Portrætfotos

Det er slet ikke til at forstå - men lige om lidt kommer foråret igen. Sidste forår var jeg underdrejet pga. graviditet, men formåede alligevel at få taget lidt billeder til mit fotofirma. Jeg fik ikke gjort ret meget mere ved det...

Nu er energi og tid der igen. Og jeg har pillet de skønneste fotos frem! Lidt tid og kærlighed ved dem gør, at denne dejlige kvinde også er blevet fanget så hun ligner den million hun er!! Jeg er simpelthen så glad for dette foto, for det fanger alt det jeg ønsker at udtrykke som fotograf: farvespil, romantik, kant og glimt i øjet!

Nu kommer foråret igen, og jeg satser på flere - mange flere - fotosessions som denne - uden kvalme og bræk, forstået! Det jeg glæder mig aller mest til i det nye år, er at kunne fokusere på opgaven, give inspiration og lyst - og få kvinder til at føle sig som verdens centrum for en dag...

Huskeliste

Hvad vil jeg gerne nå i min barsel? Lige sådan nu? Af håndarbejde, vel at mærke...

Jeg har lavet en helt og aldeles uprioriteret liste:

Sy Thildes oldemor-firkant-tæppe færdigt (læs: hæfte ender og hækle sammen... suuuuuk)
Strikke Fiona-top til Selma. Og måske Thilde.... og...
Strikke sweater til Anna str 8 år - ved ikke helt endnu hvilken.
Diverse hatte og vanter og strømper (kan blive ved, sidste strik-hat blev væk samme dag som den blev taget i brug. Også suuuuuuuk)
Strikke min Amanda cardigan færdig

Sy tæppe af alle rester.
Sy små bukser str 68 til Selma
Sy pæn kjole til pænt brug til Anna
Pyjamas til Thilde

...og det er så de ting der enten mangler fysisk, eller f.eks. at lave et tæppe, så der kan blive plads i sy-skabet (hvilket måske også er et rent fysisk behov).

Når jeg det? Næppe... men det er godt at have en lille liste at gå efter, når lysten griber en. Det gør den ofte. Men lige om lidt kan vi også komme ud og rode i haven. Og så skulle de indendørs ting gerne være overståede...

Fod-flødeskum

At stikke fødderne i flødeskum må være den blødeste fornemmelse jeg kan forestille mig (fik jeg sagt at jeg godt kan li' flødeskum??). Derfor skrev jeg disse skønne hjemmesko/hyggesokker på min ønskeseddel, vel vidende at for 400krs flødeskum var nok lige i overkanten.
Men jeg er inde i en periode, hvor jeg øver mig i ikke at skamme mig over, at jeg elsker ting, at jeg godt kan lide nye ting, og at jeg ønsker mig ting. Jeg tror det er et led i min "bliv-et-bedre-menneske"-proces. Jeg har nemlig haft tendensen til, at det at ønske sig nyt var "dårligt" (se bare Mother Theresa, ønskede hun sig måske nyt hele tiden?? Eller Gandhi? Nej vel, griskhed dermed påvist!). Men for mig er ting mere end bare ting. Ting er drømme... Ting kan være en smuk lampe, eller det kan være en tegning. Det kan være en fingerring eller planter til haven.

For mig er min ønskeseddel noget, som jeg skriver "mig" på. Jeg bruger tid på at surfe rundt (jeg ser det lidt som istedet for at vindues-kigge). Ser jeg noget pænt lægger jeg billedet i en mappe, så jeg kan kigge på det igen. Og jeg skiver ting på som jeg synes definerer hvad jeg er/gerne vil være...
Det der ryger i mappen er ting som på en eller anden måde inspirerer. Jeg behøver ikke skulle eje alle tingene, eller have præcise kopier... men de sætter tanker i gang.

Disse sko fik jeg ikke i julegave... men de blev sat ned med 50% her i januar. Og så er det i orden at proppe fødderne i det varmeste, blødeste flødeskum. De sender følelse af vellyst gennem kroppen når jeg mærker efter på mine fødder, og det er en underlig følelse af at gå med bare tæer, men bare pakket varmt ind. De er bløde, står fast på alt og bedst af alt: man kan beholde dem på når man går op i sofaen....
Det kan godt være at Mother Theresa IKKE gik i Falke Cottage hjemmesko. Det er mest synd for hende! Hvis du har lyst, kan du finde dem her. Fod-flødeskum rules, og jeg tror faktisk måske det var sådan Jesus havde det, da han gik på vandet....

Der syes igen!

Efter næsten et år uden trang til symaskine og overlock, ja så har lysten i den grad indfundet sig. Jeg har længe villet, men nu er overskuddet så stort, at det bliver til noget. Med to piger i bagagen kunne man tænke at babytøjsbunken var ret stor. Men bukser var der ikke meget af, faktisk ikke nogen som kunne bruges længere. Så frem med maskinen og i gang.

 Jeg syede stjernebukserne i løbet af 40 minutter - inklusiv kaffepause og surfning på nettet ind imellem. Det blev restebunken der gav materialerne, som alle er kommet herfra engang. Om de har det længere vides ikke, men så kan du finde noget andet lækkert! Stof&Stuff er min lokale stof-pusher (som også har åbnet butik i Århus), og jeg håber at komme derned en del mere i år!

Resultatet var så vellykket at jeg straks fandt frem til to par mere. Mønsteret kommer herfra, det er den såkaldte "Form 2" - og jeg valgte at lave et par små fløjlsbukser i rødt babyfløjl med nogle rester som pynt, samt favoritskråbånd. Også fra Stof &Stuff.

Jeg havde glemt hvor skønt det er at sy babytøj. For det første er det hurtigt overstået, og for det andet kan man i den grad få brugt alle rester. Drømmen i bunke-nedbringningen er at få lavet et patchwork-tæppe af de sidste små rester. Det bliver også lækkert.

Uden sammenligning

Sammenligning er af det onde, jeg ved det godt. Og mit moderskab kan heller ikke sammenlignes denne gang med de andre. Ikke fordi de to andre har været til rotterne, men fordi at jeg denne gang har to erfaringer med i bagagen. Det kan mærkes. Måske er Selma nem at aflæse - eller også har jeg bare træningen i at se om det er bøvs eller bæ der giver mavepine. Jeg synes ihvertfald det går godt. Men jeg når stadigvæk lige så lidt som i de andre barsler. Dagene går, og julekort og barnedåbs invitation (til senere denne måned) ligger stadigvæk på skrivebordet. Men også denne gang kan jeg mærke en forskel. " Det går nok" er mantraet. "Kommer tid, kommer råd".

Jeg kunne fortsætte. I dag når jeg at skrive på min blog. Og komme til samtale i børnehaven om vores skolemodne barn - Thilde er blevet indskrevet i skolen. Uha! De bliver så store. Og mens jeg kan se Selma vokse mellem fingrene på mig, får jeg øje på mit ældste barn.

 Sådan så hun ud, da hun for 7½ år siden lå i liften på Edouard Suensonsgade i Århus. Og skreg, og ville spise. Det virker som i går.
Nu? Det er hende der går rundt med sin identiske, forsinkede tvilling, som elsker at kramme med sin storesøster. Og uden sammenligning, så bliver Selma vist vores alles rosin i pølseenden, som bliver overøst med kærlighed. For når Annas arme er blevet lange af at bære, står der en villig Thilde i kø til at blive den næste til at holde, synge og ae.
Uden sammenligning, så er vi vist heldige alle sammen!