Jeg har det sidste halve år samlet bøger ind, som handler om kort. Sådan noget old school-kortspils-halløj, for jeg husker en kabalebog fra en sommerhustid i Sverige. Jeg synes kabaler er fedt, og kortspil elsker jeg også. Jeg er bare elendig til at huske reglerne, så løsningen hedder håndbøger.
På loppemarked i går fik jeg fat i endnu en kortbog, og Anna og jeg sluttede dagen i går med en omgang 31, der blev ved med at trække ud. Vi besluttede at gemme, og fortsætte næste morgen. Her til morgen, klokken 6:15 spurgte hun "skal vi ikke spille 31 færdigt"?... jo da, jeg står lige op, men så...
Hun vandt. Og Thilde kom trissende mens vi pakkede spillet sammen. Hun ville også spille, men kan endnu ikke regne. Hun kender faktisk ikke rigtigt tallene. Men vi fandt kabalebogen frem, og fandt en af de letteste kabaler - "Lige børn". Hun øver sig i at parre de rigtige tal. Nogen gange med hjælp fra en storesøster, når 6'ere og 9'ere bliver for svært.
Jeg tror at kortspil og kabale bliver hot. Der er et socialt element i det, som nintendoen ikke kan. Hver ting til sin tid, bevares. Men jeg tror at en trend bliver gode, gamle knægt, klør og ruder. Hvad tror du?
3 kommentarer:
The best gifts that you can receive for Christmas, are your own children.
herhjemme er nintendoen i høj grad et socialt medie. Man kan spille sammen på den 2 eller flere, man kan optage musikvideoer og tage billeder og dekorere billederne med diverse gadgets, så de opfinder danse og sange og filmer. De sætter sig sammen i en stor klynge og udveksler ideer og griner og konkurrerer på kryds og tværs, når de sidder med nintendoen
kan anbefale olsen som sagtens kan spilles med et normalt sæt kort
2ére er to kort op
og 8ére skifter farve. Falder du over et spil uno så køb det! Det er skønt at spille med sine børn
Send en kommentar