Om små fjorten dage får jeg et helt, dødt og slagtet lam hjem til min fryser. Sådan en basse skal der laves plads til, og jeg går lige nu målrettet efter at få luget ud i kummefryseren. Et altid tilbagevendende problem. Der dukker frugt op fra sidste år, og er det ikke synd ikke at bruge det?? Og hvad var det lige der lå i den der pose, som jeg husker at have stået og bundet knude på og tænkte "det kan jeg sagtens huske" fordi jeg var doven og ikke gad finde en sprittush.
I sommers plukkede jeg 5kg solbær. Ikke nogen idylliske billeder dér, for det var hårdt, uoverskueligt og kvalmt. De røg i fryseren med det samme, med tanke på solbærsaft til forkølelsesstunder i efteråret.
I dag blev det til sidste etape. Jeg fik kogt saft af bærene forleden, men ligesom med så andet i denne tid, strandede det på trappestenen udenfor. Her til morgen skulle det være! Nu står saften og bliver kogt op med sukker, og her dufter af Ribena i hele huset. Solskins-bena... mmmmm.
Saften er tyk, rød som blod og klar til flasker lige om lidt. Jeg tror vi skal have et glas eller to her i efterårsferien... og pigerne synes altid det er sjovt at drikke "blod". Man er vel lidt vampyr....
1 kommentar:
Åh, hvor jeg kender den der tur i fryseren, når der skal ryddes op! Og hvornår lærer man, at skrive på de poser?
Send en kommentar