Delfinen er landet...

Jeg har jo proklameret at ville ud at løbe med vores cykelvogn under mine nytårsforsætter, da jeg jo troede at vi havde købt en... men det havde vi ikke! I weekenden fik vi så fat i en brugt, kun 2½ år gammel og ingen ridser (det har vi allerede ordnet). Så ungerne skulle ud og prøve "cykelvogn/cykelbil", den ene væsentlig mere imponeret end den anden! Jeg synes Thilde har et ret beskrivende udtryk i hovedet der siger "Altså, hvad er det nu for noget skørt noget I har fundet på... mærkelige hippie-forældre!".

Det var rigtigt fint, vi kørte heeeelt ned til tanken og tilbage igen, og i går blev Anna kørt i dagpleje. Det var noget der kunne passe damen. Om faren syntes det var så fedt vides ikke, han var nødt til at cykle på min lille kone-cykel, eftersom han i et anfald af morskab søndag monterede det ENE beslag til vognen på min cykel (jeg tror han synes jeg trænger til mest motion). Den slags hævner sig som regel... Men han synes jo også han er ved at få "mave", og han vejer også hele 77 kg nu - noget han aldrig har prøvet før....

Og så blev det snevejr! Jeg tror vi skal ud i haven og bygge en snemand, når Anna kommer hjem. Det vil vist være sundt for os alle..

I går var vi nede og besøge min far på Sct. Maria Hospice Center, han havde fået et fint værelse og det så rigtigt godt ud. Det var så nok også det eneste positive man kan sige, fjolset Gunnar Andersen var selv stået op tirsdag morgen for at gå på toilettet, og var faldet og havde slået hovedet på fliserne. Nu er det jo ikke noget nyt at min far har slået hovedet, hele min opvækst husker jeg ham med huller i hovedet - det ene afløste nærmest det andet, og det forklarer sikkert også en hel del... Men spøg til side, så så han ikke ret godt ud. Han lå og sov i sin seng som et lille barn, vi snakkede en 5-10 sætninger med ham, ingen af dem var hele. Måske han bare har fået fred og ro, nu hvor "målet" er nået... Men vi, min bror og jeg, snakkede med den sygeplejerske der har passet ham de sidste 2 eftermiddage, og hun synes det ser ud til at lakke mod enden. Hun sagde at hun ikke ville blive overrasket, hvis han døde engang i næste uge. Det må vi næsten håbe. Bortset fra at Mikkel har skolekomedie, og Claus, min storebror skal på skiferie i Norge.... Vi må vist bare se tiden an.