søndag, juni 13, 2010

Stolt!

I går var det blevet tid til ridestævne. Det første af slagsen, både for barn og forældre. Anna var spændt, så spændt at hun ikke kunne sove om natten. For der var blevet trænet og memoreret. Cirkelvolte, nik og buk.

Faren var omtrent lige så spændt. For han skulle løbe ved siden af og virke som om at der var helt styr på det. Og det var der skam også!
Første halvdel var "Funny Games", noget stafet på hest, to hold imellem. Der var forskellige opgaver, spisning af skumfiduser og heste-memo. Anna og holdet fik en flot 1. plads (til forældrenes overraskelse, se bare, vi har ikke engang helt fattet det endnu).

Og så blev det tur til kommandoridning. Anna + far alene på ridebanen, kun med Mor Karen til at sige hvad de nu skulle lave af kommandoer... Det gik så flot, og Anna bukkede pænt til sidst for dommerne.

Det gav pote - en flot 2. plads. Ud af 72 point fik hun 71. Og forældrene er selvfølgelig pavestolte! Vi vidste det jo godt, at hun kunne.
Desværre må vi begge indrømme at vi fik den der lille snert af pacende forælder, som overentusiastiskt hepper på sit barn, koste hvad det vil i forhold til alle de andre ligegyldige børn. Man bliver lidt bidt. Og om ikke andet, så må man både prale og brovte på ens egen blog - haaaa min unge er helt fantastisk! OL - here we come!

Om ikke andet, så gav det pote for en Anna, der kunne mærke at når man koncentrerer sig, så får man præmier. Og hesten gør lige præcis det man beder den om.

3 kommentarer:

Tro Håb og Kærlighed sagde ...

Ah - piger og heste! Maria passede trofast hest i flere år, og red til præmier, det er en fin sport. Og man må gerne være super stolt, når ens datter viser, at hun kan styre et stort dyr. Det er flot!

Anne Thompson sagde ...

Hun er da for sej! Godt løbet, far :-) Jeg synes dit billede af de to på banen med lyset, der falder ned i ridehuset er rigtig godt!

Jane sagde ...

Tillykke til Anna (OG til de stolte forældre!)