onsdag, marts 31, 2010

KolortelandNEWS

Marts. En måned så fuld af sne, at man troede det var løgn. Jeg husker min far fortælle historier om hvordan det enkelte gange godt kunne sne på hans fødselsdag 5. marts, så gæsterne ikke kom. Meeeen alligevel. Og pludselig er det væk. Og frem myldrer varmen, blomsterne, ukrudt og udeliv. Det er skønt.

Med udgangen af marts kom også farvel til Børnehaven Mosegården for Annas vedkommende. Hun, som var et ægte Mosegårds-barn med mudder, udeliv og hvad dertilhører af dyr og krible-krable, skal nemlig starte i SFO. Hun starter tirsdag efter påske. Og skal gå i 0.D efter sommerferien. "Vi" er kommet i en klasse vi har god tillid til - vi kender ca. halvdelen fra både børnehave og ridning. Og nu tænker folk udenfor Kolorteland nok "ja, ja - hvor stort kan det så være", men der var 3 klasser hun kunne være havnet i. Vi er glade for at det er en stor klat Mosegårds-unger i den samme klasse, for det smitter måske af på hvordan "man" må være. Hvor meget man skal sidde stille... og specielt IKKE sidder stille.


Farvel-festen i børnehaven var en dejlig forårseftermiddag. Vi så på alt hvad de havde lavet hele året. Plantet frø, kigget på planter i marken, set på dyr under lup, snittet smøreknive og knagerækker, slagtet kaniner og spist dem, kogt dyrekranier og saltet rådyr-ben... drukket varm the for at varme fingrene og kælket. Jo, jo, det er ikke kedeligt i Mosegården. Og vi er taknemmelige for, at netop vores børn har muligheden for at vi kan vælge sådan et sted til.

Påsken har budt på flere besøg. Både farmor og farfar og Moster Susanne har været indskrevet for at hjælpe med at male på vores projekt ovenpå. Det bliver så FEDT! Og enden begynder at kunne anes.
Sammen med Moster Susanne var vi onsdag 31. i Hornslet kirke og se Sigurd Barret fortæller Bibelhistorier. Det var også fedt, og mine unger nødt det. Thilde var fuldstændig forelsket i "Snapper", og ville meget gerne have ham med hjem.

Anna bestod den tidlige religions-test, og svarede (til forældrenes store tilfredshed, helt uden at lyde frelst) rigtigt på spørgsmålet om hvem der var Guds søn. Pyyyyyh, tænk hvis hun havde sagt Ronald McDonald!
Tøserne nød det, de tog 1. parket og dansede rundt sammen med Jasmin fra børnehaven. Og vi andre - vi nød det også. Og kan kun anbefale at købe børnebiblen med 2 DVD'er. Her redder man sig flere fordele:
1. Ens børn bliver endnu en gang stivet af i essentielle kristne fortællinger
2. Man får Sigurds sange på hjernen og går rundt og synger hele dagen...
3. Man får 7 timers underholdning med lødigt indhold (nogen vil dog mene indoktrinerende), som kan kan smække på spillen helt uden dårlig samvittighed - og dermed 7 timers forældre-tid uden børn...
-Jeg siger bare: Køb den! (og nej, så længe snakkede jeg ikke med Sigurd, at han har fået mig til at reklamere mod at få procenter...).
Og ellers: Trivialiteter, så som 3. omgang halsbetændelse med efterfølgende penicillin-behandling er i gang. Thilde er en sur lille sag, som nogen gange skal behandles som et råddent æg - for hun kaster med ting når hun bliver sur, og det gør hun hurtigt - derfor er de første ridser i brillerne også en realitet.

Nu er det april. Og haven venter. Det er bare så fedt, at det ikke er til at tro. Anna har tjent sin første 20'er i snegle drab. Men endnu er vi optimistiske, og tingene spirer frem overalt. Hurra!

mandag, marts 29, 2010

Kærlighed

Vi har ferie. Og derfor bliver dagene lidt længere. Der er mere tid, og derfor også tid til kærtegn. Mere tid ihvertfald. Og i eftermiddag blev det tid til kattekærlighed, som ikke er så værst. Hvem vil ikke gerne være kat?

lørdag, marts 27, 2010

Violer

Foråret er kommet, selv til kolorteland. Og i dag måtte jeg i årets første tur til plantecenteret. Efter at have formeret violer og stedmoderblomster de andre år, og vente til de kommer frem, ja så måtte jeg bare købe nogen denne gang.

Og håndled eller ej, så måtte jeg også lige hækle dette armbånd. Når man lige er i stødet, så må man jo... og jeg har fået nogle dejlige piller som gør det hele udholdeligt. Så en lille ting var ok, når jeg nu endda har ferie, og ikke skal lave så meget med hænderne ellers...

tirsdag, marts 23, 2010

What a day...

Jeg har fridag i dag. Den første i meget lang tid, hvor der ikke er nogen syge, eller jeg alligevel skulle på arbejde, eller noget andet som betyder at jeg ikke kun er mig. Det er jeg i dag. Og jeg fik endda lokket manden til at tage børnene med i børnehaven. Tidligt... det giver mig yderligere 2 timer på morgenkanten. Det er godt.
Jeg har tusind ting jeg skal. Men billederne her viser de ting jeg gerne vil... en helt ny bog skal snart åbnes. Og mit sengetæppe til Thilde-projekt skal udbygges. Det sidste har vist sig sværere end jeg troede. Oldemorfirkanter er i sig selv "piece of cake", men jeg har fået frygteligt ondt i håndleddene af at hækle. Så ondt at jeg dårligt nok kan holde om en kokkekniv, eller feje mit køkkengulv. Jeg har i den grad måtte lægge låg på entusiasmen om at det der sengetæppe var færdigt inden måneden er omme. I stedet har jeg givet mig selv lov til at hækle en enkelt oldemorfirkant hver dag. Kun en! Kan hurtigt regne ud at hvis det tæppe skal være færdigt inden året er omme, så er jeg heldig...

mandag, marts 15, 2010

Oprydningsiver

Foråret er nær; jeg kan mærke det indeni. Jeg vågner tidligt om morgenen, i stedet for at være totalt bevidstløs som jeg ellers har været en stor del af vinteren. Nu gør det ikke noget at slå øjnene op kl 6, for lige om lidt står solen op. Min trang til rengøring presser sig mærkeligt nok på, og der er blevet støvsuget, vasket gardiner, ryddet op i bøger og på hylder, støvet af. Sidste weekend blev det til en afrimning af fryseren. Noget jeg IKKE ellers sådan plejer at gøre - faktisk kan jeg huske at have gjort det en gang tidligere i dette hus. Og netop denne weekend har vi boet er i 5 år.


Oprydning kan være træls, men lige det med fryseren betød også at jeg blev klar over HVOR meget frugt jeg egentligt havde i den. Nu er nytårsfortsættet med søndagsdessert blevet skærpet, og det hedder nu "søndags-bær-dessert" for at bringe bestanden lidt ned. Eller faktisk meget - for lige om lidt vælter det ind igen med høst.

I går blev det til en krumle-kage med hindbær, brombær og æbler. Det KAN være behageligt at rydde op...

lørdag, marts 13, 2010

Chokoladeknappen

Vi var i Billund og hente Anne og Duncan hjem... MED chokoladeknappen, som vi har længtes efter uden at vide hvem det var. Nu var de her, pludeslig, og med en kæmpe velkomst-kommité. Det var fantastisk, klump-i-halsen-agtigt at gå og spejde efter dem igennem glasruden. Pigerne var spændte, og havde siden vi stod op sagt "hvornår kommer Samuel"?

Og så kom de ud til os alle sammen. Jeg synes dette billede tangerer "årets pressefoto" (specielt fordi året er så nyt endnu). Anne og Samuel kom roligt ud til os alle - og et spejlvindue kom pludselig til at se ud som et billede på væggen - et billede med alle de ventende, spændte familiemedlemmer og venner. Det hele lidt kaotisk, fyldt med flag - danske og engelske - banner, hoveder og dynamik. Jeg er vild med det billede - og jeg har selv taget det!

Og han tog det så pænt, ham Samuel. Han havde endda overskud til at smile til os. Jeg har et utal af billeder af folk der nænsomt stryger ham på kinden.
Han var smuk og dejlig, og specielt Anna blev vist lidt forelsket. Det gør heller ikke noget, for indtil videre har hendes forelskelse været i Duncan. Det har jo givet os lidt betænkeligheder ved at kunne li' Anne så meget, for flerkoneri er endnu ikke en mulighed... Men Samuel, han er da lige til at blive helt forelsket i.
Thilde - hun fik sig nogle kager. En hel del faktisk. Og på vejen hjem var der helt stille i bilen. Jeg tror børnene sover, da det tørt kommer fra bagsædet: "Jeg har spist 100 kager - mindst!"... Det tror vi på!

mandag, marts 01, 2010

KolortelandNEWS

Sørens osse! Det skete igen! Jeg glemte at skrive et kolortelandNEWS i tide, for at det kunne ligge i den rigtige måned i kalenderen.... 2010 har slet ikke haft et NEWS endnu. Det er pinligt! Ihvertfald synes jeg det er irriterende at have så travlt, at tiden forsvinder. Det sker nogle gange om året (eller faktisk hver dag), at vi har så travlt, at vi snurrer rundt om os selv. Med hvad dog?

Tja, jeg fandt pludselig ud af at det var fastelavn. Jeg der de andre år møjsommeligt har siddet og syet i ugerne op til. Jeg tog en hurtig beslutning i år, og manipulerede dem til at tro, at de gerne ville være det samme som sidste år. Dermed også et spinkelt håb om at modtage Hornslet-award for fineste udklædning ligesom sidste år, men blot med den forskel IKKE at gå fra pladsen før det hele var afgjort, så vi også kunne modtage præmien...


Lad os bare konkludere, at planen slog fejl. Ugen op til fastelavn lå pigerne med ondt i ørene og feber, efterfulgt af mig og pigerne med ondt i ørene og feber... Lørdag kravlede vi ned i byen, Thilde som kaktus, Anna som hurtigt-improviseret-bondepige, og Mikkel og jeg som det tynde øl. Lørdag eftermiddag blev Mikkel syg... og vi lå derfor alle hele ferien brak og så Barbie-film.

Vi har lært følgende:

1. Lad være med at planlægge at du skal bygge på 1.saleni ferien, det bliver alligevel ikke til noget.
2. En 3-personers sofa er helt klart for lille, når man er 4 - også selvom de to af dem kun er i halv størrelse.
3. Penicilin er en god opfindelse, og vi havde rig mulighed for at afprøve hvilken farvorit-yoghurt hver især har.


Omkring 6. februar blev det til en tur til Silkeborg, da farfar Uffe havde fødselsdag. Det var superhyggeligt, og en dejlig kold søndag formiddag gik vi en tur ud på en stivfrossen Silkeborg Langsø. Det er ikke så tit man oplever det, og pigerne syntes det var sjovt. Det gjorde vi andre osse.

Der var lavet en stor skøjtebane rundt, turen tog 45 min at gå, så det var pænt stort. Det var lige før vi havde lyst til at ønske os skøjter, og Anna har besluttet at hun både vil ønske sig ski og skøjter i fødselsdagsgave - måske vi kan få det billigt der i juni?

Vinterferien forsvandt som sagt i dynerne, men en enkelt dag ude blev det alligevel til. Den sidste søndag besluttede vi at gå en vintertur, for vejret var så smukt. Der blev pakket picnic-taske med varm kakao, hjemmebagte cookies og varmt tøj.
Det var monsterglat, og vi gled rundt. Da vi kom til det åbne landskab blev det hundekoldt, og sneen var rigtig dyb. Vi sled for at få slæderne til at køre, og vi anede at denne tur ikke helt ville blive det vi havde troet.
Mens vi går kommer der 23 hvide svaner flyvende forbi. Så bliver det vist ikke mere idyllisk, vel?

Humøret var stadigvæk højt, og tanken om varm kakao og cookies lunede. Men det var hårdt og koldt at gå, og ungerne blev mere og mere mugne. Vi kom præcis til mit 1 km mærke på løberuten inden vi opgav og satte os ned for at proviantere.


Det var skønt, og efter optankningen virkede det som om at det nok skulle gå alligevel. Maverne var lune og ny energi flød...


Alligevel endte hjemturen som noget fra "Det lille hus på prærien"... man skal høre vindens susen for sig, en far (bredskuldrede Mikkel "Charles Ingalls" Gaarde) der slæber på en slæde med knækket snor, med en stor hylende unge i. Mor Lina "Caroline", slæbende på lille unge der helt har mistet sine lemmers fulde brug, i en strøm af snot og tårer. Tabte vanter, en mor der vender om for at redde den fra det knæhøje sne, unge der skriger... og alligevel bliver de alle reddet til idyl.
For Thilde fik en snetap at sutte på... hvorefter Anna (som stadigvæk er temmelig muggen) surt siger "det må man altså ikke, nede i børnehaven siger de at der kan være fuglelort på dem"!...
Nå meeeen... det er jo også rigtigt. Hun er så klog. Men prøv lige at vriste den elskede istap fra Thilde? Hellere tage et par dage med maveonde så, blev konklusionen.

Og efter denne sindsoprivende fortælling, ja så er der ikke så meget mere at sige. Vi er indendøre. Kigger ud på snevejret. Har bygget en enkelt snemand. Leger "Shanes verden" med limpistol og gamle toiletruller. Bager kager, laver kødboller og bager croissanter der ser lækre ud, men som bliver tørre når man vender ryggen til. Vi snotter og hoster, gør pletvis rent. Mikkel murer det sidste ovenpå og har fået tapetseret pigernes værelser.
Vi har mus alle vegne, og særligt i Thildes Harry-Potterværelse under trappen, og resultatet er, at Thilde er flyttet ind på Annas værelse, til begges store fornøjelse. De har faktisk besluttet at de også vil sove sammen ovenpå, og så have et legeværelse.. Det er skønt! Kun 1 godnat-historie, et sæt-jeg-vil-høre-tre-sange-fra-oldemors-højskolesangbog, et sæt fadervor. Og de har det endda godt med det...
Jeg tror vi overlever!