tirsdag, juli 28, 2009

Framnäs

Årets sommerferietur gik igen i år til Sverige. Framnäs, nærmere bestemt, tæt på Gränna. Og der hvor vi har holdt ferie de sidste to år. Så det var et dejligt gensyn at komme derop igen. Og for hvert år kan vi mærke at børnene bliver større - i år så vi knapt begge unger, der bare havde travlt med at lege med kusinerne Simone og Adea, og grankusinerne Isabella og Natasha. Thilde siger stadigvæk dagligt "må Isabella komme hjem og lege med mig i dag?"... det er svært at forklare at Bornholm og Hornslet ikke lige ligger ved siden af hinanden, så man kan lege en eftermiddag.

Efter en dejlig sejltur ankom vi sent til Framnäs. Vi fik plads i Solstugan, som vi ikke har prøvet at bo i før. Anna og Simone fik lov til at dele et værelse, og i bedste Madicken-stil med småblomstret tapet og fine gamle møbler, kunne de to piger selv stå op hver morgen og selv tage tøj på. Det var lykken!

Det blev også til solskins-strik på bænken i pauserne ind imellem alle måltiderne. Mandag tog vi ud og sejle i kano, og Mikkel kørte både kajak og tøser ned til Sjöstugan til stor glæde for pigerne der grinende sad og bumlede rundt bagi bilen.

Vi havde fået kaffen med i bedste stil, så der var selvfølgelig 3 slags kage, kaffe og saft til ungerne. Vi sejlede ud til kanalen der forbinder Ören og Bunn, de to søer i området.

Tirsdag var der besøg til os, farmor og farfar stoppede til en overnatning på vej til Norge. Det nød vi alle rigtigt, og vi tog en tur til Röttle hvor vi stoppede og kiggede på Rasmus-kvarn, en gammel vandmølle der malede mel.




Her købte alle de bageglade mel og kiggede på møllehjul der snurrede rundt.

Det blev også til en lille badetur i Vättern ved Röttle havn. Det blev vådt både pga søen og regnen. Men det var alligevel dejligt varmt og pigerne nød at dyppe måsen.

Onsdag tog vi til Gränna bare os store piger. Vi gik på café og drak kaffe og sodavander, købte polkagrise og kiggede på at de bage knækbrød. Onsdag stod den også i sportens tegn, Mikkel besluttede sig for at deltage i Framnäs' første bi-athlon som bestod i at svømme over søen og løbe rundt 9,5 km. Billedet er taget de få sekunder inden han løber over målstregen, med en Thilde der løb ham i møde med de indplukkede blomster til sejersherrren nummer 2, kun slået af en 18-årig atletikudøver. Mikkel var stolt - og det var vi andre også!


Resten af dagen gik med polkagris-nydelse af første karat.

Annas store drøm for ferien var "at være på bjerget og lave skumfiduser", så derop måtte vi også en torsdag aften.

Det var vist lige så godt som det skulle være. Anna og Simone havde taget Mats - madfars - datter Alicia med, og aftenen gik med blandt andet at synge Pippi Langstrømpe-sangen. Da jeg spurgte Anna om Alicia så havde lært Anna at synge den rigtigt (på svensk. underforstået) udbrød Anna "Nej, hun kunne den slet ikke, så jeg lærte HENDE den"... så nu kan Alicia synge den på Annas hjemmelavede svenske udgave. Alicia havde fortalt sin far at det slet ikke var slemt, de snakkede ikke kinesisk... så lidt dansk-svensk udveksling blev det også til.

Og pludselig var det sidste aften med lejrbål og pølser. Mikkel og jeg havde været ved Saga for at bade, og kom lidt sent tilbage til hovedhuset. Og bedst som vi kommer travende kommer Anna, Isabella og Thilde den anden vej, Isabella med en Thilde der var pakket ned i klapvogn iført nattøj! De var bare klar!
Der var masser af underholdning, og det blev temmeligt sent for nogle småpiger, men de holdt flot ud og ventede på pølserne.

Og så var der to overnatninger foran os. Vi pakkede vores ting på Framnäs og fulgtes med Lotte og Kristian og pigerne til Jönköping hvor vi endte i IKEA til en afskedsmiddag. Vel affodrede gik vi til bilen.. og derinde, i bilen, hvor regnen bare stod ned, blev vi enige om at en overnatning i telt måtte være nok. Vi var bare så fyldt op af god ferie at vi ikke behøvede mere. Så vi kørte mod Varberg for at ændre vores billet, og på vejen købte vi lige en avis for at se på vejrudsigten (når vi kiggede ud af ruderne så var det svært at se andet end regn)... Forsidne på avisen sagde noget med "oväret som kommer", og beslutningen stod fast.

Vi overnattede på vores sædvanlige plads ved Hjärtared, og her nåede vi lige at slå teltet op, så stod det ned. Maden blev indtaget indendørs for første gang i teltets historie. Vejret var ikke særligt spetakulært, men det blev til dejlig mad på Trangia, Madicken under soveposerne, badetur i gråvejr og morgenkaffe med tubeost og "Drottningsylt". Alt var som det plejede. Inden afrejse fandt Anna en tudse som hun straks døbte "Junior K", - tilsyneladende fordi navnet var "mega-sejt". Det stakkels kræ blev stor-elsket og båret rundt, sendt på svømmeskole og klemt ned i et Kinder-æg-etui. Til sidst blev Junior K genforenet med naturen.
Formiddagen inden færgeturen brugte vi i et rædselsfuldt og alligevel facinerende supermarked. Her kunne vi proviantere til færgeturen, så der var tanket op med ægge-spil, chokolade og hygge på turen hjem. I år endnu en dejlig tur, og planerne for en tur til næste år rumsterer allerede... de 5 måltider, den manglende opvask, børnene der leger selv, stilheden, naturen, søen og freden lokker.

KolortelandNEWS

Så er vi ovre juli, som har stået i feriens tegn. Denne måned har været dejlig, med masser af frihed, fritid og tid til børnene. Faktisk er det jo som det burde være altid. Vejret har været temmeligt sølle, og jeg har ikke rigtigt taget nogen billeder i haven. Mit kamera har opført sig mærkeligt, specielt efter at jeg en aften havde leget med nogle indstillinger på lysfølsomhed. Det tog en hel ferie at rette op på den fatale fejl, og jeg må indrømme at der ikke lige er nogen billeder som jeg synes er helt super. Og det er faktisk en skam, for det har været super. På den anden side har det også været godt at tage tiden til at være til stede, istedet for at opfatte verden gennem et kamera.

Det største der er sket, er at Thilde er holdt op med at bruge ble. Nu har vi ingen blebørn overhovedet, kun små bitte underbukser. Hun syntes det var aldeles skrækkeligt i starten, og begyndte de første 3 dage med at tisse alle mulige andre steder end i potten. Vi troede vi var helt galt på den. I et desperat forsøg fik jeg den glimrende idé at udlove vingummier pr. potte-sit og en pr. tissetår. Hun forstod straks konceptet, og har ikke tisset på gulvet, eller nogen andre steder end der hvor det er meningen, siden. Fem dage efter havde hun totalt kontrol over det hele. Og det er vist sådan hun er, hende Thilde - kontrolfreak.
Bevar mig vel, hun kom til at tisse i sengen den anden nat, og var bare bundulykkelig over hendes manglende succes. Jeg får helt ondt i maven over en to-årig der i den grad vil gøre det godt. Måske det blot er fordi at vores første barn på ingen måde er kontrolfreak. Hun gør bare noget, tra-la-la-la, måske lykkes det, måske ikke... Thilde har aldrig afprøvet noget før hun i hovedet vidste, at det kunne hun godt. Derfor har vi også så mange kampe om middagsbordet, er jeg sikker på. Det strider imod hende at afprøve noget hun ikke er sikker på. Så vi fylder på med "det kan du godt, det er jeg sikker på" og "det er du sikkert god til" og "det gør ikke noget, pyt med det".
I starten af juli fik vi dobbelt op på børnebeholdningen, og kunne føle hvordan det var at være hjemme i sommervarmen med 2xtvillinger. Vi havde naboens Carl-Emil og Benjamin på besøg til overnatning, og de er lige et par måneder ældre end Anna og Thilde. Der var gang i den, og vi var betydeligt mere trætte end ellers. Men det var hyggeligt, og ungerne nød at vi tog til standen om eftermiddagen. Vi fangede både krabber og rejer.

For Mikkels vedkommende har den stået på ombygning. Vi fik leveret gipsplader pr. kranbil, og der var gang i skruemaskinen. Resultatet er klart til at se og føle på. Alle skeletter er rejst. Pigernes værelser har fået plader og spartlet, så de er klar til tapetsering. Vores soveværelse mangler lidt til dørhullet, og badeværelset mangler vådrumsgipsen. Men der er spartlet, pudset og stønnet, malet og slebet i hele sommerferien.
Mit projekt med dørkarmene er strandet lidt. De gamle døre er fine, men dørkarmene er trælse. Jeg har prøvet at afsyre, men det kommer til at tage uger - og de skal jo bare males hvide igen. Jeg overvejer slagets gang.

Vi har fået en stor hjælp fra Farfar og Farmor, som har været flere gange og hjælpe med at holde og male, skrue og save. Pigerne har nydt det, og det var første gang i flere år at vi havde dem til at overnatte en nat. Det gav noget helt andet til pigerne, at de kunne vågne op med visheden om at Farfar og Farmor var her igen, som jeg kunne mærke betød rigtigt meget.

Anna er glad for sin nye hems, som faktisk bliver fint stor. Hun går rundt på værelset og kigger, og vi har besluttet at købe en ny seng til hende. Thilde er alt for stor til at sove i tremmeseng, dvs. hun er ikke fysisk for stor, og sikkert heller ikke mentalt. Men det er nu nemmere at kunne gå på toilettet om natten uden tremmer.
Så jagten på guld til værelserne er gået ind. Jeg er i tænkeboks for at skabe det værelse de gerne vil have, som jeg samtidigt kan holde ud at gå ind i... her tænker jeg mest på i hvor store mængder lyserød jeg kan klare. Lige nu har Anna et lidt mørkt kælderværelse, og på gråvejrsdage må man tænde lampen dernede for at kunne lede ordentligt efter gamle sokker og underbukser på gulvet. I vores vanvare kom vi til at købe en lyserød papirslampe med røde hjerter, for den så da så sød ud i Søstrene Grene - og Herre Gud, 20 kr, hvad er det? I Søstrene Grene var lamperne IKKE den eneste lyskilde, og derfor kunne man ikke se HVOR lyserødt alting kommer til at se ud.
Så lige nu, når man tænder lyset på Annas værelse, kommer der en blandet stemning af bordel og Barbie. Man kan ikke skelne nogen farver - faktisk virker lyserød lidt som de der orange lamper på banegårdens toiletter, som skulle gøre det svært at finde sine egne blodårer i tilfælde af at man har narkoman-tendenser. Man kan heller ikke se hvilken farve ens tøj er, eller om man er beskidt nogen steder.

Ellers har ferien gået sin stille gang. Den har stået på stille hygge inde og ude - mest inde. Der er nulret rundt, syet børnetøj, strikket og læst. Jeg har holdt en stille fødselsdag, hvor vi fik besøg fra USA. Det var Bodils fætter John der kom på besøg, og vi havde en rigtig hyggelig dag.


Og pludselig står den på hverdag igen. Der skal øves i at stå tidligre op, nåes i børnehave og få tøj på. De voksne skal øve sig i at slappe af og ikke stresse over forberedelse, opgaver der venter og tynger, overarbejde i første uge allerede og at vi ikke skal nå noget andet end at være sammen.

torsdag, juli 23, 2009

Guf

På vores tur til Sverige kom vi forbi en gammel vandmølle - Rasmus Kvarn, som var fra engang i 1600-tallet. Den var igang med at kværne, og vi fik lov at kigge på. Og vi fik lov til at købe økologisk, biodynamisk mel kværnet på stenkværn til den sjove pris af 25 kr - for to kg (skal jeg sige at den svenske kurs betyder at man kan fjerne 1/3 af prisen sådan vips?).

Jeg elsker sådan noget, som jeg mener er guf og luksus. Det er mel som er fuld af skaldele og kim. Det kan ikke holde uendeligt, til gengæld er det en råt og enkelt produkt. Uden alt for meget melbehandlingsmiddel, uden alt for mange led der tjener på forbrugeren uden at tænke på kvaliteten af produktet.
Og det er sådan jeg ville ønske at vi kunne handle noget mere. At det var muligt at sætte fokus på enkle og gode råvarer, købt lokalt. At der var mere stolthed i landbruget i danmark, og ikke at det er økonomien der styrer det hele - for hvornår har vi penge nok? Kunne man ikke altid tjene lidt mere? Tilsyneladende er der nogen der tjener rigeligt når vi kun kan købe "neutralmarinerede" kyllingestykker til 30-40 kr for en mikroskopisk pakke. Så vi spiser ikke kyllinge lige nu. Jeg skal lige rydde fryseren for at få plads til en pakke ordentlig kylling som smager godt, og som ikke forsvinder til et skrog når det er stegt... Og der skal jo også være plads til brødet jeg er i gang med at bage, rugbrød og italienske brød... og senere kommer æbler, brombær.. Jeg må vist ned i fryseren!

lørdag, juli 11, 2009

Gult

Jeg har aldrig brudt mig om farverne gul og orange. De første 3 år har jeg ærget mig hver gang noget gult, som ikke lige var en påskelilje, tittede op af jorden. Jeg troede ikke at det var for mig at komme til at elske det. Sidste år vandt karrygult frem i moden, og også jeg blev betaget - gul er jo ikke bare skrig-gul... og jeg elsker jo citroner, bananer er skønne... og morgenfruer er man nødt til at have. Det første læs frø i haven indebar morgenfruer og tagetes... de sidste har jeg ikke helt fundet ud af endnu, men i år er mit morgenfrue-bed helt fantastisk.
Alle mulige nuancer i gul, hvid, orange og brun blandet sammen. Det er skønt at stå og stikke næsen ned i...


Jeg har samlet forskellige rundt omkring. Nogen ligner små georginer, andre er flade og store. Enkelte bittesmå med en appetittelig æggeblomme-gul-spejlæg-flyd-ud-farve. Jeg elsker dem. Og eftersom at de står i det samme bed, bliver det nok ikke svært at blive ved med at få dem til at komme igen og igen. Faktisk var hovedparten af dem et uheld, og så valgte jeg bare at drysse resten af mine fangster ud der også. Man kan være heldig.


Den trefarvede med brunt øje er jeg helt vild med, den ligner et lejrbål fra en spejderlejr...


Og så er der dem, der også bare er smukke fordi det har regnet, og dråberne hænger tæt og tungt over det hele. Er nogen i tvivl om at jeg er begyndt at elske gult og orange?

For at skabe lidt afveksling i alt det gule kan man gå en tur hen og kigge på mit valmue-bed. Der var rigtigt mange, og jeg vidste at de fleste ville være gamle kendinge. De var her alle da jeg flyttede ind, nogen er jeg kommet til at elske, andre var jeg fuldstændig vild med fra starten; valmuerne. Med lidt (meget lidt) held kommer der flere slags til næste år...