Godt nytår!

Så skriver vi 2007, og et nyt år venter. Vi har fejret jul i Silkeborg hos Morfar Gunnar, og det var lige sagen. Først var Bedste Margit der og hjalp med at pynte verdens mindste juletræ, så kom Fætter Kaare og hjalp med at pakke gaver op, så var der superlækker julemad, og så skulle vi synge "leluja" (også bedre kendt som "Et barn er født i Bethlehem"). Efter lidt oprydning tog vi over til Farfar Uffe og Farmor Bodils hus, og her fortsatte gaveorgiet et lille stykke tid. Alt i alt en perfekt aften! Og vi glemte ikke hvorfor det lige var at vi holdt jul, selvom min Far ikke kunne overkomme at tage i kirke, vi startede dagen med en vaskeægte fødselsdagssang for... Jesus!

Skulle jeg lave noget om, er det endnu en gang at stoppe gaveregnen. Jeg stod udenfor en boghandel, og hørte en mors snak med et andet familiemedlem, og hun opsummerede:"Jeg har 6 til Jonas, og kun 5 til Kasper, så jeg må lige finde een mere".. Vor Herre til hest! Jeg har i år valgt at købe en dyr gave til Anna, 600 kr, og så gik vi sammen flere om den. For det er ihvertfald endnu ikke antallet af gaver, men kvaliteten der er vigtig. At gaven er fundet specielt til hende, eller mig, eller hvem der ellers måtte få en gave. Hun ville ha' været lige så glad for 3 gode gaver, som for de mange hun fik. Ikke at der er noget i vejen med det hun har fået, hun var meget glad for det hele. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at vores børn bliver vænnet til at det er mængden der er altafgørende. Og at vi som forældre skal dække både de store og små behov - altså både give noget kæmpestort og så masser af det. Jeg håber at mine piger bliver vænnet til at de ting man ønsker sig, er noget man gerne vil have. I dag har vi så mange penge, at hvis vi ville, kunne vi nok købe det meste selv. Men vi gør det ikke, og derfor er store som små ønsker lige gode. Men man får ikke det hele på en gang. Og at samværet er det vigtigste, sangene er vigtige, den dejlige mad er vigtig, turen i kirke er vigtig (ja, hos mig ligger mad før kirke... høm høm), og så får man iøvrigt nogle dejlige gaver. Nåh, slut med brok...

Ovenpå sådan en omgang bliver man træt, og juledagene blev holdt herhjemme i Kolorteland. Vi slappede af, Mikkel var i haven og jeg lavede mad efter min nye Jamie Oliver-kogebog. Og efter et par dages rekonvalens, tog vi til julefest i kirken, til 37-års fødelsdag hos min storebror, til besøg hos Farmor og Farfar, til cafébesøg med veninde-Signe, og så til nytårskalas i Odense... pyhh et program!

Godt vi havde fri, for vi har alt for travlt til at gå på arbejde!

Nytåret var rigtigt dejligt som det plejer. Hos faster Mette (der af en eller anden grund bliver kaldt for Faster Lotte, og omvendt) og onkel Thomas samt kusinerne var det godt at være. Maden var god, gæsterne hyggelige som sædvanligt, og det dejlige er at vi alle ikke gider at holde nytår! Altså sådan noget med at drikke og være oppe til langt ud på natten.. Så jeg kunne endnu et år gå i seng uden at høre den sædvanlige "ej hvor kedeligt, bliv lidt længere". Og det blev da også både til Baileys og et spil Cranium igen i år. Ingen hylende unger før efter 24, så det var næsten som at være børne-fri.

Og hvad skal 2007 så bringe? Nytårsfortsætterne kommer i næste udgave...

Smukke Thildeberg bliver skønnere og skønnere for hver dag. Hvis ikke det var fordi hun gylper mega-meget hele tiden var hun ufatteligt lækker. Men lækkerierene er til at overse, når trøje nr. 3 er på vej i vasketøjskurven, og ungen er smurt ind i mælk fra top til tå. For ikke at snakke om sofaen, moren og faren. Men hun griner tit, og afslører nu at hun har humor. Om hun dog helt forstår den familie hun er landet i vides ikke helt endnu. I morges sad hun hos mig og kiggede på sin storesøster der lavede pruttelyde mens hun hoppede op, rundt, ned i sofaen. Thilde sendte Anna et sigende blik der sagde "Vor Herre bevares, skulle det nu være moderne?". Jeg må egentligt være enig med hende...

Anna derimod synes at Thilde er det mest skønne Gud har skabt. Hun har nu udviklet en høj pibestemme der kun er beregnet til kommunikation til Thilde: "Ej, heeej lille Thilde-berg, har du godt Thilde-B"... kommer det, og så "Ej, ham kigger på dig Anna" (dejligt at kunne omtale sig selv på den måde). Hun er en meget villig storesøster der gerne vil hjælpe med at passe på lillesøster. Og så kommer de overraskende angreb af høflighed også nogen gange. Hun sad en dag med en Rasmus Klump-pixibog og spurgte hvem hun havde fået den af. Jeg fortalte hende at den havde jeg købt til hende engang. "Ej, tak Mooor" sagde hun med den største taknemmelighed i stemmen, mens hun faldt mig om halsen. Skulle det være en anden gang...

Og når man har to børn, så er der hele tiden en at holde øje med. Pludselig har den ene været i køkkenskabet og fundet "larmer" (også kendt som håndmixeren). Og så skal der jo piskes i egne gryder, ligesom Mor.

Det er både skønt og skræmmende at opdage hvor meget de efterligner os voksne. Det er vist bare at krydse fingrene og huske, håbe og bede til at 2007 bliver det år, hvor jeg bliver endnu mere tålmodig, glad, retfærdig, fuld af overskud og rengøringsiver. Hvor jeg i endnu højere grad vågner hver morgen og husker på, at det er mig der er den voksne og derfor har ansvaret og retten til at bestemme nogle ting, men som samtidigt skal forvalte det ansvar med en respekt og ømhed overfor børnene.

De giver mig grå hår, men hvor er de også bare skønne, mine to piger.