Jeg vil lave om... som kvinde må man bare en gang imellem flytte rundt. Som teenager kom det naturligt, når stilen og fikseringen gik fra Jean Michel Jarre til Beatles til Pink Floyd til... Idolbilleder flyttes.
Nu bor jeg i hus. Jeg (eller rettere min mand) bygger om, og jeg planlægger. Her skal der være det ene og her det andet. Jeg kigger på fede knager og sjove farver, og planlægger. Lige indtil at det skal købes eller flyttes. Min mand siger nej - og hvad nytter det at jeg har 6½ års uddannelse som arkitekt, når nu manden godt kan blive enten "økonomisk bevidst" (som han selv siger det hedder, modsig ham ikke) eller han synes det bare er for grimt eller mærkeligt.
Så nu vil jeg flytte om på bloggen. Den er min! Og jeg bestemmer. Men alligevel bliver jeg i tvivl? Har prøvet at rokere om, finde andre farver. Kan ikke finde ud af at lave mit eget billede som overskrift, og det er måske også fint nok som det er... man ved hvad man har og ikke hvad man får.... Giv besked - hvad siger I?
3 kommentarer:
Kære Lina! Kolorteland er en herlig blog, som jeg følger med glæde. Som du nok kan regne ud, så kan jeg godt li' det nye udseende. Måske er farverne, du skriver lidt for mørke - men den sorte baggrund er flot! Ja, det er skønt, at man kan gøre, som man vil på sin blog - det er et frirum.
Hmm.. Ja, egentlig kan jeg jo godt lide dine normalt lyse farver - mest fordi, det fremhæver dine super fantastiske billeder.
Knus Kathrine :-)
- Jeg følger nu alligevel med, uanset farver :D
adr..bdr... alt for konventionelt til dig og til indholdet på kolorteland. Der skal være mere pippi langstrømpe og kreativt rod!
knus Louise
Send en kommentar