Det har været en måned hvor vi har fået besøgt en masse familie! Efterårsferiens første dage gik i Stenløse hos Kristian, Lotte og Simone. Anna nød at fræse rundt på deres trægulv iført faster Lottes brudesko - endelig en kvinde med høje hæle, ikke alt det der praktiske fodformede som Mor hun går med...Ungerne (og ret meget Lotte og jeg) fik lavet græskarmænd sammen med Simones andre kusiner, og vi fik også taget et fint billede af dem alle sammen... Sjovt nok er det IKKE Lottes og mit barn der sidder stille nok til at man kan se dem.....
Besøget på Sjælland gik også ud på at besøge Mikkels mormor, Olde Elsa. Hun skulle se Thilde, og det var et rigtigt fint besøg. Vi var så heldige at Mikkels moster Jette og onkel Mogens også var der, og det var lige noget der kunne passe Anna. Specielt efter at Jette havde skovlet wienerbrød, småkager, kiks og chokolade over på Annas tallerken. Da Anna så spurgte om hun også måtte få "brandbrød" (franskbrød), og Jette fluks gav hende et stykke, så var Anna og Jette perlevenner. Hun har sidenhen gået rundt og spurgt "hvor' den anden Farmor henne?"....
På vejen hjem besøgte vi Mikkels onkel Gorm og tante Gitte. Det blev til en overnatning og lækker morgenmad, og her har Anna igen fået nye venner. Specielt hunden Maja, som faktisk hedder Freja, er noget Anna stadigvæk kan snakke om. "Maja spiser morgenmad, Maja under bordet", Maja dit og Maja dat... At hun så nægter at udtale den stakkels hund navn rigtigt, til trods for at vi har øvet og hørt at det kan hun sagtens... "Nej, Maja!" som hun siger med MEGET bestemt mine... så OK da, Freja er nok ligeglad i virkeligheden.Efter morgenmaden tog vi lige forbi Familien Risager. Det var idel lykke, de to piger leger bare så godt sammen. Der var adskillige perioder hvor vi slet ikke så dem. Rollefordelingen ser ud til at fungere endnu; Marie gør et eller andet, og Anna gør beundrende det samme.... Det blev også til en tur i en meget fin karrussel som stod på torvet i Odense.
Det har også været den måned hvor vi fik solgt både Carina og motorcyklen (Tanten eller også kendt som Gyllepumpen)... Vi fik pengene kontant, så det så lidt voldsomt ud, men vi legede Joakim Von And for en formiddag, og lod Anna rulle sig i pengene - noget som hun syntes var meget morsomt, og det var sørme også godt, for det kommer hun nok aldrig til at opleve igen...
Det gjorde os glade at det var en automekaniker der købte Carina, for så ved vi at hun bliver kælet for, og passet og plejet. Og at han så bor i Silkeborg er jo bare endnu bedre. Vi har adressen, så vi kan jo liste forbi nede i byen næste gang vi er hjemme på besøg, og lige kigge til hende....
Så har vi eller prøvet at hygge os i hjemmet. Det ses tydeligt på billedet, hvor Anna spiser chokolademousse-pulver med ske. Vi var alene hjemme, og blev enige om at vi skulle lave dessert til når Far kom hjem. At lave mad er også en måde hvorpå jeg kan være sammen med Anna uden at vi bliver uvenner - for Anna er blevet 2 år, og hun er også blevet storesøster... og det kan mærkes nu! Hun gør konsekvent alt det hun ikke må, og lidt til. Vender man ryggen til, kan man følge det hærgende spor gennem huset. Hun tegner med farvekridt og tusser på møblerne, så nu er de pakket væk igen, hun river ting fra hinanden, splitter alt i atomer. Derudover er der så det der med at få tøj på/ble på/børste tænder/få sko på/få tøj af osv... vi jagter hende rundt, det er som at påklæde en 10 armet blæksprutte i et par (for små) strømpebukser... pyha!
Resultatet var i sidste uge at jeg i et raserianfald over det hele (mand, barn, vasketøj, nullermænd, naboens klamme kat og skrigende baby) smækkede en skabslåge så hårdt i, at den brækkede af hængslerne. Anna stod med store øjne og pegede og sagde:"derude bang sa'e det" og bagefter "Mor ikk' sur mere"... øhhhm, flovt? Ja, rigtigt, rigtigt flovt. Jeg prøver at sige til mig selv, at hvis jeg bare prøver lidt mere næste dag at styre mit temperament, så er jeg på rette vej. At Mikkel også kan blive edderspændtrasende gør mig en lille smule mere rolig; så er det ikke kun mig der bare er dum. Hvis Mikkel kan blive så gal, SÅ må det være lidt slemt, for han er ellers så rolig og tålmodig.
Som noget smukt ovenpå al denne brok, kan jeg vise dette års sidste (suk) georginer... de runde ponpon-dahlia'er i pink er de to første på den plante - og jeg nåede lige præcis at plukke dem inden der kom sne dagen efter... Nu må jeg vente helt til næste maj, før jeg kan kaste mig ud i georgine-eventyret igen. Jeg kan næsten ikke vente, for jeg har opdaget at der ligger en kæmpe, farverig verden derude og venter - de findes i alle mulige former og farver, og det bedste af det hele er, at jo flere jeg plukker, jo flere kommer der! Det er da til at forstå!
Og så har vi rosinen i pølse-enden: Thilde. Hun er stadigvæk (eller igen) rolig, tålmodig og lillebitte. Hun spiser fint, men er vist bare ikke så fortravlet med at få nyt tøj. Hun er begyndt en sjælden gang imellem at smile et lille smil, men det er ikke noget man får på kommando. Det er nærmest sådan lidt Mona Lisa-agtigt, men 3 gange har hun smilet så meget, at selv øjnene lyste. Skønt! Hun er blevet meget opmærksom, og ligger og kigger rundt. Men verden skal så absolut opleves fra Mors eller Fars arm, ikke noget med at ligge selv da! Næh nej! Så vi slæber hende lidt mere, og tænker på at hun måske om to år alllerede render rundt og skal have tøj på, mens hun på klingende århusiansk råber "Naaaaj, gijjer ikk', gijjer ikk'"...
