onsdag, marts 23, 2011

pæn pige eller...

Jeg har før skrevet om kropsfrihed. Og det er jo noget meget personligt, javist. Men alligevel vil jeg mene, at det også er noget der angår fællesskabet. Jeg føler mig nogengange som en gammel, afdanket hippie der sidder og prædiker bongopatter, og skal i sammen åndedrag sige, at jeg også føler mig misforstået. Jeg ender tit i debatter om, hvad der er frækt, porno eller uanstændigt. Jeg mener at det er fordomme som trænger til et spark over benet!

Hvis jeg skal præsentere mig selv, vil jeg et stykke hen af vejen fortælle jeg er kristen. Her kommer allerede en del fordomme op, for man må ikke bande (og det gør jeg egentligt ret meget), man må heller ikke være stolt og vise kavalergang eller ha' blondebh'er som hobby, for kristendom er tilsyneladende forbeholdt hovedet og ikke resten af kroppen (ups, det går ikke for godt Lina), og det der med sex før ægteskabet... (uha uha, don't go there!)...
Jeg bør tilsyneladende gå lidt mere i rullekrave (i brun/grålige nuancer måske), og helst ikke udvise nogen form for glæde over frivole ting. Jeg har engang i en hæftig debat hørt mig blive beskrevet som "der er dem der er rigtige kristne, og så er der dem der selv mener de er det"... Jeg behøver ikke fortælle hvilken kategori jeg hører til, vel?

Men det er ikke sådan jeg ser mig selv. Mit forhold til Gud er ret personligt, og jeg regner egentligt med at høre det direkte fra "himself", hvis der skulle opstå problemer omkring det jeg står for - for sjovt nok mener jeg at det jo oftest er mennesker der blander sig, og tager Gud som gidsel i en debat. Jeg læser IKKE i min bibel, men erindrer alligevel noget med at vi er skabt i hans billede. Jeg mener at min mission som mennesker er at være TAKNEMMELIG for det liv jeg har fået - med den krop jeg har. Jeg synes også at kunne huske noget om, at ord som ELSKE og KÆRLIGHED er ret centrale. Jeg mener selv at jeg kan hjælpe andre til at elske dem selv.

I min folkeskoleklasse tog vi nogen gange til "Vestre", en badeanstalt ved Silkeborgs lækreste sø. Her var det helt normalt at bade topløs, det var sådan vi gjorde. Sidste år ville jeg til stranden, og kunne ikke finde min bikini-top. Jeg kom i tanke om at jeg som 34-årig måske bare kunne gøre hvad jeg gjorde da jeg var 15. Men da jeg kom på stranden var jeg den eneste der ville ha' været topløs. Og så bliver det jo sådan lidt anmasende at sidde der og lufte hængebryster. Jeg ville egentligt ha' gjort det fordi at jeg bare tænkte at et bryst er et bryst, og omtrænt halvdelen af alle har dem. Men jeg lod være.

Da jeg var 18 gik jeg til croquis-tegning med en gymnasie-veninde. Jeg havde meldt mig, fordi jeg syntes at menneskekroppen var et facinerende objekt. Jeg ville gerne være bedre til at få en krop til at ligne en krop, få proportioner rigtigt osv. Mange misforstår det at ville beskæftige sig med den nøgne menneske, og dengang gav det også en del løftede øjenbryn. Sad man ikke bare der med tungen ud af munden og savlede over tissemænd og bryster? Var man i virkeligheden en lille smule afsporet som 18-årig at ville glo på gamle nøgne kvinder og mænd? Kunne man overhovedet lade være med at fnise?
Det var overhovedet ikke det der foregik. Kroppen var noget der skulle studeres, og det kan virke bizart for dem der ikke har oplevet det, men bryster og tissemænd var jo bare hud og kød, der sad fast på noget andet hud og kød, og skulle formes på papiret. Og det at se hvor forskellige vi ser ud, med hængepatter og topmaver, var dejligt befriende. Når vi drak kaffe med modellen sad vi jo ikke og tænkte at "han har da godtnok en lille-bitte tissemand" eller andet... Det var jo mennesket vi så.

Senere, da vi fik Anna, havde jeg en traumatisk oplevelse i Spaniens badeanstalt i Århus. Jeg skvattede i bruseren med Anna på armen, og ville gerne bade med hende, men turde ikke gå i bad selv. Løsningen hed "naturist-svømning". For der klæder mænd og kvinder om sammen. Så jeg kunne have Mikkel med (og jeg har altså set hans tissemand før), og vi kunne skiftes til at holde barnet. Det var superhyggeligt, og jeg så så mange forskellige kroppe. Men uha, naturister - er det ikke noget med stangtennis og cykelture i bar røv? Sådan nogen mennesker der partout skal vise deres numse frem til alle og enhver? Jo da - lige så meget som kristne ikke må spille kort (for det har Gud selv sagt), og at de faktisk heller ikke ryger eller drikker.

I de glade dage inden børn kørte Mikkel og jeg nogengange ud til en naturist-strand syd for Århus. En dejlig solskins-eftermiddag lå vi der og nød solen varme kroppen, og så en familie komme gående. De havde tøj på, far, mor og to børn. Men de begyndte at klæde sig af tæt på os, og jeg husker at både Mikkel og jeg nød at se det fællesskab der var i denne familie. Det ene barn var stadigvæk 6-7 år gammelt, og derfor ikke så bevidst, men den store pige havde begyndende bryster. Og vi snakkede bagefter om, at det var utroligt befriende, at opleve en familie hvor kroppen (og det at undgå at kigge på den) ikke var det vigtigste. Det var samværet. Friheden. En sjov dag ved stranden.

Mennesket bag - det er dét jeg synes er sjovt. Kroppen er facinerende, javist. Den ser smuk ud, med kurver, buler, overflader, hår og strækmærker. Det er det smukke jeg gerne vil fange. At vi under tøjet faktisk både er ret forskellige, men samtidigt er temmeligt ordinære. Vi har f.eks. knopper og hud, der ikke nødvendigvis ligner en fersken. Men man kan godt komme i tvivl, for den nøgenhed vi faktisk ser i vores fællesskab (reklamer, blade, tv-serier) er jo ikke en virkelighed. Til gengæld er vi mennesker bag vores krop, eller måske er vi vores krop. Og det mener jeg faktisk lever godt op til min forståelse af mennesket som KÆRLIGT, GIVENDE, GRINENDE, NYDENDE, LYSTFYLDT OG LEGENDE. Jeg håber at min kristendom kan rumme det. Gud blev ihvertfald menneske, og Jesus har jo også haft en tissemand... Jeg håber virkelig at han både har nydt sig selv og andre med den, og vil minde os om at vi også er skabt til lyst og leg.

Har du lyst til at lege, er du stolt af din krop eller mangler du bare at kunne se det hele dig, så hjælper jeg gerne! Jeg er stolt, glad, taknemmelig over min egen krop, og vil gerne tage billeder af dig, hvor du ser det andre ser i dig!

10 kommentarer:

Liselotte sagde ...

Et dejligt indspark i en evig debat på både Gud-siden og Den-Nøgne-Sandhed-siden.

Vi er ens. Fuldstændig ens. Ikke udenpå og sikkert heller ikke indeni, men jeg kunne have skrevet alle ordene.

Det var en dejlig oplevelse. Tak :-)

Tro Håb og Kærlighed sagde ...

Kære Lina!
På Bibelens allerførste side står at mennesket er skabt i Guds billede - som mand og kvinde. Nøgenheden bliver først opdaget, efter adskillelsen. Nøgenhed, åbenhed og fællesskab er altså idealet - og det vi længes efter, (men tydeligvis kan have meget svært ved at administrere!) Genoprettelsen går netop på frihed, men som Paulus påpeger, en frihed, der skal administreres pga. andre, der ikke har det, som en selv. Gud blev menneske - i kød og blod med krop, hud og hår - fordi han elsker mennesker. Derfor har vi også pligt til at elske vore kroppe. Så langt teologien! Jeg opfatter dit arbejde, med fotografi af nøgenhed, som et vigtigt bidrag til, at vi får et sundt forhold, til den krop vi har - en gave vi skal elske og værne og glædes over og med! Tak for dit flotte indlæg.

Louise Aaen sagde ...

jeg sidder og fniser mens jeg læser dit tissemandsindlæg. Jeg bestiller en tid i dit studie, no doubt about it

Lina Gaarde sagde ...

Tak alle sammen for at jeg føler mig forstået!

Signe Daugaard Steensen sagde ...

Sikke et fantastisk indlæg! Intet mindre... GODT skrevet :)

Prophecy sagde ...

Kanon indlæg, og jeg er så enig. Husker også den topløse tid, der bare ikke er cool mere (!), og nyder at spankulere nøgen rundt i min have eller på ølejr, men ve man fortæller det (hvad jeg selvfølgelig så gør), så kan jeg se på folk - Uhauhauha. Hold nu op! Fedt billede- Love it. det udtråler så meget liv op kraft og nøgenhed!

Thomas sagde ...

Vil bestemt mene, at du er skabt i Guds billede....

.... og vi er skabt som vi er og burde blive bedre til at slappe af omkring vore kroppe...

Kærlig hilsen Thomas Svoger og Præst ;-)

Unknown sagde ...

På finsk kaldes Frelseren "Vapahtaja" = "den, der sætter os fri". Han sætter os fri til at være hele mennesker med krop og sjæl - med hud, hår, køn og det hele. Han giver os friheden til at elske kroppen.

Der findes ikke "rigtige" og "forkerte" kristne. Blev Jesus ikke netop henrettet af det religiøse establishment fordi han var ven med dem, som øvrigheden fordømte som "toldere og syndere" og fordi han kritiserede de skinhellige?

Jeg er glad for at være medlem af samme kirke som Lina, en kirke, hvor der er plads til "uortodokse" kristne. I nogle konservative kirker ville man blive smidt ud for at skrive denne blog. I konservative lande ville man blive henrettet for det...

SushiStegen sagde ...

Sikke et herligt indlæg. Jeg blev rigtig glad af dine ord og billedet. Jeg er kristen på samme måde og har det rigtigt godt med det. Og åh hvor jeg glæder mig til frisindet vender tilbage til lille Danmark, så vi igen kan bade med bare bryster og glæde os.

jannat sagde ...

Hej Lena. Jeg er ikke kristen, men naturist. Og jeg giver alligevel de mennesker ret, der siger: Hvis Gud havde til hensigt at vi skulle være nøgne, var vi blevet født nøgne :-)

Bare mig
Jan