Så kan jeg melde at min far blev indlagt i går på Silkeborg Centralsygehus. Jeg kunne høre på ham at han lød friskere i går aftes end han lød i går frokost... Måske har visheden om at der sker noget fået ham til at slappe af.
Og der bliver arbejdet på at få ham på Hospice, det var der allerede godt gang i igår. Sjovt nok var han faktisk blevet indstillet i fredags, så vi har ikke været helt galt på den. Det har givet mig noget ro, selvom jeg stadigvæk er ked af at have skændes med Fars kæreste. Men når jeg ved at hans vilje bliver fulgt, så kan jeg nok godt leve med at være den dumme datter der ikke forstår at komme springende lige når der bliver ringet (specielt når der bliver ringet hele tiden). Far er ihvertfald ikke sur på mig.
Nu må vi bare håbe at vi når at få ham på hospice.
Og så skulle det ikke være løgn, Annas dagplejemor Heidi er syg for første gang i dag og i morgen, og jeg syntes det var synd at sende Anna et fremmed sted hen. Hun mærker i høj grad også at overskuddet er lig nul herhjemme... men det er nu også synd at hun skal være sammen med Sure-Mor i to dage!
Og så har jeg slået min storetå noget så skrækkeligt - på barnevognskassen (spørg ikke hvordan man kan gøre det!!).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar