Framnäs

Årets sommerferietur gik igen i år til Sverige. Framnäs, nærmere bestemt, tæt på Gränna. Og der hvor vi har holdt ferie de sidste to år. Så det var et dejligt gensyn at komme derop igen. Og for hvert år kan vi mærke at børnene bliver større - i år så vi knapt begge unger, der bare havde travlt med at lege med kusinerne Simone og Adea, og grankusinerne Isabella og Natasha. Thilde siger stadigvæk dagligt "må Isabella komme hjem og lege med mig i dag?"... det er svært at forklare at Bornholm og Hornslet ikke lige ligger ved siden af hinanden, så man kan lege en eftermiddag.

Efter en dejlig sejltur ankom vi sent til Framnäs. Vi fik plads i Solstugan, som vi ikke har prøvet at bo i før. Anna og Simone fik lov til at dele et værelse, og i bedste Madicken-stil med småblomstret tapet og fine gamle møbler, kunne de to piger selv stå op hver morgen og selv tage tøj på. Det var lykken!

Det blev også til solskins-strik på bænken i pauserne ind imellem alle måltiderne. Mandag tog vi ud og sejle i kano, og Mikkel kørte både kajak og tøser ned til Sjöstugan til stor glæde for pigerne der grinende sad og bumlede rundt bagi bilen.

Vi havde fået kaffen med i bedste stil, så der var selvfølgelig 3 slags kage, kaffe og saft til ungerne. Vi sejlede ud til kanalen der forbinder Ören og Bunn, de to søer i området.

Tirsdag var der besøg til os, farmor og farfar stoppede til en overnatning på vej til Norge. Det nød vi alle rigtigt, og vi tog en tur til Röttle hvor vi stoppede og kiggede på Rasmus-kvarn, en gammel vandmølle der malede mel.

Her købte alle de bageglade mel og kiggede på møllehjul der snurrede rundt.

Det blev også til en lille badetur i Vättern ved Röttle havn. Det blev vådt både pga søen og regnen. Men det var alligevel dejligt varmt og pigerne nød at dyppe måsen.

Onsdag tog vi til Gränna bare os store piger. Vi gik på café og drak kaffe og sodavander, købte polkagrise og kiggede på at de bage knækbrød. Onsdag stod den også i sportens tegn, Mikkel besluttede sig for at deltage i Framnäs' første bi-athlon som bestod i at svømme over søen og løbe rundt 9,5 km. Billedet er taget de få sekunder inden han løber over målstregen, med en Thilde der løb ham i møde med de indplukkede blomster til sejersherrren nummer 2, kun slået af en 18-årig atletikudøver. Mikkel var stolt - og det var vi andre også!

Resten af dagen gik med polkagris-nydelse af første karat.

Annas store drøm for ferien var "at være på bjerget og lave skumfiduser", så derop måtte vi også en torsdag aften.

Det var vist lige så godt som det skulle være. Anna og Simone havde taget Mats - madfars - datter Alicia med, og aftenen gik med blandt andet at synge Pippi Langstrømpe-sangen. Da jeg spurgte Anna om Alicia så havde lært Anna at synge den rigtigt (på svensk. underforstået) udbrød Anna "Nej, hun kunne den slet ikke, så jeg lærte HENDE den"... så nu kan Alicia synge den på Annas hjemmelavede svenske udgave. Alicia havde fortalt sin far at det slet ikke var slemt, de snakkede ikke kinesisk... så lidt dansk-svensk udveksling blev det også til.

Og pludselig var det sidste aften med lejrbål og pølser. Mikkel og jeg havde været ved Saga for at bade, og kom lidt sent tilbage til hovedhuset. Og bedst som vi kommer travende kommer Anna, Isabella og Thilde den anden vej, Isabella med en Thilde der var pakket ned i klapvogn iført nattøj! De var bare klar!
Der var masser af underholdning, og det blev temmeligt sent for nogle småpiger, men de holdt flot ud og ventede på pølserne.

Og så var der to overnatninger foran os. Vi pakkede vores ting på Framnäs og fulgtes med Lotte og Kristian og pigerne til Jönköping hvor vi endte i IKEA til en afskedsmiddag. Vel affodrede gik vi til bilen.. og derinde, i bilen, hvor regnen bare stod ned, blev vi enige om at en overnatning i telt måtte være nok. Vi var bare så fyldt op af god ferie at vi ikke behøvede mere. Så vi kørte mod Varberg for at ændre vores billet, og på vejen købte vi lige en avis for at se på vejrudsigten (når vi kiggede ud af ruderne så var det svært at se andet end regn)... Forsidne på avisen sagde noget med "oväret som kommer", og beslutningen stod fast.

Vi overnattede på vores sædvanlige plads ved Hjärtared, og her nåede vi lige at slå teltet op, så stod det ned. Maden blev indtaget indendørs for første gang i teltets historie. Vejret var ikke særligt spetakulært, men det blev til dejlig mad på Trangia, Madicken under soveposerne, badetur i gråvejr og morgenkaffe med tubeost og "Drottningsylt". Alt var som det plejede. Inden afrejse fandt Anna en tudse som hun straks døbte "Junior K", - tilsyneladende fordi navnet var "mega-sejt". Det stakkels kræ blev stor-elsket og båret rundt, sendt på svømmeskole og klemt ned i et Kinder-æg-etui. Til sidst blev Junior K genforenet med naturen.

Formiddagen inden færgeturen brugte vi i et rædselsfuldt og alligevel facinerende supermarked. Her kunne vi proviantere til færgeturen, så der var tanket op med ægge-spil, chokolade og hygge på turen hjem. I år endnu en dejlig tur, og planerne for en tur til næste år rumsterer allerede... de 5 måltider, den manglende opvask, børnene der leger selv, stilheden, naturen, søen og freden lokker.