Tough love...

Nu har jeg jo udnævnt mig selv som kandidat til Nobelprisen i Mor, for de kostumer jeg har syet til mine børn. Men inden jeg bliver alt for kæk, så blev jeg lige jordet igår.
Anna og jeg er på vej ned i legestuen, og vi går og snakker om hvem der sover og hvem der mon er vågne af dem vi kender.
Pludselig siger hun:"Anna ælsker faaar", og jeg siger at far også elsker Anna. "Anna ælsker Thilde" prøver hun så, og jeg siger at Thilde skam også elsker Anna. Nu er moren jo spændt, og Anna siger "Anna ælsker Simone", hvilket måske overrasker en smule, men det er jo dejligt og også sandt, så jeg siger at kusine Simone også elsker Anna.... Dyb stilhed.... Og så prøver jeg at lokke lidt: "Elsker Anna osse mor?".... "Naaaahaaaj" brøler ungen med et skadefro smil om munden, hvorefter at hun skynder sig at sige "Anna ælsker Kammas mor!". Tænk sig, jeg blev ikke engang nævnt! Jeg elsker skam også Kammas mor, men jeg er nu ret sikker på at Anna elsker Kammas mor mest fordi hun er Kammas mor, også fordi hun også hedder Anna....

Og så har vi fået et "Snickerbo" til vores Emil fra Lønneberg-klon. Vores entre er nu der hvor Anna enten flygter ud i et raserianfald, eller bliver smidt ud når vi er lige ved at kværke hende... Og meget belejligt er der et spejl derude, så hun kan stå og nyde/iagtage sin egen lidelse med snot og tårer rendende ned af kinderne... Men inden I ringer til børneværnet vil jeg lige sige, at hun selv siger "Anna ha' pause i gangen"....