Lidt af hvert...

Så er det endelig forår, og jeg har nydt det ekstremt lækre vejr i går. Anna og jeg var i haven (Thilde var også i haven, men hun sov). Vi såede purløg og kørvel, vel vidende at det er mindst 14 dage for tidligt - men jeg havde nogle gamle frøposer stående, så vi prøver lykken mens vi venter på at jorden bliver ordentlig varm. Vi drak også saftevand og kaffe, og Thilde fik en flaske mælk i den varme forårssol. Virkeligt dejligt!
I går aftes var det også en smuk aften, og Anna fandt en Morfar-stjerne, som vi har taget et billede af. Han sidder deroppe bagved stjernen, og smiler.... Og heldigt nok er det den første stjerne der tændes på himlen.


Søndag var vi til Kaares 3 års fødselsdag, og det var en yderst oplysende dag. Det betød nemlig at jeg fik tid til at snakke med min Faster Anna Lise, og hende har vi jo ikke kunne snakke om alt med - ihvertfald ikke mens far levede. Nu var der fri bane for at høre hvorfor far var blevet skilt dengang da ruder konge var knægt - og var rejst fra sine to børn, uden at se sig tilbage. Vi har jo aldrig fået noget at vide om vores to halvsøskende, det jeg har vidst indtil far døde var at de hed Lars og Susanne. Og deres eksistens kom endda først frem for mit lys da jeg var ca. 12 år gammel.

Men ikke om det viser sig, at min far mødte min mor FØR han var skilt? Se det er oplysninger som der absolut ikke er blevet reklameret med i hjemmet - og det er meget mærkeligt, for mine forældre var jo altid så pæne og fornuftige, så rigtige. Det er både godt og skidt at opdage, at de ikke altid har gjort det "man" bør, for på den ene side er det jo utopisk at tro, at de ikke også har trådt ved siden af. På den anden side er det jo fint at finde ud af, at de trods alt var mennesker - ligesom jeg selv. Pludselig skal jeg ikke leve op til et ideal, et fejlfrit ideal - nu er der plads. Men samtidigt har jeg en mærkelig smag i munden, for var min barndom så baseret på en løgn? Var kernefamilien ikke så kernestabil alligevel? Min mor har altid beskrevet at hun mødte min far i toget, og han så så sød ud - hvilket er meget smukt. Men det bringer alligevel en anden dimension til billedet, at han var gift og havde små børn.... Men lad det nu ligge, vi får se om vi får en kontakt til dem. Jeg kunne ihvertfald godt tænke mig at få opklaret det sagnomspundne og uklare som den del af min fars arv er. Men jeg forventer intet, måske fordi jeg ingen viden har.


Og mens vi bliver i familiearvsdelen, havde jeg en pudsig oplevelse i går. Jeg har lææææænge forsøgt at få min gamle hjemmeside www.linagaarde.dk op og køre, og endelig kunne det lykkes! Men jeg vil jo også gerne tilbage på google, når man søger på både Lina Bonde Gaarde og Lina Gaarde, og det virker altså bare ikke - til gengæld fandt jeg pludselig mit eget navn (og Mikkels) i en fremmed mands slægtstræ! Og billeder af min farfar og farmor - så jeg fik mailet til ham og kan nu opdatere hans aneforskning. Og så kan jeg jo planke hans slægtstræ til mit, for vi er jo i famile laaangt ude. Noget med hans oldefar, og min farfar var søskende.... pudsigt!

Og så er der jo børnene. Den ene hyler, den anden vræler. Anna er inde i en "baby"-periode, dvs. at hun ingenting kan og slet ikke hvis man beder hende om det. Hver morgen er en pestilens, hun skal slææææbes op og have tøj på (og vi synes endda at vi er pædagogiske jeg-hører-mit-barn-agtige når hun får lov til at få nattøj ned og spise - hun har endda fået lov til at få natkjole på om til Heidi). Hun tuuuder og tuder lige så snart hun ikke kan trumfe igennem; det kan blandt andet være når vi ikke vil bære hende op ad trappen, ikke vil lukke døren til hendes legehus, ikke vil holde hende i hånden nede i sandkassen (med andre ord: når vi laver alt muligt andet end at kigge på og beundre hende).



Thilde derimod har genfundet sit gamle jeg, og holder nu fest om natten ligesom i de gode gamle dage. Jeg er oppe op mod 7 gange hver nat - hvis det er nådigt kun 3-4 gange. Jeg er ved at blive sindssyg over det, og det værste er at hun også vågner og hyler om dagen. Derfor bliver det ikke til meget søvn, jeg har droppet alt det der ligner.

Så billedet er absolut taget i den brøkdel af et sekund hvor de begge ser harmløse ud. Hvis jeg satte dem til salg her på internettet, skulle det være det billede på dåsen - det sælger, og man kan ikke høre dem.


Som et plaster på den itugnavne nattesøvn (tak Steffen Brandt), så har jeg sidste tirsdag investeret i et Snowdrop Helga Isager strikke-eventyr. Meeeeen - nu er jeg færdig, og jeg er ikke tilfreds med størrelsen. Der er ikke nogen vejledende størrelse, så jeg gik ud fra min normale m/l, men jeg synes altså at den er lidt sæk-agtig. Enten skal jeg strikke den i top-udgaven istedet for kjolen, eller også skal jeg optimere pasformen med lidt indtagninger i ryggen, så den bliver Lina-formet.... men det er surt at skulle trevle hele kjolen op - den er 80 cm lang! Øv da også, det kunne være jeg lige skulle tage en pause fra den....