Tja, jeg fandt pludselig ud af at det var fastelavn. Jeg der de andre år møjsommeligt har siddet og syet i ugerne op til. Jeg tog en hurtig beslutning i år, og manipulerede dem til at tro, at de gerne ville være det samme som sidste år. Dermed også et spinkelt håb om at modtage Hornslet-award for fineste udklædning ligesom sidste år, men blot med den forskel IKKE at gå fra pladsen før det hele var afgjort, så vi også kunne modtage præmien...
Lad os bare konkludere, at planen slog fejl. Ugen op til fastelavn lå pigerne med ondt i ørene og feber, efterfulgt af mig og pigerne med ondt i ørene og feber... Lørdag kravlede vi ned i byen, Thilde som kaktus, Anna som hurtigt-improviseret-bondepige, og Mikkel og jeg som det tynde øl. Lørdag eftermiddag blev Mikkel syg... og vi lå derfor alle hele ferien brak og så Barbie-film.
Vi har lært følgende:
1. Lad være med at planlægge at du skal bygge på 1.saleni ferien, det bliver alligevel ikke til noget.2. En 3-personers sofa er helt klart for lille, når man er 4 - også selvom de to af dem kun er i halv størrelse.
3. Penicilin er en god opfindelse, og vi havde rig mulighed for at afprøve hvilken farvorit-yoghurt hver især har.
Omkring 6. februar blev det til en tur til Silkeborg, da farfar Uffe havde fødselsdag. Det var superhyggeligt, og en dejlig kold søndag formiddag gik vi en tur ud på en stivfrossen Silkeborg Langsø. Det er ikke så tit man oplever det, og pigerne syntes det var sjovt. Det gjorde vi andre osse.
Der var lavet en stor skøjtebane rundt, turen tog 45 min at gå, så det var pænt stort. Det var lige før vi havde lyst til at ønske os skøjter, og Anna har besluttet at hun både vil ønske sig ski og skøjter i fødselsdagsgave - måske vi kan få det billigt der i juni?
Humøret var stadigvæk højt, og tanken om varm kakao og cookies lunede. Men det var hårdt og koldt at gå, og ungerne blev mere og mere mugne. Vi kom præcis til mit 1 km mærke på løberuten inden vi opgav og satte os ned for at proviantere.
Det var skønt, og efter optankningen virkede det som om at det nok skulle gå alligevel. Maverne var lune og ny energi flød...
Alligevel endte hjemturen som noget fra "Det lille hus på prærien"... man skal høre vindens susen for sig, en far (bredskuldrede Mikkel "Charles Ingalls" Gaarde) der slæber på en slæde med knækket snor, med en stor hylende unge i. Mor Lina "Caroline", slæbende på lille unge der helt har mistet sine lemmers fulde brug, i en strøm af snot og tårer. Tabte vanter, en mor der vender om for at redde den fra det knæhøje sne, unge der skriger... og alligevel bliver de alle reddet til idyl.
For Thilde fik en snetap at sutte på... hvorefter Anna (som stadigvæk er temmelig muggen) surt siger "det må man altså ikke, nede i børnehaven siger de at der kan være fuglelort på dem"!...
2 kommentarer:
Det gør I garanteret!! Glæder mig til at se væreslerne!!
Dejligt, at høre fra jer. Det er altid mistænkeligt, når "News" ikke kommer til tiden:-) Og endnu engang tak for de herlige billeder af dine skønne piger!
Send en kommentar