lå på gulvet med den, løb efter den (til Pollys store fortrydelse) og hev den i halen.

Thilde er skøn og glad, nu sover hun som en engel om natten og begge unger har sovet længe - helt til klokken 8 flere dage i træk! Helt uden at de er kommet senere i seng eller noget... vi har virkelig nydt det! Thilde griner nu som en besat når hun kommer i seng (mærkeligt barn), og så synes hun det er temmeligt sjovt når vi hopper i sengen. Hun æder som en besat af mos og grød, så vi klager ikke her i huset. Næste Thilde-projekt er helt klart at komme til at sidde, og hun forsøger da også at kravle lidt rundt, men ender alle mulige andre steder end der hvor hun tilsyneladende vil hen.
Og så har vi også haft tid til alt det løse: lege hule, plaske i vand, strikke. læse, glo fjerner, rydde op, hygge, rydde op efter hygge - og ikke en tøjvask hele ugen... ren ferie!