KolortelandNEWS

Juni måned er gået, de lyse nætter er her, og vi er nået til noget af det bedste i løbet af året: Sommer!
Vi brugte Skt. Hans i børnehaven, Thilde som Spiderman og Anna hængende fra træerne. Det var endnu en gang en rigtig dejlig tradition, som vi heldigvis kan nyde et par år endnu, mens Thilde går i børnehaven.

Og sådanne aftner skal jo bruges i det gode klatretræ sammen med andre gode venner. Findes der nogen bedre måde at bruge en aften på?

Det skulle da lige være at fejre fødselsdag i Djurs Sommerland, hoppende i trampolin mens man laver noget kung-fu-agtigt spjætten rundt....

Eller susende ned af "Colorado River" sammen med lillesøster og far....

I gang med at lave kæmpestore sæbebobler....

.... der springer hurtigt, med et kæmpe plask!

I karrussel med en noget køresyg farmand, og en mor der takker sin skaber for at det IKKE var hende der blev valgt til denne forlystelse....

Eller i haven, i gang med at fejre sin 6 års fødelsdag sammen med gode venner...

...Duncan og Samuel (som faktisk hedder SaMUUUL, når man er snart 4 og bliver sur over noget)...

..og Anne og Samuel, som godt kunne lide både boller og lagkage...

En god dag slutter også gerne med en iskold smoothie, som nydes i fulde drag....

Derimod sluttes en dårlig dag gerne på denne måde: med en dyne over de ny-opererede ører som nu lukker alle lyde ind. Det kan godt blive lidt for meget, med alle de indtryk.

Forældrene synes det godt kan blive lidt for meget med alle de dræn, som vores børn skal have. Vikar-ørelægen sagde sidst, med trøst i stemmen, at de fleste efterhånden vokser fra det ved 4 års aldren. Vores ældste datter er lige fyldt 6, og fik dræn for 3 uger siden... og i går var det så Thildes tur. Nu har vi prøvet det 7 gange i alt, men dette er første gang en af vores børn er blevet rigtig dårlig af at ha' været i narkose.

Det lille pus brugte en hel dag på sofaen, udstyret med spand og dyne... kl 19 vågnede hun op, åd to store portioner havregryn, og begyndte at snakke som sædvanligt! Vi var glade... lige indtil hun begyndte på at sige "hva' sagde du" - fuldstændigt som hun plejer.

Måske det var sidste tur, men om ikke andet, så er vi nu så gode venner med narkoselægen, at vi kan udveksle minder om Sverige. At han sidder og hyggesnakker med os, indtil næste barn skal ind. Og ørelægen, hende sludrer vi også med, kontordamerne,de kender ungerne ud og ind.

Meeen, lad os håbe på at ørerne fra nu af virker som de skal!