Denne sommer har moden været præget af kjoler med empiresnit, skjorter med bindebånd under barmen og i det hele taget poset-tunika-kækt-strammet-omkring-hvepsetalje-med-drønlækkert-resultat. Og om jeg er hoppet med på moden...
I håbet om at skjule kødterrassen under flagrende gevandter har jeg vimset rundt denne sommer, og følt mig stor, men alligevel lækker på en sensuel måde.
I dag kom dommen så, da lederen i Annas børnehave kom til at nævne at jeg da vist snart kom til at sidde og slappe af derhjemme - der kunne da ikke være langt igen fik han vist rodet sig ud i... Altså! Ligner jeg en højgravid?? Eller har han glemt hvor store kvinder faktisk bliver når de er gravide? Hvorfor er det at vi bliver fornærmede over at blive mistænkt for graviditet når vi ikke er det, men samtidig meeeeget fornærmede når man så er gravid, og folk ikke bemærker det? Jeg husker ihvertfald jeg var ret mopset da jeg havde to måneder tilbage, og Annas tandlæge påstod "at man slet ikke bemærker det" da jeg henkastet måtte forklare hende hvorfor Anna hele tiden trillede ned af min mave under tandeftersyn - små børn skal nemlig ligge ovenpå deres forældre i tandlægestolen de første gange.... Altså!
Nå, men nu ryger den kjole så ud, inden nogen af børnene i år kan spørge om jeg ikke snart skal have den baby ud.... Altså!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar