Maj

Jeg elsker maj måned. Den plejer at være fyldt med sol, varme og rigtigt forår. Og mest af alt elsker jeg maj, fordi rapsen blomstrer. Det dufter sødt og varmt, og en lille smule for meget. Men kun lidt, og det er til at holde ud.
Landskabet bliver forvandlet med klatter der lyser kraftigt op, imellem alt det blå og grønne. Det frisker op. Og gør glad.

I mandags tog dagen en pludselig vending. Jeg tog en lukkevagt, og min korte dag blev lang. Kor blev aflyst, så det var til at holde ud. Og bedst som jeg er på vej hjem, fandt jeg ud af at Anna var helt utrøstelig. Hun savnede sin veninde fra børnehaven der er blevet sendt videre til skolen i april... hun har været på en kold tyrker i en måned. I mandags var grænsen for savn vist nået. Så jeg kørte hjem og hentede Anna, vi tog ud og storshoppede på vores ugentlige indkøbstur, og så kørte vi ud i det blå, bare hende og jeg. Vi havde købt juice og sodavand til at tage med i bilen.

Vi fandt denne skønne raps-mark, og jeg gik ud for at tage billeder. Anna sagde at bondemanden blev sur, og at det måtte man ikke. Jeg prøvede at forklare at man som regel godt kan snakke med folk, og hvis de blev sure, måtte man bare sige "Nåh"... Hun blev ved med at være bange og fokuseret på at vi lavede noget der var slemt og forbudt. Jeg sagde til hende at hun ikke måtte glemme alt det dejlige der var at opleve - duften og farverne, de store høje blomster, det dejlige vejr og den varme sol. Vi gik stille tilbage til bilen.

På vejen hjem i bilen siger hun pludselig:

"Det var en dejlig oplevelse Mor, det var en rigtig dejlig dag. Det duftede, og solen var dejlig, og jeg synes det var skønt"... nårh ja, hun forstod det vist.