torsdag, marts 17, 2011

Formiddag..

En formiddag fra oven... Thilde har fået voldsom øjenbetændelse og sidder med røde, hævede øjne og kræver ind på sofaen. For godtnok måtte hun ikke komme i børnehave, men der spilles på alle tangenter og både arme og ben er tilsyneladende også ramt. Hun ligger på sofaen og råber hvert 5. minut "må jeg få..." (fyld selv ud med slik/kage/kiks/ostehaps/pandekage).

Mig? Jeg har ryddet op, gjort rent og virkelig givet den gas. En velfortjent pause med nyt blad, fine narcisser fra det lokale supermarked (med løg, så der skal plantes ud!!) og kaffe.... men det bliver ikke rigtigt til noget. Jeg leger nemlig, og det er sjovt. Jeg er ved at lave mit website om. Slut med gamle arkitekt-skole-projekter som alligevel ikke længere siger en pind om mig.

Jeg har læææænge villet gøre noget ved det, lægge mine layout-opgaver ud, skabe et portfolio som er mere up to date. Det tog afsindigt lang tid at finde et program der kunne styre tingene, sådan som jeg gerne vil ha' det. Nu er det fundet, og det er for fedt. Og når jeg sådan sidder og kigger mine mapper på computeren igennem, ja så har jeg lavet en del de sidste 4-5 år. Bare for sjov osv, men lige om lidt er det ikke for sjov længere. For jeg vil gerne have flere opgaver. Min drøm er at trappe ned i skolen, og få opgaver nok til at veje det op.

Nu får vi se. Et godt website er en god start. Og det kommer snart!

2 kommentarer:

Tro Håb og Kærlighed sagde ...

Åh ja, det er tid til oprydning og omredigering i hus, have og arbejde! Dejligt med de ting, du har fingrene i, og som jeg har gavn af i form af blade på landsplan og lokalt! Fortsat god arbejdslyst.

Hanne Skipper Jørvang sagde ...

Kære Lina

Det ser supergodt ud dit foto-portfolio! Sådan! Jeg håber du får god vind med projektet.

Hav det rigtig godt!

Kh Hanne