torsdag, marts 29, 2007

kolortelandNEWS

Jeg har ikke så meget at skrive denne gang, jeg har haft et stort behov for at skrive undervejs i måneden istedet. Det kan nogengange hjælpe at se tingene på "papir", og samtidigt har det måske også været vigtigt for mig at få tingene ud og af vejen.
Så I må læse nedenstående istedet, hvis I vil have nogle NEWS, som så ikke engang er nye...
Faktisk har jeg skrevet så meget i marts, at det ikke kan være på hele siden! I kan gå på jagt i arkivet, for der er også lidt...

Og bare rolig, jeg er ikke mentalt uligevægtig eller noget i den retning, jeg er HELT ok... var bare trist i tirsdags... det er også det dejlige vejrs skyld!

tirsdag, marts 27, 2007

Livet forbi vinduerne...

Lige nu synes jeg at jeg er forfærdeligt alene her i verden. Livet fortsætter uden at jeg rigtigt er med. Det føles som at sidde bag et meget lille vindue, og kigge ud på folk der uforstyrret og uopmærksomme på det kaos der luer, fortsætter i solskinnet. Min far mangler på alle måder i denne tid, og specielt efter at ha' været til familie-tamtam i svigerfamilien kan jeg mærke det: det er IKKE min familie, og jeg er ikke en del af deres fælles fortid. Og jeg har ikke noget at have det med.

Folk har sagt at jeg er heldig jeg har Mikkel og pigerne. Og jeg er taknemmelig for at der dog er det lyspunkt i mit liv. Men de kan ikke erstatte det tab jeg føler ved at jeg hverken har min far eller mor mere. Jeg har min bror, men han har aldrig været den der oprigtigt interesseret fulgte med i mit liv og mine følelser. Og det skal han jo have lov til, jeg vil hellere have en oprigtig interesse end en påtaget pligt. Ham ringer jeg til hvis der er håndgribelige ting der kan tages hånd om: en computer der bøvler, en bil der skal købes - den slags.

I denne tid ville min far ha' fået gækkebrev fra Anna og Thilde, han ville ha' kommet til påskefrokost og bagefter ville vi ha' gået en tur i haven bare ham og jeg. Vi ville have snakket om haven, pillet lidt i ukrudtet, og jeg ville have haft den der følelse af at her var der en der kendte mig og som elskede mig på godt og ondt. Min far kunne til dels fortælle sjove babyhistorier fra før jeg kendte mig selv, han kunne opklare gamle familieaner og fortælle mig om dem der levede og døde før jeg blev født. Nu føler jeg et kæmpe tab over ikke at have ham som sparringspartner. Hele mit fundament er blevet fjernet, og jeg skal pludselig til selv at være den nederste sten i fundamentet. Og jeg føler mig slet ikke "gammel" nok til at være der endnu.

Når jeg kigger ud gennem det lille vindue ser jeg solskin, forår og liv. Jeg ved godt at hele verden ikke drejer sig om mig, men det kan være svært at forstå hvordan folk kan leve deres liv uden at føle smerten. Det kan være svært at forstå hvordan folk kan være sammen med mig uden at se og spørge til det kæmpe tomrum som min far har efterladt - for for mig er det jo åbentlyst. Han var her jo lige for et øjeblik siden, og det er først nu at jeg mærker at han ikke er her mere. Det må jo være tydeligt. Måske også fordi jeg har prøvet at miste en forælder før, og ved at det tager lang tid. Men alle burde jo tage del i det, for han var jo så vigtig her i livet....

Nu skal vi selv danne traditioner, og vi har jo været i gang længe. Men jeg føler en uligevægt, for alt det jeg kan byde på er noget der var engang, og som jeg ikke engang kan følge tilbage gennem mine forældre længere. Jeg har ikke min familie til at sparre med, danne nye historier, mærke dem følge mig, interessere sig for mig og kende mig. Godtnok er jeg en anden i dag end dengang, men vi har vel alle behov for at vores familie erkender og godtager os som de mennesker vi udvikler os til (selvom at det ofte ender med at man bliver den man var - den irriterende lillesøster, eller den påståelige bror - også selvom man ellers normalt er kommet videre).
Det minder mig lidt om denne TV2 sang, hvor Steffen Brandt rammer lidt af den følelse som jeg har ved at sidde og kigge ud af vinduet - også selvom dette også er en hyldestsang til kvinden som sådan... med få omskrivninger vil den kunne bruges om det at miste generelt...

Hele Verden Fra Forstanden

Åh denne himmel, disse øjne
denne svimlende længsel efter noget
dette glimt af gensynsglæde
med det øjeblik som lige er gået
ku jeg standse tiden
ville jeg leve livetforfra en gang til

Jeg vil starte med at elske
hvert sekund og hver en kvinde
måske hænge lidt omkring
og se hvad livet ville bringe
uden at mærke tiden
ville jeg lære at leve lige nu og her

Uret tikker, hjertet banker
hele verden fra forstanden
gør dog noget, løb for livet
brug dog tiden, elsk hinanden

Åh jeg hader disse sange
om hvor smukt det kunne være
dette åbenlyse selvbedrag
som intet håb kan bære
ku jeg tro på noget
ville jeg starte helt fra bunden
en gang til

Jeg ville ta dig som en chance
for at glemme alle mine løgne
jeg ville følge himlens flugt
i dine længselsfulde øjne
jeg vil mærke tiden
mærke hvert sekund der går forbi

Uret tikker, hjertet banker
hele verden fra forstanden
gør dog noget, løb for livet
brug dog tiden, elsk hinanden

Steffen Brandt/TV2

mandag, marts 26, 2007

sol i sigte...

Efter en weekend på fyn (Assens) til kombineret 90 års fødselsdag er vi vel hjemme igen. Vi havde en fin weekend, hvor vi ankom allerede fredag eftermiddag til det sydfynske. Anna havde glædet sig rigtigt meget - så meget at hun til forældrenes overraskelse havde lavet en fin uro-gave til farfar. Hun sad med den i hånden fra Hornslet til Assens, MEGET påpasselig med at den ikke gik i stykker... Det er faktisk lang tid for en Anna, så jeg er ikke i tvivl om gavens vigtighed for hende.


Vel ankomne til Kastanjegården, en fin stråtækt 4-længet bindingsværksgård, blev vi indkvarteret var der kaffe og brunsviger (specielt til Kamilles store fornøjelse). Der blev hoppet i farmoster Jettes seng til Annas og Simones jubel (og allerede her var Anna og Jette igen perlevenner - den anden farmor er næsten lige så god som den ægte vare, og man må jo dele - desværre).

Vi hyggede med pizza og for mit vedkommende strikning til sent på aftenen, og jeg fortrød at jeg ikke var gået tidligere i seng - for så kunne jeg i endnu højere grad have nydt, at Thilde sov HELE natten igennem! Mikkel og jeg var klar til at rykke teltpælene op og flytte til fyn med det samme!


Næste formiddag var vi på tur, om end at den blev kraftigt beskåret, eftersom forbindelsen til den ø vi skulle ud og gå på var oversvømmet. Men vi gik rundt i den smukke by Torø Huse, og bagefter var det hjem til frokost og putten unger. En del af gæsterne kom ved 15-tiden, og så var der ellers fest. Med en masse unger var det ret forbavsende at der ikke var et eneste skænderi - det må siges at være sjældent!


Vejret var smukt, og de to smukke kusiner Kamille og Marie er fanget i en solstråle. Den ene er fræk, den anden vil vist gerne være prinsesse når hun bliver stor - gæt selv hvem? Anna er vild med kusine Marie, og hun følger beundrende med rundt - et åg der må siges at være et tveægget sværd, for det er vist skønt nok at have en fanskare, samtidigt med at det er lidt træls at blive forfulgt hele tiden. Vi må stoppe det når Anna begynder at klippe små bogstaver ud af avisen, eller får andre mystiske træk.


Efter kaffen blev der leget, læst, spillet fodbold og hygget i det smukke vejr. Nogen flyttede ind, her Kristians søster Lise og Simones største kusine. Andre lavede kaffeselskab i haven med "jordbær"-kager, med streg under jord, Anna og Simone havde ihvertfald gang i sandkagerne.


Og så var det tid til den store fest, med tre retter, taler og festlige indslag. Blandt andet sang Kristian for både Uffe og Lotte. Det var rigtigt fint, maden var god - og selvom oplevelsen var noget opbrudt af renden frem og tilbage for at tjekke både den ene og anden unge, så var det en festlig aften. Faktisk blev jeg oppe i noget længere tid end det jeg ellers havde lovet mig selv. Jeg plejer at kunne høre sengen kalde temmeligt højt, men jeg ville ikke være kedelig eller gå glip af noget, så jeg blev oppe. Måske også med et håb om at Thildebergsen ville sove hele natten igen - men tag ikke fejl, det gjorde hun skam slet ikke!


Vi fik brunch og pakket vores ting sammen - et større udstyrsstykke og altid til enormt stress for mit vedkommende. Tingene skal passe sammen, der skal koordineres med to børn og spisetider der skal holde - men det så ud til at passe for de sov begge hele vejen hjem. Anna ville først slet ikke ud af bilen...


Vi løb straks ud i haven for at rykke i det hele, Anna fik sit nye regntøj på og pjaskede i vand, jeg ryddede op i drivhuset og Mikkel fik bygget endnu et højbed. Det var jo dejligt at komme hjem igen, og så endda i sådan noget skønt vejr. Så er det man spørger sig selv hvad vi skal med vinteren, når det kan være forår. Måske det er nødvendigt med det onde for at virkeligt kunne nyde det gode.

torsdag, marts 22, 2007

Akademisk rengøring

Som pædagogmedhjælper arbejder jeg ofte med at gøre rent - men da jeg studerede havde vi noget der hed akademisk rengøring - og det er noget jeg har taget op igen! (Godnok er jeg på barsel, og jeg er jo heller ikke "rigtig" akademiker, men måske alligevel en akademisk tanke dukker op i min hjerne i ny og næ).

I dag skal jeg lave frikadeller til en brunch, og jeg vil gerne hjælpe... men de der frikadeller vil bare ikke laves - istedet gik jeg i gang med en omgang akademisk rengøring (også kendt som overspringshandlinger). Jeg har i mange måneder skulle rydde op i mit sy-og strikke-skab. Det har ligget hulter til bulter derinde, og jeg har haft alt, alt for meget som jeg aldrig får brugt. Nu skulle det være! To store poser til genbrug/et-eller-andet-land-hvor-de-ikke-har-mange-penge-men-gerne-vil-sy, to deciderede smid-ud-mærkelige-stumper-og-gamle-krøllede-strikkeprojekter-der-aldrig-bliver-færdige-poser samt et skab hvor jeg kan se hvad jeg har. Fandt blandt andet fed satin til en lækker kjole som jeg ikke anede fandtes (læs: havde glemt), og gode børnestoffer til alle sommerkjolerne! Hurra!

Problemet er så nu, at nu har jeg lyst til at sy en masse børnetøj, og slet ikke lyst til at stege frikadeller. Og jeg ved, at hvis jeg går udenfor for at handle flæskefars, så falder jeg over haven der står i høj sol og lokker.... Måske jeg skulle prøve alligevel - har vist også noget vasketøj der skal ud og blæses igennem, så jeg undgår det vist ikke.

Til sidst et skønt billede af Thildeberg, som slet ikke kan stoppe med at spise! Hun er nu en rigtig pilfinger, og haps - hun har fat i det hele og propper det i munden. Hun er lynhurtig og stille som en mus. Men hun er skøn når ellers hun kommer sig over sine natlige skrigeture - 2 timer de sidste 4 nætter. Men hun er nærmest holdt op med at spise hos mig om natten, nu vil hun over og ligge i "smørklathul" som Anna kalder det...
Anna hun tuder hele tiden over alt - vi håber på at en weekend sammen med farmor og kusine Marie, Kamille og Simone samt "den anden Farmor" (Mikkels moster Jette) og "Frejas far" (Mikkels onkel Gorm) kan hjælpe lidt på det....

tirsdag, marts 20, 2007

Fest og børn

Efter en hel weekend i vores kirke, metodistkirken i Århus, hvor der var den årlige årsfest (navnet giver det ligesom af sig selv), og snik snak og lækker mad - samt en gospelgudstjeneste søndag, er der nu fred og ro i det lille hjem igen.


Anna lagde hårdt ud allerede lørdag morgen med at indvie sine nye "solegriller" som er "smaart"... og når man har seje solegriller på, skal man også høre høj musik, så Anna lufter dansebenet til en omgang Europe med "Final countdown"... Det er tydeligt at se at 80'er heavy'en ikke har levet forgæves. Hun var vågnet tidligt op til dåd, og lå og kaldte allerede kl. 5:30, og Thilde bruger jo ikke det der med nattesøvn, så vi var lidt trætte nede i kirken. Heldigvis var debatten og festen god, så det kunne da holde åndsnærværelsen oppe.
Ungerne var dødtrætte men nægtede at sove før på vej hjem i bilen kl. 21:30, men vi var heller ikke længere væk end Vennelyst Boulevard før Anna sov (for ikke-århusianere: 500 m fra kirken).


Næste eftermiddag skulle jeg så afsted igen, ind og synge med vores gospelkor Rejoice. Vi er faktisk blevet rigtigt gode hvis jeg skal sige det selv.... og det var en fin gudstjeneste.
Efter sådan et arrangement havde jeg entreret med min søde mand, og beordret ham til at stå for aftensmaden. I et barmhjertigt øjeblik havde jeg foreslået ham at gå ned og hente en af de utallige "færdigretter" jeg har lavet og frosset, hvorefter han kom op fra fryseren med en pakke coktailpølser... Nåh ja, jeg skal heller ikke blande mig i alt. Så da jeg var hjemme igen 18:15 kunne jublen ingen ende tage - Thilde var vist meget morglad, og kastede sig over mig (og mine bryster).
Men hvor var maden?.... Jo, den havde min mand spist... det hele (og han sagde endda at så skulle han ikke ha' ædt så meget) - han havde simpelthen ikke levnet noget til mig! Altså... hvis jeg skulle tælle alle de gange jeg har stået og lavet mad til ham, og lavet en portion der kan varmes til senere hjemkomne... Men ret skal være ret, han var flov og kørte ned og hentede en ribbensandwich i den lokal grill - det er så faktisk første gang jeg får sådan en, og det var ikke så dårligt (kun for kolesteroltallet). Måske det skulle være en fast gospelgudstjeneste-ting? På den anden side, med gudstjenester en gang om måneden, så kan det være at det unikke går af oplevelsen....



Og snakker vi så mad, så fik vi igår den ultimative børnemad. Tro det eller lad være, men det er sådan man får børn til at æde grøntsager i rå mængder (og voksne med). Kyllingevinger med peanutsauce og grøntsager... 1 løg, 1 fed hvidløg, 1 ds kokosmælk, 8 spsk cremet peanutbutter, 1 spsk brun farin/muscovadosukker, 1 spsk fish sauce, 1 spsk sød soya, 1 spsk alm soya, citron/limesaft, 5 kaffir limeblade og 1 stængel citrongræs (det yderste fjernet og skåret i 4 stykker).


Løg svitses, hvidløg kommer med det sidste minut (må ikke branke), og kokosmælk og peanutbutter kommer med ned i gryden/sautepanden. Det røres sammen til alle klumper er ude. Resten tilsættes og saucen putrer i 10 minutter. Pas på, peanutsaucen brænder nemt på. Evt. tilsættes lidt vand for at undgå dette undervejs.

Imens renses og skæres grøntsagerne: agurker i stave, gulerødder i stave og evt. dampede, rød/gul peber i lange tynde strimler, let dampede forårsløg - hvis det skal spise som dyppe-dypgrøntsager, ellers som salat kan hvidkål, broccoli, kartofler, bønnespirer, grønne bønner, ærter med og uden skal bruges.


Kyllingevingerne steges i ovnen i 20 min v. 225 grader, enten med olie/salt/peber eller olie/fishsauce dryppet ud over og så spidskommen, en smule kanel og peber på.
Saucen skal være sød, syrlig, salt og let tyk, så den kan hænge på grøntsagerne. Spises med ris og masser af sauce på... og tro mig, Anna åd 3 hele gulerødder og en halv agurk igår.....

torsdag, marts 15, 2007

Sådan kan det også se ud....

Hvem skulle tro det? Vi har i 2 måneder kæmpet med at få Thildeberg til at spise, hvilket har resulteret i panderynker og hyl. Vores Bente-sundhedsplejerske spurgte "har hun sagt hvorfor har I ikke givet mig det noget før?", tværtimod kan vi sige at hun har sagt "hvad skal jeg dog æde det for, når jeg nu er så godt tilfreds med bryster?".



Men så i fredags, efter en snak med sundhedsplerskekontoret efter en sygemelding af vores Bente, så fik jeg at vide: "hvis ikke man er sulten, så er den nye mad måske bare ikke så interessant. Hun skal bare ikke have så meget mælk, så kommer sulten og interessen". Det er jo hårdt at sulte sit barn, men resultatet kom forleden, hvor skeen ligepludselig blev hapset. Ikke at hun æder på samme niveau som Anna, der på dette tidspunkt spiste grød morgen, middag og mos til aften. Og vel at mærke hele portioner. Thilde rører kun 1/4 af den halve portion jeg laver....


Og i går var der grin over hele linjen efter lidt hirsegrød, så jeg tror at der endelig er hul igennem. Forhåbentligt kan det betyde at hun kan sove lidt længere og tungere - til glæde for moren også. I går stak jeg min personlige rekord de sidste 26 år, og gik i seng kl. 19:45. Faktisk kan jeg sige at jeg sov FØR mit 2½ år gamle barn.... Men det var skønt, og jeg føler mig lidt mere udhvilet denne morgen. Jeg er næsten frisk til at drage i mødregruppe...


Måske boostet også skyldes den sunde og nærende aftensmad, der er det ultimative forårstegn: Blinis med stenbiderrogn! Hvor skønt at bage en kæmpe portion pandekager i går eftermiddags, give Anna et par stykker med ud i haven, ordne stenbiderrognen og så sidde i den forsvindende aftenssol med sin dejlige mand, dryppe cremefraiche og rødløg ud over hele herligheden... UHM!

onsdag, marts 14, 2007

Strikkespat

I et forsøg på at redde mit strikke-humør i går, gik jeg igang med projekt nummer 300 - en barnekjole til Anna i det blødeste alpaca-uld. Efter bare 5 pinde må jeg erkende, at opskriften er noget loooo... Mønsteret passer ikke sammen, det bliver forskudt når man gør det man bør. Sådanne opskrifter hader jeg generelt, for det betyder at jeg skal til at løse problemet selv. Jeg betaler netop penge for en opskrift for at slippe for at skulle være opfindsom og klog - men suk, sådan skulle det altså ikke være.
Jeg kan altså konkludere, at den bolero jeg selv har opfundet mangler ½ af ærmerne fordi jeg har fået angora-spat, at min snowdrop-kjole skal trevles helt op fordi jeg ligner en elefant i en kartoffelsæk i den, og den nemme lille kjole til Anna skal jeg selv finde på.... suuuk. Jeg tror jeg må finde mig en anden hobby.

Det kunne så f.eks. være at vaske tøj og lægge det sammen. Igår var en skøn forårsdag, jeg fik vasket 3 store vaske og hængt dem på den udendørs tørresnor. Der er noget fredfyldt og meningsfyldt i at gå og hænge rent tøj op i høj sol, imens ens lækre baby ligger i sin barnevogn og snakker. I et glimt kan det føles som om det var det, der var meningen med livet. Ligesom at ligge i sengen med en nøgen lille baby på den ene side, og en stor nøgen stang af et pigebarn på den anden side, med dyne på mens vi alle synger "elefantens vuggevise", eller "solen er så rød mor". Det er superdejligt, og jeg kan allerede nu grue for hvad mit liv skal indeholde, når de om 10 år ikke vil noget af det mere. Når de smækker med døren og helst vil være fri for at være sammen med mig. Måske jeg så har tid til at løse åndssvage strikkeopskrifter - og der er sikkert nogle små børn i afrika der mangler noget babytøj.

tirsdag, marts 13, 2007

Lidt af hvert...

Så er det endelig forår, og jeg har nydt det ekstremt lækre vejr i går. Anna og jeg var i haven (Thilde var også i haven, men hun sov). Vi såede purløg og kørvel, vel vidende at det er mindst 14 dage for tidligt - men jeg havde nogle gamle frøposer stående, så vi prøver lykken mens vi venter på at jorden bliver ordentlig varm. Vi drak også saftevand og kaffe, og Thilde fik en flaske mælk i den varme forårssol. Virkeligt dejligt!
I går aftes var det også en smuk aften, og Anna fandt en Morfar-stjerne, som vi har taget et billede af. Han sidder deroppe bagved stjernen, og smiler.... Og heldigt nok er det den første stjerne der tændes på himlen.


Søndag var vi til Kaares 3 års fødselsdag, og det var en yderst oplysende dag. Det betød nemlig at jeg fik tid til at snakke med min Faster Anna Lise, og hende har vi jo ikke kunne snakke om alt med - ihvertfald ikke mens far levede. Nu var der fri bane for at høre hvorfor far var blevet skilt dengang da ruder konge var knægt - og var rejst fra sine to børn, uden at se sig tilbage. Vi har jo aldrig fået noget at vide om vores to halvsøskende, det jeg har vidst indtil far døde var at de hed Lars og Susanne. Og deres eksistens kom endda først frem for mit lys da jeg var ca. 12 år gammel.

Men ikke om det viser sig, at min far mødte min mor FØR han var skilt? Se det er oplysninger som der absolut ikke er blevet reklameret med i hjemmet - og det er meget mærkeligt, for mine forældre var jo altid så pæne og fornuftige, så rigtige. Det er både godt og skidt at opdage, at de ikke altid har gjort det "man" bør, for på den ene side er det jo utopisk at tro, at de ikke også har trådt ved siden af. På den anden side er det jo fint at finde ud af, at de trods alt var mennesker - ligesom jeg selv. Pludselig skal jeg ikke leve op til et ideal, et fejlfrit ideal - nu er der plads. Men samtidigt har jeg en mærkelig smag i munden, for var min barndom så baseret på en løgn? Var kernefamilien ikke så kernestabil alligevel? Min mor har altid beskrevet at hun mødte min far i toget, og han så så sød ud - hvilket er meget smukt. Men det bringer alligevel en anden dimension til billedet, at han var gift og havde små børn.... Men lad det nu ligge, vi får se om vi får en kontakt til dem. Jeg kunne ihvertfald godt tænke mig at få opklaret det sagnomspundne og uklare som den del af min fars arv er. Men jeg forventer intet, måske fordi jeg ingen viden har.


Og mens vi bliver i familiearvsdelen, havde jeg en pudsig oplevelse i går. Jeg har lææææænge forsøgt at få min gamle hjemmeside www.linagaarde.dk op og køre, og endelig kunne det lykkes! Men jeg vil jo også gerne tilbage på google, når man søger på både Lina Bonde Gaarde og Lina Gaarde, og det virker altså bare ikke - til gengæld fandt jeg pludselig mit eget navn (og Mikkels) i en fremmed mands slægtstræ! Og billeder af min farfar og farmor - så jeg fik mailet til ham og kan nu opdatere hans aneforskning. Og så kan jeg jo planke hans slægtstræ til mit, for vi er jo i famile laaangt ude. Noget med hans oldefar, og min farfar var søskende.... pudsigt!

Og så er der jo børnene. Den ene hyler, den anden vræler. Anna er inde i en "baby"-periode, dvs. at hun ingenting kan og slet ikke hvis man beder hende om det. Hver morgen er en pestilens, hun skal slææææbes op og have tøj på (og vi synes endda at vi er pædagogiske jeg-hører-mit-barn-agtige når hun får lov til at få nattøj ned og spise - hun har endda fået lov til at få natkjole på om til Heidi). Hun tuuuder og tuder lige så snart hun ikke kan trumfe igennem; det kan blandt andet være når vi ikke vil bære hende op ad trappen, ikke vil lukke døren til hendes legehus, ikke vil holde hende i hånden nede i sandkassen (med andre ord: når vi laver alt muligt andet end at kigge på og beundre hende).



Thilde derimod har genfundet sit gamle jeg, og holder nu fest om natten ligesom i de gode gamle dage. Jeg er oppe op mod 7 gange hver nat - hvis det er nådigt kun 3-4 gange. Jeg er ved at blive sindssyg over det, og det værste er at hun også vågner og hyler om dagen. Derfor bliver det ikke til meget søvn, jeg har droppet alt det der ligner.

Så billedet er absolut taget i den brøkdel af et sekund hvor de begge ser harmløse ud. Hvis jeg satte dem til salg her på internettet, skulle det være det billede på dåsen - det sælger, og man kan ikke høre dem.


Som et plaster på den itugnavne nattesøvn (tak Steffen Brandt), så har jeg sidste tirsdag investeret i et Snowdrop Helga Isager strikke-eventyr. Meeeeen - nu er jeg færdig, og jeg er ikke tilfreds med størrelsen. Der er ikke nogen vejledende størrelse, så jeg gik ud fra min normale m/l, men jeg synes altså at den er lidt sæk-agtig. Enten skal jeg strikke den i top-udgaven istedet for kjolen, eller også skal jeg optimere pasformen med lidt indtagninger i ryggen, så den bliver Lina-formet.... men det er surt at skulle trevle hele kjolen op - den er 80 cm lang! Øv da også, det kunne være jeg lige skulle tage en pause fra den....

onsdag, marts 07, 2007

Rollemodeller

Anna og jeg har haft nogle gode stunder her de seneste par dage, og hun er fuld af gode påfund. Som da vi snakkede om en gammel fin dåse jeg har tændstikker i, som har været min oldemor Olgas sy-æske. Det forklarer jeg til Anna, og jeg siger til hende at det har været hendes tip-oldemors æske. Da Mikkel kommer hjem, render hun ham i møde og siger "det er min tyk-oldemors!". Nemlig!

Og vi bliver i den del af familien, for Annas stoooore idol (når vi taler mennesker og ikke hunde) er Peter. I går morges lå hun i min seng og legede Peter der var på arbejde på Hammermøllen (en vandmølle hvor der blev lavet våben - og derfor var nogle store hamre (eller hedder det hammere) der blev drevet af vandet). Jeg var forundret over at hun kunne ligge der og forklare at det sagde "hamm hamm" og "snurre rundt", når man tænker på at det var et begrænset besøg vi havde i vinterferien.
Men altså nogle gange så hopper hun rundt i sengen, og er enten en hammer eller Peter - og at Annas tykoldemor og Peters bedstemor er den samme, gør det kun endnu bedre!

I går aftes sad vi så og læste en bog, om Laura der var ved lægen. Laura ville gerne være læge når hun blev stor. Jeg spurgte Anna om hun også ville være læge når hun blev stor "nej, jeg vil være mor!".... sødt ikke? Om det er fordi at man blandt andet må have "hakke-sko" på vides ikke - men det er altså sko med høje hæle (de har et hak, og de siger hak)...

Hun er altså ikke dum hende den lille...

Man er vel forfængelig...

Ahhhh! Det er endelig lykkedes... Efter snart 3 års søgen og sorg er det endelig lykkedes... Jeg har fundet et par cowboybukser der sidder godt!! Min krop forsvandt den dag Anna blev født, jeg har været sammen med noget som passede bedre på en kvinde på 60 - eller 70. Det, som engang var min mave, er nu en tom "sok" hvor der engang har været et par børn - og mit ellers så frivole jeg fik en ordentlig en på sinkadusen. Pludselig synes jeg ikke det er skønt at være uden tøj, og jeg vil helst snige mig fra badet med lukkede øjne, for straks at iføre mig noget tøj der kan dække skaderne. Det er ikke noget der passer mig.
Samtidigt vil jeg jo gerne signalere en glæde ved mig selv og min krop til mine piger, der måske kunne afsmitte et naturligt og frit forhold til kroppen.

Det hjalp lidt at jeg spurgte min læge efter en forklaring på, hvorfor min mave IKKE bliver mindre ved maverulninger, og hun kiggede på mig og sagde "Den der? De maverulninger der kan få den til at gå væk er ikke opfundet".... Hun kunne så diagnostisere den til et-eller-andet-latinsk pga dens form og "længde" (ja, den er laaaaang), hvilket gav mig lidt selvtillid igen. Så er det altså ikke bare mig der er dum, når jeg synes den er grim, og at den bare ikke bliver mindre, tværtimod. Hun sagde til mig at sygesikringen vil dække at få den fjernet fordi den er så stor - men efter at have nærstuderet et sådan indgreb er jeg ikke helt sikker på at det skal ske for mig.. Og det må minimum ske efter et år efter graviditeten.
Men det hjælper jo ikke på tøjsituationen...

Sidenhen har jeg fundet ud af, at der findes flere af min slags. Kvinder, som jeg synes er smukke og stærke, render rundt med lignende "kødterrasser" under kjolerne. De prøver at dække de uformelige buler i bukserne med "tunika"er og "lange toppe" og andre modebegreber. Med mere eller mindre held.

I går var jeg ude og shoppe, og efter at Thilde havde skylle-gylpet ned i mine to par bukser (og jeg derfor var nødt til at gå rundt med en kæmpe klat gylp, fordi jeg ikke havde flere bukser), så skulle det være: Jeg ville være smart, og jeg ville være det nu! Min erfaring i "smarthed i bukser" kunne ellers godt ligge på et meget lille sted. Jeg husker tydeligt et besøg i Cowboyland i Silkeborg efter Annas fødsel. Her ville jeg ind og købe et par bukser et nummer eller to større (jeg var ung, jeg var dum - og jeg troede at dellen sagtens kunne klemmes ned i hvadsomhelst). Den meget unge ekspedient var yderst behjælpelig da jeg sagde at jeg ville gerne have et par Lee "som jeg plejer at bruge 29/32 i". Hun fandt det ene par bukser efter det andet. Efter tre størrelser siger hun "jeg tror du skal have fat i en anden model, en med noget stræk i".... Det var der jeg gav op, og endte med at købe et par højtaljede kone-bukser med masser af stræk.

Så i går var jeg ikke vild, da den 20-årige ekspedient (med meeeeget lange og kunstige negle) skulle se min kødpølse. Men allerede da hun sagde "ej, ja, den er ikke pæn, det er noget gamle damer har" var jeg solgt. Endelig en der kalder en spade for en spade, og en delle for noget dumt! Da hun så sagde "den skal vi nok få af vejen", var jeg lykkelig. Og så gik hun ellers ud og kiggede, kom med det ene og det andet, gav gode råd (og sagde "den sidder pænt, men hvis du ikke synes at det er rart så finder vi da bare en anden") og vuggede pænt Thilde imens.

Og nu er jeg den lykkelige ejer af et par Lee med mellemlav talje, de er sorte, de har pink lommefoer, og min kødpølse kan slet ikke ses! Jeg ser så lækker ud!!! Jeg elsker de bukser, og Mikkel synes jeg jo bare som altid er lækker - men jeg overvejede faktisk i går aftes at sove i dem (men sprang over, da jeg jo så ikke så godt kunne have dem på her til morgen)...
I må komme og se dem - men bare rolig, jeg har sikkert ikke andet på de næste 4 år (med mindre Thilde gylper igen).