onsdag, marts 14, 2007

Strikkespat

I et forsøg på at redde mit strikke-humør i går, gik jeg igang med projekt nummer 300 - en barnekjole til Anna i det blødeste alpaca-uld. Efter bare 5 pinde må jeg erkende, at opskriften er noget loooo... Mønsteret passer ikke sammen, det bliver forskudt når man gør det man bør. Sådanne opskrifter hader jeg generelt, for det betyder at jeg skal til at løse problemet selv. Jeg betaler netop penge for en opskrift for at slippe for at skulle være opfindsom og klog - men suk, sådan skulle det altså ikke være.
Jeg kan altså konkludere, at den bolero jeg selv har opfundet mangler ½ af ærmerne fordi jeg har fået angora-spat, at min snowdrop-kjole skal trevles helt op fordi jeg ligner en elefant i en kartoffelsæk i den, og den nemme lille kjole til Anna skal jeg selv finde på.... suuuk. Jeg tror jeg må finde mig en anden hobby.

Det kunne så f.eks. være at vaske tøj og lægge det sammen. Igår var en skøn forårsdag, jeg fik vasket 3 store vaske og hængt dem på den udendørs tørresnor. Der er noget fredfyldt og meningsfyldt i at gå og hænge rent tøj op i høj sol, imens ens lækre baby ligger i sin barnevogn og snakker. I et glimt kan det føles som om det var det, der var meningen med livet. Ligesom at ligge i sengen med en nøgen lille baby på den ene side, og en stor nøgen stang af et pigebarn på den anden side, med dyne på mens vi alle synger "elefantens vuggevise", eller "solen er så rød mor". Det er superdejligt, og jeg kan allerede nu grue for hvad mit liv skal indeholde, når de om 10 år ikke vil noget af det mere. Når de smækker med døren og helst vil være fri for at være sammen med mig. Måske jeg så har tid til at løse åndssvage strikkeopskrifter - og der er sikkert nogle små børn i afrika der mangler noget babytøj.

2 kommentarer:

Anne sagde ...

Ååh, Lina! Du er simpelthen herlig!
Knus, Anne

Rosawinkel sagde ...

Jep - især Marianne Isagers mønstre passer sjældent og så skriver hun heller ikke, så pædagogisk. Jeg deler din irritation, for strikkeopskrifter er meget dyre!

Overvejer som erfaren strikker i mange år, at lave en strikkebog - det kan være at der er nogle gode idéer hente her?