KolortelandNEWS

Så er vi ovre juli, som har stået i feriens tegn. Denne måned har været dejlig, med masser af frihed, fritid og tid til børnene. Faktisk er det jo som det burde være altid. Vejret har været temmeligt sølle, og jeg har ikke rigtigt taget nogen billeder i haven. Mit kamera har opført sig mærkeligt, specielt efter at jeg en aften havde leget med nogle indstillinger på lysfølsomhed. Det tog en hel ferie at rette op på den fatale fejl, og jeg må indrømme at der ikke lige er nogen billeder som jeg synes er helt super. Og det er faktisk en skam, for det har været super. På den anden side har det også været godt at tage tiden til at være til stede, istedet for at opfatte verden gennem et kamera.

Det største der er sket, er at Thilde er holdt op med at bruge ble. Nu har vi ingen blebørn overhovedet, kun små bitte underbukser. Hun syntes det var aldeles skrækkeligt i starten, og begyndte de første 3 dage med at tisse alle mulige andre steder end i potten. Vi troede vi var helt galt på den. I et desperat forsøg fik jeg den glimrende idé at udlove vingummier pr. potte-sit og en pr. tissetår. Hun forstod straks konceptet, og har ikke tisset på gulvet, eller nogen andre steder end der hvor det er meningen, siden. Fem dage efter havde hun totalt kontrol over det hele. Og det er vist sådan hun er, hende Thilde - kontrolfreak.
Bevar mig vel, hun kom til at tisse i sengen den anden nat, og var bare bundulykkelig over hendes manglende succes. Jeg får helt ondt i maven over en to-årig der i den grad vil gøre det godt. Måske det blot er fordi at vores første barn på ingen måde er kontrolfreak. Hun gør bare noget, tra-la-la-la, måske lykkes det, måske ikke... Thilde har aldrig afprøvet noget før hun i hovedet vidste, at det kunne hun godt. Derfor har vi også så mange kampe om middagsbordet, er jeg sikker på. Det strider imod hende at afprøve noget hun ikke er sikker på. Så vi fylder på med "det kan du godt, det er jeg sikker på" og "det er du sikkert god til" og "det gør ikke noget, pyt med det".

I starten af juli fik vi dobbelt op på børnebeholdningen, og kunne føle hvordan det var at være hjemme i sommervarmen med 2xtvillinger. Vi havde naboens Carl-Emil og Benjamin på besøg til overnatning, og de er lige et par måneder ældre end Anna og Thilde. Der var gang i den, og vi var betydeligt mere trætte end ellers. Men det var hyggeligt, og ungerne nød at vi tog til standen om eftermiddagen. Vi fangede både krabber og rejer.

For Mikkels vedkommende har den stået på ombygning. Vi fik leveret gipsplader pr. kranbil, og der var gang i skruemaskinen. Resultatet er klart til at se og føle på. Alle skeletter er rejst. Pigernes værelser har fået plader og spartlet, så de er klar til tapetsering. Vores soveværelse mangler lidt til dørhullet, og badeværelset mangler vådrumsgipsen. Men der er spartlet, pudset og stønnet, malet og slebet i hele sommerferien.

Mit projekt med dørkarmene er strandet lidt. De gamle døre er fine, men dørkarmene er trælse. Jeg har prøvet at afsyre, men det kommer til at tage uger - og de skal jo bare males hvide igen. Jeg overvejer slagets gang.

Vi har fået en stor hjælp fra Farfar og Farmor, som har været flere gange og hjælpe med at holde og male, skrue og save. Pigerne har nydt det, og det var første gang i flere år at vi havde dem til at overnatte en nat. Det gav noget helt andet til pigerne, at de kunne vågne op med visheden om at Farfar og Farmor var her igen, som jeg kunne mærke betød rigtigt meget.

Anna er glad for sin nye hems, som faktisk bliver fint stor. Hun går rundt på værelset og kigger, og vi har besluttet at købe en ny seng til hende. Thilde er alt for stor til at sove i tremmeseng, dvs. hun er ikke fysisk for stor, og sikkert heller ikke mentalt. Men det er nu nemmere at kunne gå på toilettet om natten uden tremmer.
Så jagten på guld til værelserne er gået ind. Jeg er i tænkeboks for at skabe det værelse de gerne vil have, som jeg samtidigt kan holde ud at gå ind i... her tænker jeg mest på i hvor store mængder lyserød jeg kan klare. Lige nu har Anna et lidt mørkt kælderværelse, og på gråvejrsdage må man tænde lampen dernede for at kunne lede ordentligt efter gamle sokker og underbukser på gulvet. I vores vanvare kom vi til at købe en lyserød papirslampe med røde hjerter, for den så da så sød ud i Søstrene Grene - og Herre Gud, 20 kr, hvad er det? I Søstrene Grene var lamperne IKKE den eneste lyskilde, og derfor kunne man ikke se HVOR lyserødt alting kommer til at se ud.

Så lige nu, når man tænder lyset på Annas værelse, kommer der en blandet stemning af bordel og Barbie. Man kan ikke skelne nogen farver - faktisk virker lyserød lidt som de der orange lamper på banegårdens toiletter, som skulle gøre det svært at finde sine egne blodårer i tilfælde af at man har narkoman-tendenser. Man kan heller ikke se hvilken farve ens tøj er, eller om man er beskidt nogen steder.

Ellers har ferien gået sin stille gang. Den har stået på stille hygge inde og ude - mest inde. Der er nulret rundt, syet børnetøj, strikket og læst. Jeg har holdt en stille fødselsdag, hvor vi fik besøg fra USA. Det var Bodils fætter John der kom på besøg, og vi havde en rigtig hyggelig dag.

Og pludselig står den på hverdag igen. Der skal øves i at stå tidligre op, nåes i børnehave og få tøj på. De voksne skal øve sig i at slappe af og ikke stresse over forberedelse, opgaver der venter og tynger, overarbejde i første uge allerede og at vi ikke skal nå noget andet end at være sammen.