Anna leger med "the real thing"... hun løfter, aer, kæler og humser rundt med Trunte. Nogen gange synes jeg at kunne ane et "hvorfor-endte-jeg-nu-her-igen" blik som Trunte sender mig. Det ser lidt surt ud kan jeg sige. Men hun elsker det også, for hun lader sig tilsyneladende bære rundt uden at kradse eller bide. Det kunne hun jo bare vælge at gøre, hvis det blev for meget.
Trunte har fundet glæden ved udelivet. Hun render ind og ud som det passer hende, og er tilsyneladende også komme over den værste frygt for naboens små hunde. Hun sidder nogen gange helt henne ved hegnet og kigger på dem - andre gange foregår det ude på græsset. Hundene gøer og vil lege med hende. Trunte ser med lige dele fornærmelse, frygt og interesse på dem.
Når man har været ude, endda hele natten, spankulerer hun ind for at snuppe sig en lur. Enten på egen stol, eller i mit tøjskab. Hvis hun kan snige sig derind er der lunt og godt i alle mine sweatre... eller mine strømper. Pyt med at der er kattehår over det hele, synes hun at tænke. Det højner vist bare oplevelsen.
Luren varer tilsyneladene indtil vi kommer hjem igen, hvor hun søvndrukkent kommer ud og gaber. Og render rundt mellem vores ben.
Og derefter kan hun godt klare en enkelt lur mere, andre gange render hun i haven sammen med os. Men hvis Mikkel kommer, styrter hun ind i huset. Hun gider heller ikke komme når han kalder eller fløjter. Men mig og så Anna, så kan hun nok komme - hvis hun altså gider.
Og når det så er sengetid for alle piger, så kan man være heldig at blive puttet af en Anna. På skind, ligesom i børnehaven. Trunte har sin yndlingsstol med en rest fåreskind som bare er godt. Anna ved hvordan man gør sådan noget rart at ligge på. Og så læser hun højt af bogen "Ved havet", for så kan hun jo fortælle Trunte: "Her er nogen fisk, og herovre er der også nogen fisk"... Hvem vil ikke gerne være kat?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar