Ligesådan har jeg det med andre ting. Pigernes album, for eksempel. Jeg lagde stort ud, og har lavet et fint album til Anna... indtil hun bliver 1. Thilde skulle jo ikke svigtes, jeg har altid været lidt mopset på min mor, over at Claus havde et fint stort album, mens min endte med 5 sider som var lavet, og derefter et løsbladssystem - undskyld Mor, nu ved jeg hvorfor...
Og det indebærer nogle sider jeg gik igang med for lang tid siden. Jeg ville lave en A4 side med hver af pigernes "Older", deres farfar, farmor, mormor og morfar på. Og så en for hver af mig og Mikkel, samt fastre og en morbror... Oldemor og Oldefar Kylle og Henry (på Mikkels fars side) kom helt af sig selv, da Kylle døde nogle måneder før Anna blev født. Der var fri afbenyttelse af gamle billeder, og vi fik lavet noget rigtigt fint. Og Olde Elsa (mikkels mormor) har jo altid været god til at fortælle, så hendes og til dels også Bernhard (mikkels morfar) blev lavet mens vi kunne snakke med bl.a. Bernhards søster Inger (kendt som faster Inger).

Så jeg har lavet Mikkels families til dels, men mangler mit eget... og nu skal det være! Det skal være færdigt inden sommerferien! Far har ikke efterladt nogle billeder, så jeg må igang. Men jeg har lige modtaget dette skønne billede fra Peter Uldum af min mormor Gertrud og hendes bror Jens - Jens er Peters far.
Jeg synes det er helt aldeles skønt, det er fra 1918, taget på Orø, et sted hvor min Oldefar Martin arbejdede på et Iagtagelseshjem (hvorfor findes den slags ikke mere??), et sted for uvorne drenge. Hele billedet emmer af noget der ikke rigtigt findes mere - bindingsværk, stokroser der svejer i vinden og store søskende der holder hinanden i hånden... Et frækt glimt i øjet og den pæne pige.
Jeg kommer sådan til at smile, når jeg ser det billede. Hvorfor ved jeg ikke. . men det rammer et eller andet i mig...
Tænk hvis mine børnebørn/oldebørn sidder om 100 år og smiler over nogen af de billeder jeg har taget? Tænk hvis de kan fornemme luften, lyset, varmen og en lille bitte bid af livet....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar