Altså!

Jeg har lige vinket farvel til min mand og min ældste datter. Det var tid til at komme i skole og hen i dagplejen. Som hun sidder der på fars arm, og vinker og siger et højt "faaaar-veeeel" med en lys stemme, så glemmer man gårsdagens og morgenens slåskampe om mad, tøj, ting, legesager og skråleri... Suk hvor er hun dog smuk og stor og dejlig.... og så kan jeg høre ungen forklare sin far: "Mor har ikk' tyk-mave mere, Mor bare gamle"..... Altså!