Stolt!

Igennem flere måneder har der stået kamp på dagsordnen herhjemme. Jeg syntes jeg var jordens sureste mor, som ikke lavede andet end at skælde ud og skrubbe gammel havregrød af vores møbler. Når maden kom på bordet, mad som jeg med kærlighed og tid havde stået og kokkereret, med de største hensyn til de evige pastaønsker, så stod den på hylekor og brok. Adskillige gange er jeg grædefærdig gået fra bordet, fortvivlet over mig, mine børn og vores familieliv.
Når der skulle leges efterlod det et tykt tæppe af legetøj, dryssede pailetter, overmalede borde og børn (nårh ja, det gør de stadig). I weekenderne syntes jeg faktisk at jeg gik baglæns. Så var det, at jeg for nogle uger siden tog beslutningen at mine børn nok var mugne, fordi jeg var muggen. Jeg slap tøjlerne efter jul, og besluttede at vi ikke skulle nå noget nævneværdigt. Jeg har ikke gjort rigtigt rent i et par uger. Bevares, der bliver da renset nogle overflader, men det der med afspritning og renskurede sterile overflader er droppet. Til gengæld har jeg drukket meget kaffe, og strikket en del.

Og så er det, at mine børn bare kan selv. Det hele. De har leget hele weekenden i timer uden det mindste. De har leget sammen og hver for sig. Thilde nød hvordan hun halvnøgen kunne ligge på ryggen i svanestolen med en afgnavet pandekage i den ene hånd, og min mobil der spillede en eller anden sang i den anden. Imens hun tog den ene karruseltur efter den anden.

Anna, hun forbereder. Farfar har fødselsdag snart. Og det skal fejres. De mest skattede klistermærker er fundet frem. Perlerne og tusserne. Hun har været i gang længe, og selvom gavebunken ikke er ret stor endnu, så fylder det. Hun brugte weekenden på at skrive og spurgte til det ene bogstav efter det andet "hvordan skriver man...?". Jeg behøver ikke vise det længere, men kan forklare eller pege på vores plakater med "Danske statsbaner". Men så, her til morgen, kom hun og skulle vise sin far hvad hun havde lært i weekenden. Hun satte sig ned og skrev, uden nogen voksne og uden at kunne læse det nogen steder. Det kom bare ud af hendes egen hukommelse og hjerne. Det er da et mirakel hvad der sker derinde!