Altså!

Jeg har lige vinket farvel til min mand og min ældste datter. Det var tid til at komme i skole og hen i dagplejen. Som hun sidder der på fars arm, og vinker og siger et højt "faaaar-veeeel" med en lys stemme, så glemmer man gårsdagens og morgenens slåskampe om mad, tøj, ting, legesager og skråleri... Suk hvor er hun dog smuk og stor og dejlig.... og så kan jeg høre ungen forklare sin far: "Mor har ikk' tyk-mave mere, Mor bare gamle"..... Altså!

2. søndag i advent

Så er der allerede gået endnu en uge, og det gik først op for mig i går, at der KUN er 14 dage til jul. Arrghhh! Har vi nu det hele, mangler vi ikke en frygtelig masse gaver, hvor bliver sneen af? Men hov, vi mangler vist ikke nogen gaver - jo, en til Thilde fra Morfar.... det er vist meget nådigt alligevel. Vi mangler også kager, for alle dem som Anna og jeg bagte, de er næsten spist. Der er kun en kasse vanilliekranse tilbage, og en halv kasse peberkager.... hvor er de mon blevet af??

Vi har i weekenden også haft besøg af Kamma og Store Anna, og det var superhyggeligt. Der blev knævret, og vores Anna og Kamma fik faktisk leget lidt. De tog også ting fra hinanden, heldigvis er Kamma et fremmeligt barn der kan sige fra, så Anna fik ikke lov til at løbe om hjørner med hende! Kamma morede sig også godt sammen med Thilde, og syntes at hun var et meget spændende indslag.

2. søndag i advent blev fejret udenfor kolorteland, vi kørte til Silkeborg hvor vi havde en eftermiddagsaftale med BesteMargit og Morfar. For at strække fornøjelsen lidt tog vi tidligt afsted, så vi kunne spise frokost i byen. Vi endte (næsten traditionen tro) på Café Evald, her var der brunch til 128 kr pr. mand. Min sparsommelige (ikke nærige) mand vred sig først, men da der var fri kaffe, juice, mælk og kakao, og Anna fik lov til at spise alt hvad hun kunne uden at betale, så gik vi ombord! Uhm, hvor vi bare åd - vi var nødt til at trille ud. Og både Anna og Thilde opførte sig så pænt, til trods for at de begge var vågne. Bagefter fik vi shoppet lidt julegaver, og så var vi på besøg til både kaffe og aftensmad.

Anna hyggede sig rigtig, hun lavede togbane med BedsteMargit, hun legede med magneter med Morfar - og BedsteMargit klippede Anna - det gik sørme stærkt, men Margit er jo også frisør. Hun blev temmeligt korthåret, men så går der bare desto længere inden hun skal klippes igen. Nogen vil måske mene at hun nu ligner en dreng endnu mere - det er nok en afspejling af, at frisøren har en del drenge-børnebørn hun klipper, og kun 2 piger. Og Anna sad bestemt ikke stille, så der er ingen sure miner herfra, jeg er bare glad for at jeg slipper for at prikke øjnene ud på mit eget barn.

Thilde brugte hele fredag på at sove. Hun sov fra kl. 8 om morgenen, til kl. 14, og så måtte jeg konstatere at hun havde feber. Øv, hun var bare så forkølet, og hun sov, sov og sov. Lørdag var der stadig en smule feber, men det fortog sig i løbet af dagen. Søndag var det som om vi havde fået et nyt barn. Hun var bare så frisk, og hun har helt sikkert taget et udviklingsspring. Lige pludselig er det sjovt at prøve at få hænderne til at række ud efter ting, men de vil godtnok ikke altid gøre som Thilde ønsker. Hun er bare superlækker, en skøn lille marcipangris!

Men hun holder sin mor vågen om natten, og synes hun skal spise 4-5 gange. Det får hun lov til indtil videre, men til jul begynder den at stå på lidt supplerende grød, og måske lidt tynd risgrød i flaske, for jeg kunne nu godt tænke mig en længere lur snart!

1. søndag i advent

Så kom tiden hvor man endelig kan jule med god samvittighed. Jeg hader at jule i oktober og november, og det er af nød at jeg sender ønskesedler rundt så tidligt. Jeg hader også selv at skulle købe gaver i december, så løsningen er sådan set god nok - og i år er det kommet så vidt, at vi mangler at købe 2 fællesgaver - og så dem til hinanden... se det er i god tid! Men jeg ville egentligt gerne slå et slag for at nægte at jule før det er jul - altså det der med at købe nisser og rødternet stof i oktober. Forretningerne stiller det frem - og der må jo være nogen der køber lortet. Men hvorfor kan vi ikke nyde efteråret uden at skulle have stukket juletræer og nissemænd i hovedet hele tiden? Vores ALTA har da været i gang i 1½ måned nu... adddrrr!

Resultatet var, at vi i søndags gik "juleamok" i Magasin. Når jeg skriver vi, mener jeg "jeg", og jeg fik købt flere flotte julekugler, og en enkelt adventskrans der kan bruges igen og igen. For når man nu nægter at jule det mindste i november, så kommer 1. søndag i advent ALTID bag på mig! Denne gang fik jeg erhvervet mig en krans, der bare skal pilles frem år efter år, og som man lige kan fikse med lidt ekstra grønt - super smart feberredning!

Ugen op til weekenden har Anna været hjemme torsdag og fredag. Vi brugte dagene på at lave kager, og det blev til 4 store kasser. 3 med vanilliekranse og en stor med peberkager. Anna åd ellers 1/4 af dejen råt, og var temmeligt vild med udstiksformene, men det kunne alligevel godt række så langt. Lørdag og søndag var Anna småsyg, egentligt var hun også temmeligt pjevset fredag. Om det skyldes det store dej-indtag eller om det er den forkølelse der har været over hende i snart 2 uger, er ikke til at vide. Vi er bare glade for at det ikke var i sidste uge!

Vi vovede os også lige en tur i IKEA efter en julegave, og her faldt jeg over noget som Anna bare måtte eje - en himmel til over puderne. Hun fik i september/oktober en masse puder til en pudekrog, hvor hun kunne læse bøger (læs: rive bøger itu). Nu fik hun så en himmel over, og hun var vild med den nye "hule". Vi skulle alle ind og kigge, og hun krævede med bestemt stemme: "Thilde ind og hyg' med mig!", om hun så ville eller ej! Det ville hun heldigvis godt et sekund eller to.

Og når vi nu snakker om hende, så må jeg sige: mage til stille barn skal man altså lede længe efter! Hun ligger bare og kigger, og man skal virkelig stramme sig an, for at komme op med noget hun synes er morsomt. Med Anna skulle vi bare gøre os skildøjede, så var hun ved at dø af grin på nuværende tidspunkt. Vi håber på at Thilde udvikler både mere humor og lidt mere højtråbende væsen, for ellers får hun ikke et ben til jorden her i huset.... Det er ikke fordi hun er utilfreds, hun er supernem - men jeg begynder allerede at frygte at hun bliver sådan en vindtør pind der sidder og snerper i et hjørne i stuen, mens vi andre griner og render rundt og prutter...

Jeg er begyndt i mødregruppe herude i Kolorteland, og det er rigtigt fint. Vi har indtil nu været sammen to gange, og jeg kan konstatere at jeg bare altid er "yt". Det vil med skæbnes ugunst igen være sådan, at jeg er den eneste der har fået kejsersnit (der røg endnu en gang muligheden for at diskutere fælles operations-oplevelser, øv altså ;-)), og jeg kan endnu en gang ikke snakke med om presseveer og hvor meget jeg skulle syes (ihvertfald er det ikke det samme). Og denne gang, hvor det har været så nemt af få gang i amningen, skal det saftsuseme mig vise sig, at jeg er den eneste der IKKE giver flaske! Der var en anden der ammede, men hun meddelte i sidste uge at NU gad hun ikke mere....
Enten er jeg bagefter - men jeg vælger nu at tro, at jeg er forud min tid istedet!

KolortelandNEWS

Så er det blevet tid til at kigge på en november måned, der har bragt en hel masse! Vi startede jo som sagt med tre dage i vinterdanmark, men sidenhen er det blevet lidt mere normalt. Vi har haft travlt med besøg og forberedelse til barnedåb. Der har været en hel del aftenmøder for Mikkel, han har minimum været væk 2 aftener hver uge. Anna, Thilde og jeg har dog hygget herhjemme, og Anna brugte en aften på at undre sig over hvor hendes mælk i brysterne blev af...? Hun ville nemlig gerne "ham spis ved mig" - altså Thilde.

Mortensaften glemte vi alt om, og endte med at sidde og spise pasta - jeg havde også undret mig over alle de reklamer for andesteg rundt om i byen. Men når man nu ikke modtager reklamer, og lokalaviserne ryger direkte til papirindsamlingen, så det kan glippe - til gengæld er jeg jo dejligt fri for at SKULLE overholde traditionerne... Heldigvis blev vi inviteret til snyde-mortens-and hos min Far og Bedste Margit om søndagen, så det endte lykkeligt alligevel!

Ugen op til barnedåben bød på et hyggeligt besøg fra Sjælland. Min mors fætter Peter kom sammen med Ingrid, hans kone, og det var superhyggeligt. Det er sjældent vi ses, så endnu større var glæden da de overnattede to nætter hos os. Anna blev hurtigt fortrolig med dem, og hun har siddet og spurgt hver dag siden: "hvor Peter-Ingrid henne?", hvorefter hun hurtigt får konkluderet "sover hjemme egen seng".
Besøget betød også at vi fik lokket min Far og Margit til Hornslet, da de alligevel skulle til Århus-egnen. Det blev til en hyggelig frokost og kaffe onsdag. Jeg tror det var meget godt at vi lige fik samlet tropperne her en gang. Det er alt for sjældent vi ses, men sådan er det vist bare med familie - men der er da gået noget tid siden vi blet gift, og livet har udviklet sig meget i de år - så det er dejligt at kunne dele det "live", selvom Kolorteland-bloggen også har sin funktion!

Anna hjalp med at bage æblestænger, og det var første gang jeg har følt at hun rent faktisk hjalp med noget i køkkenet. Hun kunne "male æg på kager", og dryssede sukker på - og hvis mit perfekte øje glemmer, at der var områder hvor der var meget æg og rigtigt meget sukker, mens der var andre hvor der slet ikke var noget - ja, så var det faktisk rigtig, rigtig fint det hun gjorde. Og kagerne smagte temmeligt godt under alle omstændigheder! Noget Anna var helt enig med os i...

Dåben søndag d. 26. november var rigtig fin. Vi havde en fin dag i kirken, Thilde opførte sig rigtigt pænt, bortset fra at hun rakte tunge af præsten. Heldigvis bliver det i familien, og vi er ret sikre på at Onkel Thomas kan klare mosten! Og hun sked da i det mindste ikke, ligesom ham Thomas engang døbte...
Lovsangen var lige lovlig langtrukken efter hendes mening - hun var nemlig død-sulten, og vi var jo nødt til at blive pænt siddende. Jeg tror de fleste kunne høre hendes smaskelyde, og min finger var helt flad af at blive suttet på! (Hvorfor ungen ikke vil tage en sut er stadig til stor forundring for både forældre og ikke mindst storesøster - men altså nej! ). Men det gik alt sammen, og der var bryst til den heldige, og kage til de andre.

Bagefter havde vi en hyggelig eftermiddag, ungerne legede rigtigt godt, og der var ingen der græd over at være blevet slået, eller holdt udenfor - så vi går ud fra at det gik godt. Thilde fik en masse flotte gaver, og hun er ihvertfald blevet flot begavet! Anna led absolut heller ingen nød på den front - og hun faldt udmattet i søvn i bilen på vej hjem - der er også hele 5 km fra Løgten til Hornslet! Da hun blev pillet ud af bilen sagde hun i søvne "..Rie", hendes store idol kusine Marie er hele tiden på hjernen efter sådan en dag. Det andet store stil-ikon Farmor var heller ikke glemt, og Anna var meget optaget af at Farmor var hjemme og spise morgenmad hos sig selv næste morgen.

Det var også hyggeligt at have begge familier + venner samlet, og jeg ville ønske at vi kunne holde "barnedåb" hvert år. Jeg tror bare ikke at det ville være det samme, hvis folk ved at der ikke er et nyt barn der skal døbes... og 9 måneders graviditet hvert år, det orker jeg altså ikke!
Dagen efter fik vi græskar-suppe (ja, vi har nok, I må gerne komme og spise med), og Anna sad, inspireret af gårsdagens begivenheder, og dyppede sit brød ned i suppen. Hun sad lige så stille og sagde "jeg døber dig... i bagerens navn"!

Efter sådan en fest, og sådanne fine gaver bliver det nok svært at skulle være opfindsom igen her en måned senere.... men mon ikke vi finder på noget? Vi er temmeligt godt med på julegave-fronten, og alle hemmelighederne brygger rundt omkring i krogene. Anna er efterhånden så stor at hun ved hvad det går ud på, om ikke andet så kan vi voksne piske en stemning op...

Så kommer sne...!!

Som Anna har spurgt hele sidste måned "så kommer snevejr..?", så fik vi det da også! Her på 3. dag ligger der stadigvæk 5 cm sne. Og til de vantro, så kommer et friskt billede fra i morges... jo den er god nok!
Jeg sidder indendørs og steger hanekyllinger - det er hyggeligt med brændeovn, men den skal holdes igang, og så bliver der temmeligt hedt herinde. Håber det må være godt for den "ondt i rygge" som jeg har tilranet mig - højest sandsynligt af at slæbe den benløse terrorist hjem fra dagplejen i onsdags. Hun nægter simpelthen at gå, og vi har prøvet alt: skæld ud, lokkemidler, gå vores vej (i det omfang vores nerver kan holde til det)... i onsdags gav jeg op, og bar hende HELE vejen hjem, alt imens hun skraldgrinede - spørg om det var provokerende?

Heldigvis har vi Thilde den milde til at lette lidt på det hele. Vi kommer alle til at grine og pludre, når vi får et af de sjældne, men gode smil.... den fåes nu heldigvis på dåse, så derfor deler vi den gerne med jer alle!
I går var det som om at hun var vokset adskillige centimeter natten over, og hun var nu pludselig vild med at lege små lege. Vi kan rigtigt kommunikere, men hun siger ikke så meget. Det er mest vræl og hyl, ikke rigtigt så megen pludren endnu. Anna er vild med sin lillesøster - og det forstår vi jo godt... "ej, kigger på mig, ham ikke glyp på hånden" er hvad hun har at sige til det...

KolortelandNEWS

Så er det blevet tid til at kigge på hvad oktober har indeholdt. En måned hvor Anna hver dag siger "..så kommer snevejr", mens hun kigger på os med bedende øjne.

Det har været en måned hvor vi har fået besøgt en masse familie! Efterårsferiens første dage gik i Stenløse hos Kristian, Lotte og Simone. Anna nød at fræse rundt på deres trægulv iført faster Lottes brudesko - endelig en kvinde med høje hæle, ikke alt det der praktiske fodformede som Mor hun går med...
Ungerne (og ret meget Lotte og jeg) fik lavet græskarmænd sammen med Simones andre kusiner, og vi fik også taget et fint billede af dem alle sammen... Sjovt nok er det IKKE Lottes og mit barn der sidder stille nok til at man kan se dem.....

Besøget på Sjælland gik også ud på at besøge Mikkels mormor, Olde Elsa. Hun skulle se Thilde, og det var et rigtigt fint besøg. Vi var så heldige at Mikkels moster Jette og onkel Mogens også var der, og det var lige noget der kunne passe Anna. Specielt efter at Jette havde skovlet wienerbrød, småkager, kiks og chokolade over på Annas tallerken. Da Anna så spurgte om hun også måtte få "brandbrød" (franskbrød), og Jette fluks gav hende et stykke, så var Anna og Jette perlevenner. Hun har sidenhen gået rundt og spurgt "hvor' den anden Farmor henne?"....

På vejen hjem besøgte vi Mikkels onkel Gorm og tante Gitte. Det blev til en overnatning og lækker morgenmad, og her har Anna igen fået nye venner. Specielt hunden Maja, som faktisk hedder Freja, er noget Anna stadigvæk kan snakke om. "Maja spiser morgenmad, Maja under bordet", Maja dit og Maja dat... At hun så nægter at udtale den stakkels hund navn rigtigt, til trods for at vi har øvet og hørt at det kan hun sagtens... "Nej, Maja!" som hun siger med MEGET bestemt mine... så OK da, Freja er nok ligeglad i virkeligheden.

Efter morgenmaden tog vi lige forbi Familien Risager. Det var idel lykke, de to piger leger bare så godt sammen. Der var adskillige perioder hvor vi slet ikke så dem. Rollefordelingen ser ud til at fungere endnu; Marie gør et eller andet, og Anna gør beundrende det samme.... Det blev også til en tur i en meget fin karrussel som stod på torvet i Odense.

Det har også været den måned hvor vi fik solgt både Carina og motorcyklen (Tanten eller også kendt som Gyllepumpen)... Vi fik pengene kontant, så det så lidt voldsomt ud, men vi legede Joakim Von And for en formiddag, og lod Anna rulle sig i pengene - noget som hun syntes var meget morsomt, og det var sørme også godt, for det kommer hun nok aldrig til at opleve igen...
Det gjorde os glade at det var en automekaniker der købte Carina, for så ved vi at hun bliver kælet for, og passet og plejet. Og at han så bor i Silkeborg er jo bare endnu bedre. Vi har adressen, så vi kan jo liste forbi nede i byen næste gang vi er hjemme på besøg, og lige kigge til hende....

Så har vi eller prøvet at hygge os i hjemmet. Det ses tydeligt på billedet, hvor Anna spiser chokolademousse-pulver med ske. Vi var alene hjemme, og blev enige om at vi skulle lave dessert til når Far kom hjem. At lave mad er også en måde hvorpå jeg kan være sammen med Anna uden at vi bliver uvenner - for Anna er blevet 2 år, og hun er også blevet storesøster... og det kan mærkes nu! Hun gør konsekvent alt det hun ikke må, og lidt til. Vender man ryggen til, kan man følge det hærgende spor gennem huset. Hun tegner med farvekridt og tusser på møblerne, så nu er de pakket væk igen, hun river ting fra hinanden, splitter alt i atomer. Derudover er der så det der med at få tøj på/ble på/børste tænder/få sko på/få tøj af osv... vi jagter hende rundt, det er som at påklæde en 10 armet blæksprutte i et par (for små) strømpebukser... pyha!

Resultatet var i sidste uge at jeg i et raserianfald over det hele (mand, barn, vasketøj, nullermænd, naboens klamme kat og skrigende baby) smækkede en skabslåge så hårdt i, at den brækkede af hængslerne. Anna stod med store øjne og pegede og sagde:"derude bang sa'e det" og bagefter "Mor ikk' sur mere"... øhhhm, flovt? Ja, rigtigt, rigtigt flovt. Jeg prøver at sige til mig selv, at hvis jeg bare prøver lidt mere næste dag at styre mit temperament, så er jeg på rette vej. At Mikkel også kan blive edderspændtrasende gør mig en lille smule mere rolig; så er det ikke kun mig der bare er dum. Hvis Mikkel kan blive så gal, SÅ må det være lidt slemt, for han er ellers så rolig og tålmodig.

Som noget smukt ovenpå al denne brok, kan jeg vise dette års sidste (suk) georginer... de runde ponpon-dahlia'er i pink er de to første på den plante - og jeg nåede lige præcis at plukke dem inden der kom sne dagen efter... Nu må jeg vente helt til næste maj, før jeg kan kaste mig ud i georgine-eventyret igen. Jeg kan næsten ikke vente, for jeg har opdaget at der ligger en kæmpe, farverig verden derude og venter - de findes i alle mulige former og farver, og det bedste af det hele er, at jo flere jeg plukker, jo flere kommer der! Det er da til at forstå!

Og så har vi rosinen i pølse-enden: Thilde. Hun er stadigvæk (eller igen) rolig, tålmodig og lillebitte. Hun spiser fint, men er vist bare ikke så fortravlet med at få nyt tøj. Hun er begyndt en sjælden gang imellem at smile et lille smil, men det er ikke noget man får på kommando. Det er nærmest sådan lidt Mona Lisa-agtigt, men 3 gange har hun smilet så meget, at selv øjnene lyste. Skønt! Hun er blevet meget opmærksom, og ligger og kigger rundt. Men verden skal så absolut opleves fra Mors eller Fars arm, ikke noget med at ligge selv da! Næh nej! Så vi slæber hende lidt mere, og tænker på at hun måske om to år alllerede render rundt og skal have tøj på, mens hun på klingende århusiansk råber "Naaaaj, gijjer ikk', gijjer ikk'"...

Lykken er...

Så er vi igang med endnu en ny uge, ja den er faktisk snart slut! Mikkels barsel slutter på fredag, nu må vi se om han skal blive hjemme i næste uge alligevel - de strejker på Skødstrup Skole også. Det ser faktisk ud til at der er blevet dannet fælles front derude - noget jeg er helt overbevist om at mit arbejde, Fritidshjemmet, er ret lykkelige for. For som det ser ud lige nu, så er der ikke noget Fritidshjem at vende tilbage til efter min barsel.... alle Fritidshjem i Århus Kommune skal lukkes. Det er sørme også på tide at nogen brokker sig, for hvor er det dog tåbeligt at spare på børnene. Specielt mit arbejde, hvor der er en del børn med handicap (ADHD/DAMP og den slags), er det da vigtigt at der er et overskud - ellers kan vi ikke rumme de børn, og de andre "almindelige" børn kan da heller ikke. Og det er da også vigtigt at H-børnene er sammen med "almindelige" børn, så de har en nogenlunde normal hverdag - og så tror jeg det er vigtigt at helt normale, forkælede forstadsbørn bliver konfronteret med, at nogen ikke passer ind i deres pæne verden.

I weekenden var vi på besøg hos Bedste Margit og Morfar til rester. Det var hyggeligt, Anna hyggede sig gevaldigt med Kaare. Bedste Margit havde lavet en hule under køkkenbordet, og der sad de så og hyggede med agurker og æbler. Ren luksus! De to bavianer syntes ihvertfald det var dejligt at komme hjem til Bedste Margit og lege i træhuset, spise god mad, og tusse rundt og kigge på de mange ting.

Vi andre fik spist en masse dejlig mad fra Margits fødselsdag, og fik da også snakket sammen ind imellem ungerne der hylede, snakkede og rendte rundt - sådan er det vist når man har børn!

Ellers er der jo Thilde, som blev efterset af sundhedsplejerske Bente i tirsdags. Thilde har travlt med at vokse, hun har jo også noget at leve op til. På 14 dage er hun vokset 3,5 cm, har taget 600g på og hovedet er vokset med 2 cm i omfang - der er åbenbart noget der virker i de der bryster! Det er rart at se at hun faktisk tager fra, og at det bliver til noget. Så hun skal nok blive stor!

Et livs-stykke...

Som nævnt i sidste KolortelandNEWS var de stolte forældre spændte på om Anna enten ville gå amok, eller blive stiv af rædsel under teaterforestillingen i tirsdags... Det første skete! Hun nød 100% rampelyset, var første barn på scenen, og sidste af den igen. Vi sad jo og nød hende i fulde drag, mens hun dansede, sang med og legede sig ind i stykket "Mester Jakob". Vi kvitterer lige med et par billeder, hvor man tydeligt ser hendes engagement.
Da stykket var slut pegede damen som havde optrådt ned på Anna og sagde:"Hende der, HUN er et livsstykke - hun får de andre børn med, det er skønt". Vi smilede jo endnu mere, for endelig ser andre hvad vi jo selvfølgelig hele tiden har vidst.... Anna er noget helt specielt! Vi fik også drillet dagplejemor-Heidi med, at det var hendes børn der stod aller forrest, sang højest og gik amok. De var så skønne alle sammen!

Dagen blev jo også betydeligt forbedret af at både Farmor, Faster Mette, Kusinerne Marie og Kamille kom og skulle se Thilde, samt se Anna optræde. Eftersom Anna var i dagplejen, så kunne både Kamille og Marie få frit løb til at nyde skønne Thilde. Det var vist noget specielt Marie syntes om, og lige inden de skulle til at hjem, sagde Marie: "Åh, jeg er bare helt forelsket", mens hun sad med Thilde i favnen. Det forstår vi jo godt!

Thilde er stadigvæk en rolig pige, sover godt og spiser pænt. Engang imellem får vi at høre at hun også er en dame der selv vil bestemme lidt, men det er altså ikke meget brok vi får fra hende - kun når Mor her ikke længere gider blive brugt som sut midt om natten, og hiver brysterne til sig, kan hun blive gal. Det er så hyggeligt at ligge med et bryst i munden natten lang.... Det synes Mor bare ikke (ens bryster de bliver så skrækkeligt lange....)!

Sidste weekend gik ellers i familiens tegn. Først var vi til Bedste Margits 70-års fødselsdag, en aften hvor jeg specielt vil huske Anna der sad og hyggede sig med Morfar som bordherre. Det var vist noget de begge kunne li'! Morfar fik også siddet lidt med Thilde, og vi fik taget et fint billede af Morfars kæmpestore hånd sammen med Thildes lille-bitte.
Bagefter tog vi hjem til Farmor Bodil og Farfar Uffe for at sove, og her kunne besøget kombineres med besøg af Faster Lotte, Onkel Kristian og Kusine Simone. De havde ikke set Thilde, så de fik hilst på hende, og lørdag tog vi på Aqua hvor pigerne hyggede sig gevaldigt med at klappe fisk, og se odderen få mad. Alt i alt en hyggelig weekend.

Nu nyder vi at solen skinner, at vi går med bare ben i haven og ordner højbede, kigger på mariehøns og plukker squash (igen). Sikken en septembers himmel der er så blå....

KolortelandNEWS

Så er vi kommet igennem September, faktisk ganske smertefrit. Vores Thilde er sådan indrettet at hun ENTEN er vågen om natten eller dagen... det er jo meget praktisk. Så vi får da vores søvn sådan nogenlunde, der er ikke så meget bøvl med hende. Hun kræver kun en tør ble i ny og næ, at få noget mad - og så at ligge i arm. Faktisk ligger hun lige nu og snorksover på min venstre arm, hvilket gør det en anelse svært at skrive på computer...

Fordi Thilde er så nem, så har Mikkel tid til at bygge flere højbede nede i køkkenhaven. Det ser ud til at vi måske til næste år har underlagt os den nederste del af haven - pyhhh! Vejret har jo været dejligt, og Anna nød forleden eftermiddag sammen med den stærkt upædagogsiske legedims jeg havde købt i sommers. Anna faldt pladask for en lyserød plastikfrø der kunne blæse sæbebobler

en dag i forsommeren, og Mor forbarmede sig over hende og købte den, for lad dog barnet... det vidste sig så, at den brugte batterier (åh-åh), kunne sige "kvæk-kvæk-kvæk" i en uendelig køre, OG blinke med blå, lysende øjne - Anna var stiv af rædsel, og den har ligget i skabet siden. Nu er hun så blevet så gammel, at den vækker fryd og hvin, så vi blæste sæbebobler.

Og så har drivhuset kvitteret med lidt grønt, vi har fået lækre tomater (dem der ikke er blevet gennemgnasket af kållarver), masser af agurker og vildt mange squash... som Mikkel sagde igår,

da han stod og kiggede ned i gryden med lækker Kylling i hvid kokos-karry - "nu mangler der bare nogen squash...".

I dag skal Anna så optræde og synge "mester Jakko" nede i byråds-salen. Det er en teaterforestilling for de 0-3 årige, det er vist en dame med et par dukker. Så skal børnene synge med, "og danse og hoppe og tromme" som Anna har fortalt (mange gange). Vi glæder os vildt, det bliver garanteret det rene kaos, og vi gætter på at Anna enten står stiv af rædsel og ikke mælger et ord, eller også ser hun chancen for at trykke den helt af, og så hopper hun rundt mens hun med sin høje, dybe stemme synger. "Mester Jakko, mester Jakko, mester Jakko.... sover du, hører du.... BIM BAM BUM". Vi kan dele eventuelle fotos med jer, og fortælle om den store forestilling.

Nu skal vi igang igen med det som vi får tiden til at gå med her: amning... nogen gange er der et barn, andre er der to... men Anna er en sød storesøster, så Thilde får lov til at ligge tættest på brysterne (eller sutteflaskerne, som Anna kalder dem...).

Velkommen til verden!

nSå kom lillesøster Thilde ud til os! Onsdag d. 6. september var jeg til kontrol på Skejby Sygehus, og jeg havde bemærket et insulinfald på 10% på et døgn, samt at jeg var begyndt at få vand i benene. Da fødselslægen Birgitte Bruun så at jeg desuden havde taget 2,5 kg på på en uge så syntes hun at det var ved at være tid.

Jeg troede jo altid (hvis det var muligt) at man ville blive sat i gang på en mandag, men hvorfor vente så længe, når man kan gøre det allerede torsdag? Birgitte mente bestemt ikke det kunne tage så lang tid, så vi aftalte at jeg skulle komme dagen efter, d. 7. septemer til igangsættelse. Pyha jeg fik travlt med at ringe til Mikkel, så han kunne aflyse timer, og få lavet pasning til Anna. Alting gik først rigtigt op i en højere enhed kl. 22, så det var en skrækkelig sidste aften vi havde der - pludselig følte jeg mig overhovedet ikke parat, og jeg overvejede da også og ringe til Skejby dagen efter og spørge om ikke jeg liiiige kunne få et par dages betænkningstid. Men vi vidste jo godt at det kunne blive her, vi havde hele tiden sagt at det ville blive et sted mellem den 7. og 21. september.

Torsdag oprandt, og det var Birgitte der skulle lægge den ballon der skulle få fødslen sat i gang. Hun havde (desværre for hende) sagt dagen før (under pres), at der ikke havde været en ballon hun ikke kunne lægge - det var der nu! Det drillede åbenbart, og hun var desværre nødt til at ringe til en af hendes mandlige kolleger Morten. Det ordnede sig, og vi fornemmede lang tids dril i vente for Birgitte... Det var absolut ikke min farvoritdisiplin at få en ballon, det gjorde ondt og av, av! Men hvad gør man ikke for børnenes skyld?

Så blev vi overflyttet til Y2, barselsgangen, og fik vores eget værelse. Det fik vi lov til at beholde, så vi vidste at det var her vi skulle holde til når lillesøster var kommet ud også. Det var rigtigt rart.
Der kom lidt småveer i løbet af eftermiddagen, og i løbet af aftenen, og det tog rigtigt til hen over natten. Det var en afbrudt søvn, men jeg fik da sovet lidt hver time. Næste morgen kom Birgitte og så til mig igen, og hende og sygeplejersken Inge blev enige om at jeg skulle tjekkes på fødemodtagelsen, for det så ud som om at veerne var ok. Derovre fik jeg kørt en CTG som registerer barnets aktivitet og veerne. Det så vist ok ud, så jeg kom på fødegang 2. Her kunne jeg ligge og vente på en jordemoder som skulle fjerne ballonen, og så prikke vandet så fødslen kunne komme rigtigt igang.

Ballonen blev taget, og som jordemoderen sidder og prøver at prikke vandet siger hun: "Jeg kan ikke lige finde hovedet, jeg henter lige en scanner".... hmmmm. Allerede der er jeg mistænkelig. Hun kommer tilbage med scanner, og tra-tra: lillesøster vender på tværs! To dage forinden, da jeg bliver scannet om onsdagen, ligger hun fint nedad med hovedet - noget hun iøvrigt har gjort i flere uger. Jordemoderen finder et par læger som kommer med ind og kigge på sagen - og de mærker og føler, og siger så: " Du har nu to muligheder, vi kan forsøge at vende hende, eller du kan få kejsersnit"... Jeg ved ikke lige hvad jeg synes er mest attraktivt, så de vil lige se hvor villig hun overhovedet er til at flytte sig. Efter kort tids rumsen siger lægen: "vi kan heller ikke flytte hende, hun ligger og stemmer imod". Nå ja, så er der jo en mulighed tilbage - fint med os!

Så får vi 5 timers ophold på en fødestue, mens vi venter på at den ene franskbrød jeg har spist kl. 11 om formiddagen forsvinder, så jeg kan få kejsersnit. I mellemtiden ligger vi og læser og hyggesnakker mens vi tilses af jordemødre og læger (blandt andet hende der skal være med ved kejsersnittet). De siger alle at det er yderst sjældent at de ser folk på fødestuerne som ligger og læser... veerne er gået fuldstændig i sig selv, så det er meget afslappet.
Under en af disse besøg af Kirsten (reservelæge der er med ved kejsersnit) kommer Birgitte. Det har nu rygtedes over til svangreambulatoriet at den baby som Birgitte ikke kunne lokke ud, nu har lagt sig på tværs. Tilsyneladende en oplagt mulighed for at håne tilbage overfor ham Morten der kunne lægge ballonen - "for han har sådan nogle store hænder, så hende lillesøster har tænkt: "lad mig komme væk"!".

Klokken 18 er vi på operationsstuen, jeg får en epiduralblokade og kommer ned at ligge på briksen. I betragtningen af, at jeg har prøvet det for 2 år siden, så husker jeg forbavsende lidt! Denne gang er jeg frisk i hovedet, og kan følge med hele vejen. Jeg bliver en smule dårlig

undervejs, det skyldes vist mest bedøvelsen. Hele stuen emmer af afslappethed og hygge - jeg ved det lyder mærkeligt, men det var faktisk rigtigt hyggeligt - når det nu ikke kunne være anderledes. Hun kommer ud til os kl. 18:29 med et vræl, og hun havde vendt sig yderligere, så da de fik åbnet op ind til hende så lå hun med numsen ned og hovedet op... frække unge!

Hun er et lille nips, hende Thilde, og helt anderledes at kigge på end Anna. Hun kommer hen og være hos mig kort, mens Mikkel holder hende - hun kan ikke rigtig ligge på maven af mig, for der er der jo andre der skal til, og mine arme ligger til hver sin side fyldt med diverse drop og måleudstyr, men det er dejligt at hun lige holder en pause hos mig inden hun kommer på neonatalafdelingen. Her kommer hun til at være i 2 dage, hvor hun får glukose i drop og sondemad. Hun bliver fyldt med gode sager, så hendes blodsukker bliver stabilt, og hun klarer sig rigtigt fint.

Vi bliver lempet over på vores "gamle" værelse ved 21-tiden, og kl. 01 bliver jeg jaget ud på toilettet. Kejsersnittet gør lidt mere ondt denne gang, måske fordi jeg er mere frisk til at opfatte det, men også fordi at det gamle arvæv måske ikke er helt så smidigt. Det er dog til at holde ud, og jeg føler mig frisk allerede lørdag morgen. Der har jeg også fået mit eget tøj på, jeg havde nemlig forsvoret at jeg skulle rende rundt i for store underbukser og med hængepatter under de uklædelige skjorter - nix, denne gang skal jeg være lækker/smart nybagt mor! Jeg får heldigvis at vide, at jeg ser strålende ud, så missionen lykkedes - og jeg føler også jeg har overskud. Lørdag kommer Onkel Claus, Tante Bettina og Fætter Kaare og kigger til hende.

Søndag kommer alle gæsterne, og både Farfar/Farmor, Morfar/Bedste Margit og Faster Mette, Onkel Thomas og Kusinerne Kamille og Marie samt Olde William kommer. Desværre er der meget strenge regler for hvor mange, hvor længe og hvor gramsende man må være på Neonatalafdelingen, så det bliver kun til kig - men det er jo forståeligt nok, når man ved hvor små og skrøbelige nogen af dem der ligger lige ved siden af er.

Søndag er også dagen hvor Anna får sin lillesøster at se for første gang. Hun kommer ind på stuen på Neonatalafdelingen, og det første hun udbryder er: "Lillesøster", mens hun drøner hen for at ae

hende på håret. Hun er meget interesseret, og først efter et stykke tid har hun overskud til også at sige "Hej Mor".... Hun er meget begejstret, og meget sød. Det er også helt vidunderligt at få Anna tilbage, for hvor har jeg savnet hende! Mikkel tager nu hjem hver aften med Anna, og så kommer hun i dagpleje i dagtimerne, mens Mikkel kommer ud og er på sygehuset. Så henter han Anna, de kommer og spiser aftensmad med os, og så hjem og sove. Det virker fint, men det er forfærdeligt at vinke farvel ud af vinduet. Ikke fordi jeg ikke vil være alene med Thilde, men åh hvor jeg savner dem!

Thilde er så stille og rolig, hun sover laaaange lure om dagen, for at live op til dåd om natten. Hun sutter fint, og vil gerne have bryst, så til min overraskelse lykkedes det faktisk at få amningen op at køre allerede om søndagen. Her kommer hun også over til mig at være hele tiden, så det er meget nemmere at amme efter behov. Vi har nogle hyggelige dage, hvor vi passer os selv og bliver kigget til engang imellem. Jeg når at se alle tre fødselslæger fra Y4, og der er tilsyneladende forskellige teorier om hvorfor hun har vendt sig (alle er lige useriøse...). Thea mener f.eks at det er fordi Thilde er en pige, for hvis hun nu havde været en dreng, så ville hun have forsøgt at "heade" efter den der ballon.... nu har hun istedet tænkt "sport - nej tak!".

Jeg får også snakket forløbet lidt ígennem med Birgitte, og hun synes jo det har været træls for mig. Det synes jeg nu overhovedet ikke, og om ikke andet så kan denne fødsel jo huske os på, at vi ikke kan planlægge og bestemme alt. Det som jeg er mest ked af, er at jeg ikke skal ud på Skejby Y4 igen, til alle de søde sygeplejersker og jordmoderen - og til Per, Birgitte og Thea. Det er da trist at jeg ikke skal hænge ude i venteværelset time efter time, uge efter uge - for jeg har jo hygget mig gevaldigt derude. Nu må vi så se, måske om et par år.... og som Thea sagde: "næste gang får du altså bare et kejsersnit, for dit bækken er nok ikke så stort når nu begge børn har nægtet at komme ud den vej"... jeps, næste gang....

Ps: jeg undskylder at billederne sidder mærkeligt, men Blogger virker ikke lige mht. til fotos lige nu, så dette er det bedste vi kan klare....

KolortelandNEWS

Så er vi kommet til augustNEWS her fra kolorteland. Stedet lever op til sit navn, og Anna bryder jævnligt ud i "Her lugter looort...." når vi kører bil (vi har ellers insisteret på at kalde det pølser, for det lyder bare så grimt, men hun har jo ret...).

Vi har haft undervands-have en stor del af tiden, men det er da blevet til lidt lugning og hakning for Mikkel. Specielt når han har skullet afreagere over skolebørn, er det godt at have en have.... Vores "åben børne-have" i søndags for kirken foregik indenfor, da det stod ned i stænger. Vi kunne dog hygge med honningkage og æblemarmelade indendørs, heldigvis. Jeg havde dagen i forvejen bagt til den store guldmedalje, og skulle lige tjekke hvordan man kunne opbevare dem bedst. Om ikke jeg læser i en Camilla Plum-artikel at børn ikke var så vilde med honningkage... Åh nej, og her skulle vi have huset fuld af unger! Mærkeligt nok skete der noget underligt... en af kagerne blev

angrebet af et underligt skadedyr. Jeg tror vi er kommet frem til at det er en "Annaensis Gaardena" der lige kom til at æde en lille bid af en af kagerne, i et ubevogtet øjeblik - og frygten for at kagerne ikke ville blive spist blev glemt.

Og så har vi jo ventet i spænding på at høre sidste nyt om lillesøster. Sidste gang jeg var på Skejby fik jeg at vide, at moderkagen måske ikke virkede helt så godt længere, og at jeg skulle gå hjem og holde øje med hendes aktivitet og mit insulinforbrug. De gjorde os opmærksomme på at måske kunne det være at hun skulle ud lidt før vi havde regnet med det.

I dag har jeg været derude igen, og nu er der ingen ko på isen. Hun vokser præcist som hun skal, ligger lige midt i kurven, moderkagen ser fin ud og alt er i den skønneste orden. Jeg fik at vide at det lignede en fuldstændig normal graviditet, så jeg skulle bare gå hjem og vente en uge mere. Jeg fik også at vide at jeg udemærket kunne slække på at holde mine blodsukre så stramt, så der fik jeg også lang line.... Jeg snakkede lidt fødsel igen med dem, jeg har gået og haft følelsen af at alle undtaget mig synes det mest oplagte er at få et kejsersnit igen. Jeg spurgte om jeg bare havde jord i hovedet, eller hvad deres vurdering var. Heldigvis forsikrede de mig, at jeg ikke var komplet åndssvag, og at der var fine chancer for at føde normalt med den graviditet jeg har. Derfor ville de også tilskynde mig til at vente så lang tid som muligt og forsvarligt, så min krop er klar til at føde. Der var 100% respekt.

Ellers har vi her brugt regnvejrsdagene til at sidde indendørs og putte med puder og tæpper.

En eftermiddag i silende regnvejr hentede Anna og jeg kager. Det var en drøm at få lov til at opleve ekstasen over at købe en Kaj-kage, bære den hele vejen hjem, pakke den ud og dernæst kysse og kramme den. Den endte dog med at blive spist (mest af Mikkel og jeg....).

Nu venter vi så på September.... og vi er helt sikre på at næste NEWS indeholder billeder af lillesøster.. Vi håber at alle har det godt, og opfordrer til at I skriver hilsner i gæstebogen/kommentarer - det er så hyggeligt at læse!

Oh Baby

Så har jeg været på Skejby i dag, og jeg var nok lidt for hurtig på aftrækkeren da jeg sagde at lillesøster var mere lydig end sin storesøster.... selvom lægen i sidste uge forsikrede mig om, at det ikke var ret sandsynligt at lillesøster ville vende sig om igen, så er det sket. Nu ligger hun og putter med hovedet i højre side, fuldstændig som Anna gjorde de sidste 8 uger. Jeg må åbenbart være rigtig lækker og blød lige der. Så jeg aftalte med lægen, at hvis hun bliver ved med at ligge med hovedet opad, så bliver det et kejsersnit, og så fik jeg lov til at føde selv ellers. Hun (lægen) sagde at jeg havde 75% chance for at føde selv, og 25% for kejsersnit i forhold til den fødsel jeg havde sidst. Hun gjorde mig opmærksom på at mine chancer for kejsersnit er oppe på 45% set i det lys, eftersom at jeg har en højere risiko pga. diabetes. Hun syntes at jeg skulle have lov at prøve selv, og hvis jeg ombestemte mig, så var det også ok. Og så skrev hun ned, at vi har aftalt at de skulle gribe ind noget før, så jeg ikke var så brugt, hvis der ikke skete noget - ligesom sidst. Det er rart at vide, at det nu står i min journal, og jeg er blevet bakket op af alle tre fødselslæger i mit valg. De er alle klar over hvad det er jeg gerne vil, og så føler jeg at jeg kan lægge det væk.

Nu vil jeg bruge noget tid på at glæde mig til lillesøster kommer ud, indtil nu kan jeg ikke forestille mig andet end endnu en Anna. Og når hun så ovenikøbet spræller lige så meget, og er lige så fræk som hende, hvordan kan det så blive anderledes?
En af de "gamle" sygeplejersker sagde at jeg nok skulle regne med at der var 6-7 uger tilbage, når nu det gik så fint, og at jeg desuden ikke skulle gå efter at føde i august, det var der så mange der skulle - de har regulært babyboom derude nu. Nej, juleaften skulle man have for øje, hvis man gerne ville have det hele for sig selv.... men det var jo lige lidt for sent for mit vedkommende. Så vi prøver at ramme d. 21. september, det kunne jo også være sjovt, hvis det blev på min mors fødselsdag.

KolortelandNEWS

Så har vi holdt ferie og hverdagen begyndt igen.
Vi har været i Sverige, og har haft nogle dejlige dage. Rundturen gik Varberg-Värnamo-Växjo-Jönköping-Göteborg-Falkenberg-Varberg. Vi brugte den dejlige "allemandsret" til at campere og sove i vores nye telt, indkøbt til turen. Det er gået overraskende fint med at sove i telt både for Annas og mit vedkommende. Vores stakkels bil har været proppet til bristepunktet med luftmadras, puder og tæpper til at "forbløde" tilværelsen til den gravide....

Anna ville gerne følge med i hvad det nu liiige var Far og Mor lavede når hun var kommet i seng, så derfor kunne vi høre lynlåsen lyne lidt op, se et hoved stikke ud, og så høre en lynlås lyne ned igen... for at høre en lynlås lyne lidt op.... osv! Det blev hver aftens underholdning, så hvem har brug for fjernsyn?


Vi har fået alt det dåsemad vi kan tåle det næste års tid, og Anna fik "plasket" til den store guldmedalje. Turen gik med en lille køretur hver dag, lidt osen rundt i en by, og så et længere ophold ved et søbad af en eller anden art.

Det var under en af de mange plasketure at hun fik fyret månedens bemærkning af, vi var glade for at vi var i Sverige.... Vi var på vej op af vandet ved et søbad, da hun sagde til mig: "Se, aben bader"... øhhh, ups - det var en 10-årig tamilsk pige der var ude at svømme med veninderne... Godt vi var udenlands!

Vi fik også besøgt Dudde og Sune, venner af mine forældre. Vi har tidligere besøgt dem når vi var på motorcykeltur, men det var første gang med bil og barn. De var selvfølgelig glade for at møde Anna, og Dudde var helt klart moden til børnebørn. Vi så hverken Anna eller Dudde, da vi var ude og bade, og da de vendte tilbage til os, kunne Anna ord som "kanelbulla", "Oj", "Hej då" og ikke mindst sige "den er blöt"... og det var jo rigtig nok, da vi først fik decifreret at blöt betyder våd....

Ellers går tiden i haven - eller i køkkenet. Vi nyder nu frugten af de blomster vi satte sidste år, og deler gerne de smukke farver med jer. Projekt Dahlia ser ud til at have fungeret nogenlunde, bortset fra at det der kom ud af knolden ikke var dem der var udenpå posen! Men de er nu meget smukke alligevel...
Og så nyder vi at jeg i vildskab har købt 5 forskellige slags dagliljer, 2 af dem sidste år, så de er blevet store nu - alle er smukke, og jeg kan næsten ikke vente til næste år, hvor de har bredt sig endnu mere.

Køkkenhaven arter sig nogenlunde, bortset fra alt det der aldrig kom op... vi har høstet de første 2 agurker, og de første 100 squash, og jeg kan til min skræk/glæde se at der kommer RIGTIGT mange squash i år. Sidste år var jeg skuffet over det ringe udbytte, så jeg plantede 3 planter - i samme højbed som jeg plantede 2 græskarplanter. Allerede nu kan jeg forudse, at græskar og squash ikke rigtigt kan klare at have hinanden til nabo, for deres omklamrende væsen og store armbevægelser peger i retning af, at jeg om en 14 dages tid ikke kan komme forbi nede i haven længere. Jeg har dog valgt at fokusere på den udfordring, at vores familie skal spise squash og græskar de næste 3 måneder.... Jeg ser allerede 10 græskar-frugter på vej, samt nye blomster parat til at blive bestøvet. Hvis nogen gerne vil have nogen, så sig endelig til!

Desuden er familien blevet forøget med endnu et medlem, nemlig vores nye gamle VW Passat, som kom til familien i fredags. Der blev taget imod hende på behørig vis i Silkeborg, hjemme på Ladelundsvej hvor en stor del af familien Gaarde/Risager fejrede familieforøgelsen. Vores gamle Carina stod og græd ved vejkanten, hun ved nok godt hvad klokken har slået.... så hvis nogen mangler bil, eller kender nogen der kender nogen, så har vi en til overs.

Apropos familieforøgelse, så går det fint med "lillesøster". Hun vokser som hun skal, i onsdags vejede hun ca. 1700g, og var hvad de sagde -9% i størrelse. Det gør ikke det helt store, at hun ikke er for stor, for det kan hun tids nok blive. De kunne også fortælle at hun allerede har vendt sig om (allerede meget mere lydig end sin storesøster, der altid venter til sidste øjeblik). Hvis alt går vel, er der nu faktisk kun 5 uger til vi bliver forældre igen. Hvis sygehuset mener at jeg skal gå tiden ud, snakker vi 7 uger, men det er jo ingenting.
Hun spræller ihvertfald ivrigt, og hendes forældre og storesøster glæder sig til hun kommer ud. Anna vil meget gerne bære og holde lillesøster allerede nu, og når hun sidder ovenpå min store mave siger hun "lillesøster helt flad". Vi må håbe at det ikke går så galt, på den anden side kunne det være, at fødslen i så fald ikke ville tage så lang tid!

Vi håber at alle har det godt, og at I ikke er ved at gå til i sommervarmen. Og samtidigt vil jeg gerne sige tak til alle der har sendt fødselsdagshilsner, breve, gaver og opringninger! Indtil videre har det ikke været slemt at blive 30 - og som svoger Thomas siger: Alternativet er ihvertfald ikke ønskværdigt!
De kærligste hilsner her fra Kolorteland!