Hvem skulle tro det? Vi har i 2 måneder kæmpet med at få Thildeberg til at spise, hvilket har resulteret i panderynker og hyl. Vores Bente-sundhedsplejerske spurgte "har hun sagt hvorfor har I ikke givet mig det noget før?", tværtimod kan vi sige at hun har sagt "hvad skal jeg dog æde det for, når jeg nu er så godt tilfreds med bryster?".
Men så i fredags, efter en snak med sundhedsplerskekontoret efter en sygemelding af vores Bente, så fik jeg at vide: "hvis ikke man er sulten, så er den nye mad måske bare ikke så interessant. Hun skal bare ikke have så meget mælk, så kommer sulten og interessen". Det er jo hårdt at sulte sit barn, men resultatet kom forleden, hvor skeen ligepludselig blev hapset. Ikke at hun æder på samme niveau som Anna, der på dette tidspunkt spiste grød morgen, middag og mos til aften. Og vel at mærke hele portioner. Thilde rører kun 1/4 af den halve portion jeg laver....
Og i går var der grin over hele linjen efter lidt hirsegrød, så jeg tror at der endelig er hul igennem. Forhåbentligt kan det betyde at hun kan sove lidt længere og tungere - til glæde for moren også. I går stak jeg min personlige rekord de sidste 26 år, og gik i seng kl. 19:45. Faktisk kan jeg sige at jeg sov FØR mit 2½ år gamle barn.... Men det var skønt, og jeg føler mig lidt mere udhvilet denne morgen. Jeg er næsten frisk til at drage i mødregruppe...
Måske boostet også skyldes den sunde og nærende aftensmad, der er det ultimative forårstegn: Blinis med stenbiderrogn! Hvor skønt at bage en kæmpe portion pandekager i går eftermiddags, give Anna et par stykker med ud i haven, ordne stenbiderrognen og så sidde i den forsvindende aftenssol med sin dejlige mand, dryppe cremefraiche og rødløg ud over hele herligheden... UHM!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar