1. søndag i advent

Så kom tiden hvor man endelig kan jule med god samvittighed. Jeg hader at jule i oktober og november, og det er af nød at jeg sender ønskesedler rundt så tidligt. Jeg hader også selv at skulle købe gaver i december, så løsningen er sådan set god nok - og i år er det kommet så vidt, at vi mangler at købe 2 fællesgaver - og så dem til hinanden... se det er i god tid! Men jeg ville egentligt gerne slå et slag for at nægte at jule før det er jul - altså det der med at købe nisser og rødternet stof i oktober. Forretningerne stiller det frem - og der må jo være nogen der køber lortet. Men hvorfor kan vi ikke nyde efteråret uden at skulle have stukket juletræer og nissemænd i hovedet hele tiden? Vores ALTA har da været i gang i 1½ måned nu... adddrrr!

Resultatet var, at vi i søndags gik "juleamok" i Magasin. Når jeg skriver vi, mener jeg "jeg", og jeg fik købt flere flotte julekugler, og en enkelt adventskrans der kan bruges igen og igen. For når man nu nægter at jule det mindste i november, så kommer 1. søndag i advent ALTID bag på mig! Denne gang fik jeg erhvervet mig en krans, der bare skal pilles frem år efter år, og som man lige kan fikse med lidt ekstra grønt - super smart feberredning!

Ugen op til weekenden har Anna været hjemme torsdag og fredag. Vi brugte dagene på at lave kager, og det blev til 4 store kasser. 3 med vanilliekranse og en stor med peberkager. Anna åd ellers 1/4 af dejen råt, og var temmeligt vild med udstiksformene, men det kunne alligevel godt række så langt. Lørdag og søndag var Anna småsyg, egentligt var hun også temmeligt pjevset fredag. Om det skyldes det store dej-indtag eller om det er den forkølelse der har været over hende i snart 2 uger, er ikke til at vide. Vi er bare glade for at det ikke var i sidste uge!

Vi vovede os også lige en tur i IKEA efter en julegave, og her faldt jeg over noget som Anna bare måtte eje - en himmel til over puderne. Hun fik i september/oktober en masse puder til en pudekrog, hvor hun kunne læse bøger (læs: rive bøger itu). Nu fik hun så en himmel over, og hun var vild med den nye "hule". Vi skulle alle ind og kigge, og hun krævede med bestemt stemme: "Thilde ind og hyg' med mig!", om hun så ville eller ej! Det ville hun heldigvis godt et sekund eller to.

Og når vi nu snakker om hende, så må jeg sige: mage til stille barn skal man altså lede længe efter! Hun ligger bare og kigger, og man skal virkelig stramme sig an, for at komme op med noget hun synes er morsomt. Med Anna skulle vi bare gøre os skildøjede, så var hun ved at dø af grin på nuværende tidspunkt. Vi håber på at Thilde udvikler både mere humor og lidt mere højtråbende væsen, for ellers får hun ikke et ben til jorden her i huset.... Det er ikke fordi hun er utilfreds, hun er supernem - men jeg begynder allerede at frygte at hun bliver sådan en vindtør pind der sidder og snerper i et hjørne i stuen, mens vi andre griner og render rundt og prutter...

Jeg er begyndt i mødregruppe herude i Kolorteland, og det er rigtigt fint. Vi har indtil nu været sammen to gange, og jeg kan konstatere at jeg bare altid er "yt". Det vil med skæbnes ugunst igen være sådan, at jeg er den eneste der har fået kejsersnit (der røg endnu en gang muligheden for at diskutere fælles operations-oplevelser, øv altså ;-)), og jeg kan endnu en gang ikke snakke med om presseveer og hvor meget jeg skulle syes (ihvertfald er det ikke det samme). Og denne gang, hvor det har været så nemt af få gang i amningen, skal det saftsuseme mig vise sig, at jeg er den eneste der IKKE giver flaske! Der var en anden der ammede, men hun meddelte i sidste uge at NU gad hun ikke mere....
Enten er jeg bagefter - men jeg vælger nu at tro, at jeg er forud min tid istedet!