Trunte, vores søde kat, blev importeret til hjemmet. Hun tog sin del det første år, og kunne på den måde afbetale sine dyre vaner indenfor katteknas (hun er ikke bare kræsen, men mega-kræsen - kan kun spise de hele katteknas, dem der er i stykker smider hun ud).
Sidste år var der ikke mange muse-fangster, til gengæld fik vi en del gråspurve indenfor... I går fangede hun så årets første mus. De har kravlet i væggene de sidste 2 uger. Larmet, gnavet og bare givet mig kuldegysninger ved tanken om brandfare... Det var en sød baby-mus - men en død baby-mus. Musen på billedet er ikke nogen baby, men en vi så i sommerferien i Sverige.
I dag skulle jeg bage to brød. Jeg tager fat i min bageplade i skuffen under ovnen. Og vups, ud hopper en stor, fed mus!! Jeg er ikke bange for mus, men jeg skreg som en hausfrau fra 50'erne, for jeg blev simpelthen så forskrækket! Jeg stak jo nærmest fingrene ned i den (kunne ihvertfald mærke den sprælle).
Trunte? Hun sov. Var nødt til at hente hende og prøve at klemme hende ind der hvor musen forsvandt. Hun er ligeglad. Nu sidder hun og skiftevis kigger surt på mig (hvorfor skulle jeg vækkes??) og ud af vinduet på de små fugle der flyver rundt. Jeg synes hun skulle holde fokus indendørs!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar