In a moment....

Fridag. Fred. Ro. Tid... det lyder godt, ikke? Gid det var sandheden... Prøvede desperat at forberede mig selv og børnene mentalt på en dag i ro. Det gik ikke ret godt. Thilde fik en flyverdragt-trøje-klumper-kjole-er-åndssvag-og-klam-nedsmeltning, og Anna fik et sammenbrud over at hendes lillesøster fik så meget skæld ud, og at hendes mor skulle kæmpe med så dum en unge. Hvordan man forklarer det uløselige i den cocktail har jeg endnu ikke svaret på.

Skal jeg udlede noget godt, så er det at mit anti-depressive medicin virker. Jeg blev sur og urimelig, men hurtigt god igen, og jeg slår ikke mig selv oven i hovedet med at jeg er en total tumpe. Det føles faktisk temmeligt befriende, og fokus på at ændre adfærd virker pludselig som noget indenfor rækkevidde. Der sidder en lille rest ondt i maven over det, men det er ingenting i forhold til tidligere...

Jeg skal nå en del i dag. Min liste er lang. Kalenderen skal opdateres, rugbrød skal sættes over, kage bages og sofaen plejes. Tv'et må heller ikke forsømmes. Men jeg skal også bringe mig tættere på foto-firma-drømmen og kigge på min website. Den skal jo laves. Og alle mine gode billeder skal lægges ud. Jeg tager de første skridt i dag på at kunne reklamere for mig og mit produkt. Det giver faktisk også ondt i maven, men jeg ved jeg kan. Jeg er nødt til at afprøve om drømmen kan bære...