torsdag, marts 31, 2011

KolortelandNEWS

 Marts måned - den første forårsmåned. Med sne, frost, kulde, samt varme, sol og spirer. Marts indeholder det hele - også i år. Arbejdet med haven er endelig skudt i gang. Der er blevet revet, ryddet, kørt på genbrugspladsen med gamle grene og hentet nye forsyninger af kompost. Drivhuset er ordnet, har fået nyt jord. Vi mangler stadigvæk at hente hestepærer, men det kommer nok. Spirerne er på vej i vindueskarmen, og små salathoveder står i drivhuset - overlevet siden sidste efterår i en bakke i et hjørne. Nu har de fået plads, vand og jord. Jeg glæder mig allerede. For jeg har lovet mig selv at forkultivering ikke behøver kun gælde ting der skal videre ud i bedene. Man kunne jo også så de elskede krydderurter, dild og koriander, og få noget før normalt. Salat tidligere end ellers. Radiser... Imens kan alt det andet stå og spire som det plejer på hylderne.
Den har stået på "tøm fryseren" så der bliver plads til næste læs - vi drikker de sidste liter hyldeblomst, hyldebær og solbærsaft. Og fylder fryseren med birkesaft.

 Der er forsøg udi flødeskumskage-frembringelse. Det elskede gåsebryst skulle prøves. Jeg kan godt anbefale gåsebryst, men absolut ikke at man laver det selv -  mest af alt fordi jeg fik 16 stykker, og det endte lidt kvalmt inden de var spist.

Jeg har købt en gammel rejse-skrivemaskine til pigerne. De sidder og kigger på det mageløse stykke mekanik sådan en er. Nu mangler vi bare et nyt farvebånd.
Og der er blevet bagt til den store guldmedalje. Det hjemmebagte rugbrød har fået en renaisance, ungerne spiser det pludselig gladeligt, og det er skønt. Ny opskrift er altid godt, jeg kan ikke anbefale "Meyers bagebog" nok - den er helt fantastisk, og jeg føler mig som toppen af evolutionen når jeg står med et flot, hævet og luftigt brød med gylden skorpe og blød, saftig krumme....

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg har også bagt rugbrød efter Mayers bagebog, men skorpen "lettede", hvad skyldes det?
Knus Ingrid

Lina sagde ...

Det skyldes vist at det skal hæve længere tid på køkkenbordet. Jeg tror det er fordi det simpelthen får for meget varme og ikke "følger ordentligt med". Jeg plejer at sætte det ind når det er helt blævrende...
Kram

Anne Thompson sagde ...

Hvor ser Thilde dejlig ud med sit store hår og koncentrerede ansigtsudtryk!
Det er muligt, det blev kvalmt med alle de gåsebryster - men nøj, hvor ser de lækre ud! Du skal være velkommen til at lave dem en dag, vi er flere om at spise dem ;-)

Ane Kathrine Thorgård sagde ...

tak for tippet om Meyers Bageri - jeg købte den i Bilka til 75 kroner og jeg glæder mig til at prøve noget fra den. Dejligt med et tip om en god bog.

Lina sagde ...

Den er guddommelig, den bagebog! Og med en MUM-røremaskine er det så tæt på bagedrømmen som det kan være, bare tryk på knappen og den ælter løs.... ahhh!