onsdag, februar 28, 2007

KolortelandNEWS

Så er vi nået frem til endnu et resumé af en hel måned. Jeg har godtnok skrevet en del undervejs, men lidt nyt er der da.

Vi fik jo som bekendt sne i sidste uge, og det var en hel del! Mikkels skole blev snelukket - han kunne heller ikke få bilen fri, og busserne kørte ikke - og motorvejen var lukket - så vi fik 2 fridage herhjemme sammen. Anna holdt snefri torsdag, hvor hende og Mikkel var ude og køre i slæde, fredag skulle forældrene have en pause.... Sneen var dog temmelig dyb, så det var ikke helt populært. Desværre blev alle planer i dagplejen droppet om fastelavn torsdag og fredag, så heldigvis fik vi brugt kostumet nede i kirken - ellers havde det store sy-eventyr været helt spildt.


Lørdag havde vi besøg af Anne og Duncan fra kirken, og de havde deres hund Holly med. Nu er det sådan med Holly at hun ikke helt er overbevist om, at Anna ikke er farlig - og omvendt - så der var hele tiden en der var i favnen på nogen.... Holly er foreviget i sneen, hun så så sjov ud med de korte ben som næsten ikke var lange nok til at nå jorden....

Nu bagefter taler Anna om Holly som om de er de bedste perlevenner, og vi var nødt til at gå i supermarkedet mandag og købe hundeslik som skulle sendes ned til Holly - som konsekvent hedder Polly hos os. Polly er meget dygtig, og Anna kan blandt andet snakke i mobiltelefon med hende... johhhh!


Thilde er bare snottet, men meget sød og nem. Hun er vild med at se fjernsyn (hvem sagde dårlige forældre?), og hun er så mild og glad. Hun bliver dog totalt rasende når hun skal have grød, og når hun skal i bad. Mine forældre ville sikkert sige at der minder hun om mig, jeg har en stak fotos af migselv i badekarret i hendes alder hvor jeg er helt hysterisk - ja faktisk er jeg vist aldrig kommet dertil hvor jeg synes det er rart..
Men så er det jo godt at Thilde synes puslebordet er Guds gave til Thilde-berg'er, for så bliver hun så glad igen. Og ligge med bar numse er sagen, hun ligger og viser den frem mens hun hviner og stønner - det ser meget sjovt ud!


Og godt at jeg har Thilde, for netop som jeg syntes jeg var ved at være en okay mor igen, så fik jeg ren besked i sidste uge. Jeg havde en mindre uoverensstemmelse med Anna, og pludselig siger hun: "du er en MEEEGET fuld røv!".
Jeg var ved at tabe både næse, ører og mund, men kunne altså ikke lade være med at grine af hende, for hun så så alvorlig ud - og så kunne hun jo heller ikke holde masken. Jo tak, man skal høre meget før ørene falder af...

torsdag, februar 22, 2007

æææælsker oss' dig!

Så blev det endelig min tur: Anna kom hjem fra dagpleje i går, og da hun så mig sagde hun "heej skatter, heejjj skatte-mor".. Ahhhh

onsdag, februar 21, 2007

Vinterferie

Så blev det vinterferie hos familien Gaarde, og vi startede blidt ud - efter en hel uge med Mikkels skolekomedie (og derfor en hel uge med børn non stop). Mikkel bryggede øl søndag, det blev til en Red Ale, og mandag var Mikkel ude og shoppe til den store guldmedalje. Der skulle hentes billeder fra indramning, købes ny autostol til vores store pige, samt ny cykelhue - og den skulle være lyserød med blomster på!!

Imens var Anna og jeg i haven, der lå stadigvæk lidt sne, og det er utroligt hvor meget man kan nå på 3 timer: Vi tegnede først, så lavede vi perler, bagte boller, og var så ude og bygge en snemor. Hun skulle både have en baby, bryster OG "lammelæg" (ammeindlæg), så hun endte med at være temmeligt tung om barmen - og så skulle vi også lave en snefar, men han nåede ikke at få et hoved før vi blev enige om at gå ind og drikke varm kakao og tørre vanterne. Så nåede vi at klæde ud som både prinsesse og engel, spise dukkerugbrød med makrel og... pyhh, så kom begge unger ud at sove middagslur! Jeg forstår pludselig hvorfor dagene var så lange da jeg var barn...

Tirsdag var vi i Silkeborg for at sætte fars urne ned. Det var lidt en tynd kop the, en graver der stod og spurgte om der var nogen af os der ville gøre det. Næh, njaaaejjj, nåh, bump - og så skred han. Ikke at jeg tror han havde nogle bevingede ord at sige til det, men når jeg er død skal jeg altså begraves! Så er det da i det mindste præsten og ikke en tilfældig graver der har det sidste ord (eller mangel på samme).

Onsdag var vi en tur i Randers - i Babyklam for at købe en dyne til Thilde. Og så fandt vi de dørhåndtag vi gerne ville have, og fik os forvildet ind i en Føtex med skrigende børn og tykke damer der sad i bistroen og åd pølser - en rigtig vinterferie!

Torsdag drog vi så mod Ålsgårde, op til Peter og Ingrid - min mors fætter og hans kone. Vi kom ved 13-14 tiden op til Ingrid og Anna var straks hjemme, og efter en kop kaffe gik vi ned til Peter på Hammermøllen - og det kunne lige passe den unge dame. Hun er vild med Peter! Hun er også vild med "Engle" som Ingrid hedder, men hvis Peter er i nærheden, så slår ingen ham. Vi havde en hyggelig aften og overnatning, og hen af formiddagen drog vi så mod København. På vejen derned snakkede Anna meget om at Peter var på Hammermøllen, at han var på arbejde og at der var en hammer... johh, hun er ikke dum!

Ved 10:30 var vi ankommet til Frederiksberg hvor vi besøgte Oldemor Elsa, som blev overrasket over vores besøg. Hun havde fået det at vide, men hukommelsen er ikke hvad den har været - men hun vidste da at det var Mikkel der kom. Vi andre havde hun vist ikke helt styr på, og hun fik da også spurgt om Mikkel stadigvæk arbejede "her" - det er dog egentligt meget underholdende at kunne fortælle at Mikkel skam var lærer i Århus, og at vi havde et hus, og to børn, og se at publikum ser så glade ud ved nyheden.
Anna og Olde blev hurtigt perlevenner, og Mikkel og jeg kunne sikkert ha' ladet være med at komme for Oldes skyld, bare pigerne var der. Hun lyste op hver gang hun så dem, og når hun så faldt i søvn midt i det hele, og vågnede op igen, så var glæden der påny...

Efter en strøgtur tog vi om til Signe og Frede + Andreas, min veninde hjemme fra vejen og hendes mand+barn. Det var rigtigt hyggeligt at ses igen, det er alt for sjældent det sker. Sidst vi sås (bortset fra en lille smuttur i julen), var da Andreas var 3-4 måneder gammel. Nu er han en rask og rørig dreng på 1½, og ham og Anna legede rigtigt godt. De udnyttede badekarret fredag aften, og vi havde to unger der på ingen måde var færdige med at bade efter en halv time. De var også blevet fodret med rosiner på badekars-kanten, havde alt legetøjet ude og havde lavet kaffeslabberas.


Så det var to trætte unger der skulle puttes, ja faktisk 3 - Anna lagde sig faktisk til at sove næsten med det samme, det tog under 2 minutter fra hun lukkede øjene til hun snorksov. Skønt at have et par børnefri timer hvor man bare kan sidde og snakke.



Og så var der hygge næste morgen, og vi var hurtigt enige om at vi måtte en tur i Zoo. Hverken Mikkel eller jeg har været der siden vi engang i 8. klasse var der med skolen - i henholdsvis 1991 og 1987!


Det tager kun 20 minutter på gåben fra Signe og Fredes lejlighed på Frederiksberg, og Anna syntes det var rigtigt sjovt da vi først havde fået overtalt hende. Vi fik set både elefanter, løver, isbjørne og bjørne. Bagefter fik vi en lækker sandwich med hjem, og proppet et par unger i seng. Et sidste smut på en stor legeplads inden aftensmaden gav appetit, og så var den ferie jo også ved at være slut. Vi var hjemme igen ved 21:30 tiden, og kunne lige slænge benene op inden vi overgav os til dynerne. Det er sørme hårdt at være på ferie!

Og søndag morgen var vi i kirke til Fastelavn, vores engel og labre larve skulle vises frem... Og er de ikke bare yndige? Godtnok sov larven en stor del af festlighederne væk, og englen var skrækslagen for tønden (og fik kun det slik som store-Marie ville dele med hende), men dagen var nu ret god set med børneøjne - og det blev nu også til en fastelavnsbolle og en kop kaffe samt kirkefrokost til de voksne...
Faktisk var det en rigtig god vinterferie vi havde der, vi fik set dem vi ikke ellers får set for tit - og det er lige det en vinterferie skal bruges til!

fredag, februar 09, 2007

Tough love...

Nu har jeg jo udnævnt mig selv som kandidat til Nobelprisen i Mor, for de kostumer jeg har syet til mine børn. Men inden jeg bliver alt for kæk, så blev jeg lige jordet igår.
Anna og jeg er på vej ned i legestuen, og vi går og snakker om hvem der sover og hvem der mon er vågne af dem vi kender.
Pludselig siger hun:"Anna ælsker faaar", og jeg siger at far også elsker Anna. "Anna ælsker Thilde" prøver hun så, og jeg siger at Thilde skam også elsker Anna. Nu er moren jo spændt, og Anna siger "Anna ælsker Simone", hvilket måske overrasker en smule, men det er jo dejligt og også sandt, så jeg siger at kusine Simone også elsker Anna.... Dyb stilhed.... Og så prøver jeg at lokke lidt: "Elsker Anna osse mor?".... "Naaaahaaaj" brøler ungen med et skadefro smil om munden, hvorefter at hun skynder sig at sige "Anna ælsker Kammas mor!". Tænk sig, jeg blev ikke engang nævnt! Jeg elsker skam også Kammas mor, men jeg er nu ret sikker på at Anna elsker Kammas mor mest fordi hun er Kammas mor, også fordi hun også hedder Anna....

Og så har vi fået et "Snickerbo" til vores Emil fra Lønneberg-klon. Vores entre er nu der hvor Anna enten flygter ud i et raserianfald, eller bliver smidt ud når vi er lige ved at kværke hende... Og meget belejligt er der et spejl derude, så hun kan stå og nyde/iagtage sin egen lidelse med snot og tårer rendende ned af kinderne... Men inden I ringer til børneværnet vil jeg lige sige, at hun selv siger "Anna ha' pause i gangen"....

tirsdag, februar 06, 2007

Lysets engel...

Så er det blevet forår - ihvertfald en smule! Jeg har kunnet plukke årets første vintergækker i weekenden, nu er de overalt ude i haven. De er smukke og yndige, og minder mig altid om små fine frøkener i hvide kjoler...

Inspireret af det uskyldshvide, så er vi gået i gang med at lave fastelavnskostumer, og adspurgt om Anna ville være mariehøne, sagde hun meget tidstypisk "...mmmjnaj", hvilket betyder nej. Hun ville være engel.. Mikkel kunne ikke forstå at hun skulle være noget så tøset, men som jeg tænkte hvis ikke man for alvor skulle klæde sig ud til fastelavn, hvornår så?


Men i dæmpet belysning, og i en tusindedel af et sekund, så LIGNER hun faktisk en lidt fræk engel. Og dem er der vel også nogen af. Hun fik lov til at prøve kjolen, og som hun går der med sine vinger siger hun:
" jeg lige flyve i himlen", og så spurgte jeg om hun havde været oppe og besøge Morfar. "Ja, han var glad", meddelte hun, og det er jo meget betryggende. Hun fortalte også at han også havde fået englevinger, og at de fløj en tur sammen.
Så der er førstehåndsberetning om at Morfar har det godt! Om Thilde så kan rapportere fra kirkegården, når jeg har fået hendes kålorme-kostume syet færdig vides ikke helt endnu...


Thilde er helt besat af at sutte på alting; alt stoppes ind i munden, og nogengange kommer man til at se mindre intelligent ud.

Hun er begyndt at spise en anelse grød, har helt droppet at spinde som en kat - noget der ellers har betydet at hun havde det rigtigt godt. Nu hviner hun som en anden kanariefugl, og hun vil gerne blande sig.

Som i weekenden, hvor os tøser var alene hjemme, og vi havde danse-synge konkurrence. Thilde gav den hele armen når Anna og jeg sang om Åh abe og Halfdan Rasmussens blandede børnehits.


Sidste billede er netop fra den stund, hvor vores stjerne for en formiddag Anna gav et solonummer - man ser tydeligt hvor vigtigt og skønt hun synes hendes optræden er. Og det er jo godt, hun skal nok komme langt den pige!

fredag, februar 02, 2007

Med blandede følelser

Så har vi haft en blandet uge, hvor sorgen over morfar Gunnars død har præget os. Selvom jeg føler mig meget afklaret, og har grædt meget få tårer, så har det alligevel siddet i os. Samtidigt føler jeg, at vi endelig kan skue fremad, noget som vi ikke har kunnet i lang tid. Det føles befriende at kunne lave planer for vinterferien uden at skulle tage det forbehold "at hvis nu der sker noget...".


Onsdag kl. 13 skulle far begraves fra Alderslyst kirke, og det blev en smuk højtidelighed hvor vi kunne mindes min skøre far. Han har vist aldrig været det man kan kalde almindelig, og tak for det!
Præsten Kristian Skovmose holdt en fin tale, hvor han fremhævede min fars interesser og skøre påfund. Jeg kan stadigvæk grine af, da han troppede op for at hente mig på det lokale Silkeborg-diskotek klokken 1 om natten. Vi havde aftalt at han skulle holde udenfor, og normalt var det ikke et problem. Men han var åbenbart kommet hurtigt ud af døren, eller også var jeg langsom, for han gik ind for at hente mig. Normale forældre ville være blevet afkrævet entre, men min fars job som kriminalassistent gav han et indgående kendskab til alle i byen, og dørmændene lukkede ham ind med et muntert "Hej Gunnar", og så sjoskede han over til mig - iført jakke, pyjamas og bare tæer i hytteskoene. Spørg om det er pinligt når man er 17 år?



Det var sådanne minder som vi havde lagt vægt på, og det var en højtidelighed hvor vi ønskede at man skulle sidde med et smil på læben, og gode minder. Der var rigtigt mange flok, jeg kendte måske 1/3, og det var også glædelige gensyn med nogle af fars gamle kolleger, vores rengøringshjælp, og andre af fars og mors venner jeg ikke har set i 10-15 år. Hans spejdervenner som han har set hvert år siden han var 14. Og et væld af nye venner fra vandreklubben, fra bowlingholdet og så alt det løse.


Alt i alt ønskede vi, at min far fik en bisættelse som gav os efterladte håb og latter, fordi min far ikke var en kedelig gammel knark der sad og puttede med gamle traditioner.


Det hjalp også betydeligt at have Anna og Thilde med. Anna syntes hun skulle posere som en anden turist foran de smagfulde billeder i kirken, så nu ser det ud som om at en engel (en hyper-speedet Anna-engel) drøner rundt foran kisten. Alt imens hun gjorde det, sagde hun "Morfar ikk' kravler mere, Morfar bare død - ham inde i kisten", hvilket kan virke morbidt. Men jeg har valgt at smile og sige ja, for det er jo sådan det ser ud når man er 2½. Og hvorfor skal døden være så tabu-belagt? Dagen efter sagde hun også "det var hyggeligt inde i kirke med morfar", hvilket vi måske ikke er helt enige i. Men så alligevel... Så jeg håber ikke nogen vil tage anstød af det, men sådan er det nu engang i vores lille familie. Og det betyder også at jeg kan se min far leve videre i mine børn - Anna har ihvertfald nogle "fare omkring"-tendenser som kan stamme fra den del af familien.


Efter bisættelsen var vi til en bid mad og kage på "Skovbakken", et fint sted med udsigt over Silkeborg havn. Det var hyggeligt, jeg fik rigtigt talt med gamle venner og familie - det er bare ærgeligt at vi kun ses til begravelser!


Da vi havde afsluttet på "Skovbakken", tog Mikkel, jeg og pigerne ud for at se alle blomsterne der var blevet lagt ud hvor min fars urne engang skal sættes ned. Der var rigtigt, rigtigt mange blomster, og de var blevet lagt fint ud. Generelt ser det ud som om de er meget dygtige til at passe kirkegården og pynte pænt.
Endnu en gang skulle linselusen Anna med, og hun syntes endda at vi også skulle tage billeder af hende ovre ved en anden ny grav med blomster på...


Spøg til side, så var der mange flotte blomster, og selvom min far ikke var vild med at spendere penge på "sådan noget", så var han også vild med blomster - så hvem andre end ham skulle have så mange og så flotte?


Livet fortsætter her i Kolorteland, og jeg vil også vise lidt lækkert, så det hele ikke kun handler om begravelse. Derfor vil jeg vise disse lækre billeder af vores Thildeberg, som er taget med mit nye objektiv. I søndags kom Mikkel til at rage til nogle af mine mapper, så vores nye og dyre digitalkamera gik i gulvet - og objektivet gik i stykker. Øv! Men vi valgte at købe et nyt objektiv istedet for at bruge 1000 kr på at reparere, og det tager nogle superlækre billeder - også bedre end det gamle. Jeg kan ikke forklare hvorfor, da det har samme lysfølsomhed, men mere zoom. Måske er det bare mere kvali-vare.

Pigerne er ihvertfald en glæde der overskygger sorgen, og jeg tror også at jeg har haft så lang tid til at vænne mig til tanken, at det bliver til at klare.
Thilde er begyndt at grine en smule, men det kræver både skeløjede forældre og mundprutter i armhulerne, før at hun gør det. Hun er generelt sød til at passe sig selv på tæppet for tiden, hun er vild med sin "saurus" som Anna siger - en skrig-kulørt dinosaurus som hun fik af Onkel Claus, Tante Bettina og Fætter Kaare.

Jeg tror snart at vi prøver med grød igen, for natte-showet er begyndt igen. Hun vågner kl. 11, kl. 01, kl. 04 og igen klokken 7... og det er vist ikke fordi at det kun er mad hun ønsker, nej det er også bare det at ligge i arm med mor. Men mor her vil nu forbeholde sig retten til IKKE at ville ligge i arm 4-5 gange hver nat!

Anna er bare sædvanligt sjov, hun stikker af hver gang vi skal noget, vil ikke have tøj på, vil ikke sove, børste tænder, spise, ja - you name it. Hun er begyndt at gemme sig, så Mikkel og jeg må liste ind i vores soveværelse og sige højt "hvor er Anna", og IKKE finde hende alt for hurtigt under den der store bule i dynen (der griner højt og hviner, og siger "nejjj, kan ikk' finde mig").

Sidst vil jeg slutte af med den salme som vi gerne ville have sunget til fars bisættelse, men som vi droppede fordi den er "moderne" og derfor ville ingen kunne synge den. Præsten havde den heldigvis med i sin tale til far, hvilket vi er taknemmelige for. Den beskriver meget godt hvordan jeg har det lige nu.


1. Nu har du taget fra os,
hvad du engang har givet.
Nu favner døden den,
der for os var selve livet.
Og intet bliver mere helt,
som det var, herefter,
for sorgen river i os
med kærlighedens kræfter.


2. Nu er vi fyldt af savnet
og gruer for i morgen.
Men, Gud, du kommer til os
og trøster os i sorgen.
Vel er vi alle ramt af
den gådefulde stilhed,
men du er også nær med
din nådefulde mildhed.


3. Du griber os i mørket
og blidt mod lyset vender.
For selv om vi er adskilt,
er vi i dine hænder.
Og du var selv i mørket
den dag, da Kristus døde,
du rejste ham til livet
i påskens morgenrøde.


4. Se, døden er forandret.
Nu kan den ikke vinde!
Da Kristus tog den på sig,
blev den en slagen fjende.
Og derfor kan vi håbe,
at også vi får givet
at gå i morgensolen
og glæde os ved livet.


5. Så lad kun sorgen synge,
få luft for al sin klage,
og lad kun savnet tynge,
din godhed blir tilbage.
Du gir os nye kræfter.
Du knytter nye tråde.
Og hvad så sker derefter,
må komme af din nåde.


Holger Lissner 1999