torsdag, juli 24, 2008

KolortelandNEWS

Du danske sommer, jeg elsker dig! Juli er min absolutte favorit... Tanken om juli kan varme hele året... juli betyder fødselsdag, varme, solskin, svømme - og FERIE! Jeg har haft den store luksus at have 5½ uges ferie denne sommer, og det lakker mod enden... Det samme har juli gjort, og inden jeg så mig om var den væk. Det er første gang jeg har misset at oprette et kolortelandNEWS til tiden, så derfor måtte jeg ind og fuske et gammelt uudgivet indlæg om til dette... datoen ændrer sig nemlig ikke! (det forklarer også hvorfor jeg kan virke synsk og fortælle om ting, jeg ikke burde have oplevet ifølge datoen - det sker jeg skriver videre inden jeg udgiver!).

Med ferien i gang og ungerne i institution en lille uge, blev det til en del børnetøj i symaskinen. Skønt at have tid og lyst! Produktiviteten gav mig en fornemmelse af at ferien ikke er helt spildt på dasen og børnetid.

Den første uge Anna var hjemme kedede hun sig voldsomt. Der var mange ting hun ikke gad, mest af alt at være hjemme - alene med sin familie. Hun ville lege med alle sine kammerater som desværre var på ferie - eller i børnehaven.

Min fødselsdag kom og gik. En dejlig dag med gæster forinden var den fest jeg gerne ville have, og havde selv lagt op til at den rigtige dag bare var som alle andre... Vi tog dog til Randers for at spise kinesisk wok -buffet - jeg er jo helt syg med sådan noget "mongolian barbeque"-noget. Vi valgte den upædagogiske Camilla Plum-model med is til hovedret til børnene for at købe os ihvertfald 15 minutters ro ved bordet. Efter 2 minutter havde Thilde bestemt at hun ikke kunne lide is med pandekager, og så begyndte hun ellers at brokke sig. Anna skulle hele tiden på wc, så det endte i den klassiske forældre-diciplin "skovl-i-fjæset-mens-den-anden-forælder-render-forvildet-rundt-og-så-er-det-min-tur". Til sidst gik vi uden dessert, for vi kunne ikke holde ud at Thilde skulle skrige mere - og at Anna skulle nedstirre flere kunder og spørge dem hvad de fik at spise.

I hjemmet har den stået på opretning af strøer og lægning af nyt undergulv - Mikkel har aset i varmen, og nu kan man rigtigt rende rundt deroppe. Projektet varer jo ved længe endnu, men der er stadigvæk gang i skuden. Nu står den på isolering af det sidste, dampspærre og profilbrædder. Der er blevet bygget vindueskasser... og det er i det hele taget lidt mere gennemskueligt pt.

Og så var der jo vores ferie - den "rigtige" ferie, hvor man er udenlands, spiser fremmed mad og høre folk snakke på fremmede sprog. Dette år gik ture endnu en gang til Framnäs i Sveriges skønne Småland - i Metodistkirkens "semesterhem". Det er den sublime blanding af lejerskole og hotel - ikke for fint, men absolut fremmed og eksotisk. Herhjemme bor vi ihvertfald ikke i grevinde-gemakker (det er testamenteret til kirken af en gammel grevinde engang i 1800-tallet).

Det er ude på landet, der er ro. Der er udsigt til marker, skovsø og 6 måltider om dagen... Det eneste man skal overkomme er at møde op for at spise - ingen andre forpligtelser. I år var det sammen med begge Mikkels søstre og deres mænd. Så Anna fik 6 dage i Marie-paradis.
Den første morgen drog vores lille familie ned for at tage en morgendukkert - og mens pigerne sad og kiggede på Mikkel der svømmede rundt, fangede jeg dette smukke billede af smukke Anna der nyder morgensolen.

Den første dag brugte de voksne tøser på en temmeligt sjov (og udgiftsrig) shoppe-dag. Vi gik alle amok i diverse retro-børnetøjsbutikker (nogen mere end andre), og vi kom hjem adskillige timer senere til mænd og unger, end vi havde lovet. Strategien om, at vi så ville være udshoppede viste sig senere at være helt fejlslået.

Den årlige fotosession med "børn i smukke antikke omgivelser" gav mig knopper, eftersom ingen af mine børn opførte sig særligt eksemplarisk - måske fordi moren heller ikke var særligt pædagogisk? Ihverfald var der ikke nogen fællesbilleder hvor Thilde ikke pillede næse.

Det er ikke til at forstå, for hun er ellers så sød - se bare!

Dagene blev tilbragt i selskab med Mikkels fætter Klaus + familie, så der var masser af børn der passede sig selv, hinanden og masser af voksne der kunne sidde og læse, strikke, sove...
En eftermiddag drog vi på kanotur med medbragt "Fika" (6 slags kage, kaffe, saft til børnene - alt sammen behændigt nedpakket til vores fornøjelse). Vi sejlede over til Axeløen, bedre kendt som Myreøen - en fin lille ø i midten af den store sø. Turen gik rigtigt godt (ud over alle de åndsvage myrer), og begge piger sad pænt stille i kanoen - og de våde bukser skyldtes ene og alene det vand der var i kanoen. Der blev læst "Tante Grøn, tante Brun og tante Lilla" og historien om Hr. Blås båd - så mere svenskt kan det næppe blive. Og så er det jo skønt at komme hjem fra tur, for at gå direkte op og sætte sig ned for at spise endnu et aftensmåltid... ah, ferie!

En aften var der skumfiduser for alle pengene på det nærliggende bjerg. Der blev udviklet strategier for ristning af flest fiuser på en gang, og børnene blev mere og mere sukkerspeedede som aftenen gik. Det endelige resultat var, som man næsten kan regne ud - skumfiduser over det hele...

Dagene gik med småture rundt, blandt andet til Tranås og Vadstena, eller med at slappe af og hygge.
Mikkel og Thomas havde medbragt deres kajakker, og det blev til et par småture på søen til dem. Den sidste aften var der lejrbål for alle ved "Sjöstuga" og der blev igen lavet skumfiduser, snobrød og pølser. Vejret hele ugen var det man kan kalde "ustadigt" for det både regnede og var solskin samme dag - den sidste aften var smuk (efter det havde regnet), og som fyrene kom ind, kom der den flotteste dobbelte regnbue.
Og som vi gik hjem, kom den smukkeste aftenhimmel i skumringen. Det var en smuk afslutning på en skøn uge. Framnäs er det som ferie i mine øjne bør være: rekreation. Stilhed. Leg. Mad som jeg ikke selv har lavet. Vand. Venner og familie. Reflektion over hvem jeg er - og hvordan jeg er.

Vi drog mod Värnamo selv, en dejlig by hvor vi også var for 2 år siden - dengang lå jeg i en stegehed bil, højgravid, og brækkede mig. Denne gang var jeg med rundt og spise is på konditori. Det var dejligt at gå rundt i den smukke by, og vi gik ned på det egnsmuseum hvor også Mikkel og Anna var sidst. Her købte vi det skønneste dobbeltdækker fuglehus i svensker-stil, og det glæder vi os meget til at der flytter gæster ind i.

Aftenen blev brugt i Hjärtared, vores absolutte foretrukne teltsted. Her har vi camperet for 3. år i træk, og selvom det småregnede under aftensmaden i det fri, var det dejligt at være tilbage. Da de sidste bidder var slugt i al hast, begyndte det for alvor at regne... og det fortsatte det så ellers med resten af natten. Inden da blev ungerne puttet til stor glæde - Thilde var fuldstændig ekstatisk over at skulle sove i en sovepose - i et telt! Hun kunne næsten ikke holde op med at grine over det. Og næste morgen følte vi da også at det var en smule latterligt, specielt da vi så
mængden af vand i vores telt! Heldigvis var det mellem de to kabiner med fast bund - men sådan en omgang snask bliver hurtigt slæbt rundt i hele teltet med de to rollinger.

Anna og jeg sov sammen, og hun var jo godt klar over at ferien snart var slut. Dermed var hun også klar over, at hun skulle hjem og hente en kattekilling. Bedst som jeg ligger og sover vækker hun mig midt om natten og spørger: "Mor, kan katte godt lide pinde?"... Noget groggy må jeg spørge hvad hun mener... "jo, sådan at rende efter?"... Og dertil kan jeg kun svare "nej, læg dig ned og sov!". Hjernen var fuldstændigt opslugt af tanken om katten og dens vaner - døgnet rundt.

Vejen hjem ombord på færgen til Grenå var laaaaang. Thilde skreg så hele båden ikke var i tvivl om at her var der et møgbarn. Jeg så flere midaldrende mænd skumle i vores retning, mens deres midaldrende koner kiggede efter mig med et blik der både beskrev ynk, medlidenhed og had. Efter 4½ time indespærret med to mugne, overtrætte og hylende unger var det en lise at kunne lempe dem ind i vores bil og rulle vinduerne op så ingen kunne høre dem længere - og knapt er vi kørt af rampen inden de begge sover som små englebasser... Alligevel lykkedes det mig at indfange et enkelt smukt øjeblik (uden børn).

Vel hjemme igen, 6 tøjvaske og en telt-tørring senere kunne vi drage ud til Rigmor og Erik efter vores kattekilling. Efter 14 dage som en Gaarde-kat, er hun nu en rigtig kælepot som skal lære at man ikke hvæsser kløer i arkitekt-tegnede møbler, at man ikke spiser havregrød direkte ud af skålene på bordet og at mine potteplanter ikke er skabt for hendes fornøjelse (læs: hun æder dem)... Anna render rundt og siger "hvor er den tossede/åndssvage/putte-kat henne (de to første ord kom efter den dag hvor den havde gemt sig en hel dag under de nylagte gulvplader på 1.salen - og hvor Mikkel ikke kunne arbejde der oppe, fordi den var kravlet ned på den 1/4 m2 som han manglede at lægge). Thilde render rundt og råber "Dron-teee" (Trunte) eller "miiiiaaaa-vvvv". Det er altsammen meget sødt.

Og hun er sød... hun jagter rundt i huset på samme tidspunkt hvor musene plejer at holde os vågne - nu er det bare et endnu større dyr der render rundt i køkkenet. Men jeg tror stadig på hende - og hendes muse-evner.

Og så fik vi en dejlig dag i det fynske, nærmere Svinø, hvor vi endelig kom til at møde den lille nye Konrad, lillebror til Kamma og søn af Anna og Kim. Han var rigtig dejlig, og de store tøser legede bare rigtigt godt. Stedet er skønt, og der er mulighed for badning, afslapning og smuk udsigt. Så det blev en hel dag i skyggen under et kæmpe valnøddetræ.

Et besøg fra Claus, Bettina, Kaare og Anne Sophie resulterede i et frygteligt indkøb af gejl til kameraet... Alt for dyrt, alt for fedt... resultatet af en forhandling med min mand der kostede en GPS.

GPS'en fik vi brugt på den næste tur, en Ålborg-tur op til min halv-søster Susannes 50 års fødselsdag-åbent-hus-halløj.


Det var rigtigt hyggeligt, og også dejligt at se hvad det er for nogle mennesker hun omgiver sig med - det siger jo også noget om folk. Da lejligheden var ved at være fyldt drog vi videre op til Anne og Duncan i Måstrup, hvor vi aller nådigst havde fået lov til at slå telt op i haven. Det blev en rigtig dejlig dag/aften/nat/morgen/middag, som blandt andet resulterede i en badetur til Bratten Strand. Her blev der leget til den store guldmedalje, og imens kunne forældrene bade (alene!) og slappe af - hvilken luksus!

Turen hjem var stegehed, og foregik for nedrullede vinduer fra Frederikshavn - og så er der faktisk ret langt til Hornslet (jeg ved godt der er længere andre steder hen, men det larmer helt vildt).

De sidste 3 dage fik vi besøg fra Stenløse, Kristian kom for at hjælpe med at bygge oppe på loftet. Men mændene havde gang i boremaskiner og rundsav, gik konerne og forsøgte at holde 4 unger fra hinanden. Det var ikke gnidningsløst, til trods for at pigerne lige havde været sammen ugen forinden. Men et enkelt idyllisk billede eller to kan man da godt ryste op med...
Og så, pludselig, er ferien slut. Ungerne skal i institution igen, og min sidste feriedag er i morgen tirsdag d. 5/8. Så skal man tilbage til trædemøllen igen.... i denne ferie har jeg virkelig fået afklaret mine kompetencer - jeg er god til at læse, ligge i haven, luge, bage, strikke og holde ferie. Det er bare vildt mærkeligt at ingen endnu har opdaget mine kernekompetencer (og dog, min leder har indset at det kan betale sig at lade mig strikke til møderne, for så holder jeg min mund så længe)... Ja ja da, man må vel indse at jobbet skal til, så man kan holde fri.




3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeres børn er godt nok længe oppe !

Kærlig hilsen

Thomas

www.thomasrisager.dk

Tro Håb og Kærlighed sagde ...

Hmmm - det tænkte jeg også lige :-)

Lina sagde ...

Ja... det er fordi jeg kolapsede totalt på sofaen, og nærmest først nu har rejst mig fra lejet...